Her til morgen føder en attenårig pige en lille pige. Efter fødslen skriver hun straks under på en udmeldelse, ringer efter en taxa og forlader fødegangen uden at se sig tilbage. Men hun kan slet ikke forestille sig, hvilken “overraskelse” der venter det lille barn
Da min mand, Henrik, og jeg ankommer til Rigshospitalet om aftenen, fyldes vi af glæde over forventningen om at byde vores fjerde barn velkommen. Vores familie er allerede stor og fuld af liv.
Vores anden og tredje barn er tvillinger, hvilket kom helt bag på os, for der er aldrig før født tvillinger i familien. Siden da laver vi sjov med: “Hvad nu hvis det sker igentvillinger endnu engang?”
Bedsteforældrene bliver begejstrede for nyheden og hjælper os meget de første dage. Allerede ved anden scanning får vi dog at vide, det kun er én denne gang.
Så blev vores fjerde lille ninja fødtén stærk og sund baby. Al bekymring forsvinder hurtigt. Vi får vores egen stue, som Henrik har ordnet betaling for på forhånd.
Et par timer senere bringer sygeplejersken den nyfødte ind til mig, så jeg kan amme. Pludselig træder afdelingslægen ind med alvorlig mine: Vi står i en meget speciel situation
Samme morgen har en attenårig pige født en pige, skrevet under på at frafalde moderskabet, og er taget væk i taxa straks efter. Hun kunne knap gå efter fødslen, men ville for alt i verden ikke blive et sekund ekstra. Vi måtte lade hende gå.
Pigen er født sund og smuk. Jeg tænker: Du har jo altid haft en drøm om tvillinger måske skal du tage hende til dig?
– Vi kan skrive, at det er dig, der har født hende
– Nej, jeg ønsker ikke, at barnet havner på børnehjem. Hvilket liv venter hende der? Det knuser mit hjerte Men det er jo ulovligt.
Selvom der kan startes en formel adoptionsproces, kan det tage måneder og giver ingen garanti for, at det lykkes. Indtil da vil barnet skulle være på en institution.
Det er frygtelig trist For at være ærlig blev jeg ramt af situationens alvor. Jeg er tæt på chefsygeplejersken, Kirsten Madsenen godhjertet og empatisk kvinde, som jeg taler med, også udenfor hospitalet.
Måske er det derfor, hun i det hele taget spørger mig, selvom det er svært.
Den unge mor vælger altså at forlade hospitalet umiddelbart efter fødslen.
Barnet er raskt og har brug for omsorg.
Adoption tager tid, og der er ingen sikkerhed for et positivt resultat.
Chefsygeplejersken tilbyder at hjælpe ud fra sin medmenneskelighed og forståelse for situationen.
Et vigtigt aspekt: Sådanne historier minder os om, hvor komplekst og skrøbeligt livet kan være netop omkring et barns ankomst.
Afslutningsvis må det siges, at et barns fødsel altid fylder én med håbog uro. Livet baner ikke altid lige veje, men kræver omtanke, empati og støtte. Denne rørende historie får én til at tænke over vigtigheden af varme og rummelighed, særligt i de sværeste øjeblikke.
