Det lykkedes jer ikke at opdrage børnene ordentligt. Se på Niklas fra Alexander
Freja forstod først ikke, hvorfor hendes mor begyndte at hakke sådan på hende. Det virkede ellers som om alt var godt især i barndommen. Hun blev brugt som et eksempel for sin storebror og blev altid rost.
Familien levede ganske almindeligt, ikke overvældende, men de manglede aldrig noget væsentligt. Alt nødvendigt var der, og til større køb blev der sparet op. De havde endda en bil ikke ny, men den kørte, og hvis der var brug for det, satte far den i stand.
Efter gymnasiet begyndte broren, Anders, på universitetet i København. Det krævede mange penge både studie, lejlighed og mad
Freja så tydeligt, at forældrene havde svært ved at følge med og sparede på alt. Og snart skulle hun også videre forskellen på hende og Anders var kun to år.
Endnu én i København, det har vi altså ikke råd til. Der er jo også universitet her i Odense, prøv at søge ind der i stedet.
Freja startede og fandt straks et arbejde. I begyndelsen som bud om lørdagen, senere som tjener i caféen tæt på blokken. Hun gik på SU, tjente selv penge til tøj og hjalp nogle gange til med mad derhjemme.
Du er dygtig, min datter. Du hjælper til, både derhjemme og ude. Studerer, arbejder. Men se, Anders har ikke tid til at passe et job, studiet i København kræver meget, og de har store krav. Han er træt.
Jeg er altså også træt skriver opgaver om natten.
Det er ikke det samme. Du er jo hjemme, det kan ikke måle sig.
Endelig fik Anders eksamen og gik i gang med at søge job. Hvorfor vende tilbage til fynske provinsen? Det var jo storbyen, mulighederne lå. Men hans krav var høje, og jobbene passede ikke. Forældrene hjalp stadig til.
Han skal jo lige slå sig ned, så går det jo nok.
Noget slog sig dog ikke rigtig. Anders fik arbejde og blev pludselig gift med chefens datter fordi hun var gravid.
Sønnen kom til verden og nu havde han virkelig sat sig fast. Svigerforældrene købte en lejlighed, og svigerfar forfremmede ham og satte lønnen op. Heldigt! Forældrene åndede lettet op.
Freja giftede sig ikke med chefens søn, men med en ganske almindelig mand. De sparede selv op til lejlighed, men det var ikke i København.
De fik en datter, senere tvillingedrenge. De havde ventet én mere, men fik to på én gang. Det var hårdt, men de klagede ikke. Børnene voksede op, kom i skole.
Efter 35 års ægteskab besluttede forældrene at fejre bryllupsdag. 25- og 30-års havde de sprunget over altid været pengefor lidt men nu gjorde de det alligevel.
Anders kom med sin søn, konen var optaget, men hun sendte en gave et gavekort til husholdningsudstyr og anbefalede, at de købte en opvaskemaskine.
Anders overrakte gaven i forvejen, den blev valgt og installeret. Hele aftenen pralede mor, viste opvaskemaskinen frem for gæsterne. Efter festen ingen skulle vaske op, maskinen klarede det.
Gaven fra Frejas familie blev ikke bemærket på samme måde en rejse for to, nærmest en bryllupsrejse, kostede ellers mere, men blegnede ved siden af broderens gave.
Forældrene tog af sted, takkede endda Freja, men sagde, det var tossede penge at bruge på ferie. Ferie var hurtigt overstået, men opvaskemaskinen tjente dem hver dag.
Og så begyndte det: Ved enhver lejlighed stak mor små bemærkninger ind om den succesfulde søn. Sønnen boede i hovedstaden, karrieren i hus, lejlighed, kone, barn det var noget!
Én søn, i stedet for tre på nakken. Hvorfor skulle I have så mange? Dem skal man jo opdrage! Det er let nu, men senere Se på Anders.
Hos Anders er lejligheden helt up to date, støvsugeren kører selv, lyset tænder automatisk, opvasken bliver taget, maden kommer udefra, og der kommer også en rengøringsdame…
Mor, jeg kan da det hele selv, børnene og min mand hjælper til.
Men Anders
Og Anders…
Og din bror…
Tiden gik, Frejas børn blev voksne. Ingen af dem søgte ind på Københavnske universiteter, men alle fik en videregående uddannelse i Odense. Også det skulle deres mor naturligvis have en mening om.
Det lykkedes jer ikke at opdrage børnene ordentligt. Se på Niklas fra Alexander
Mor, vores børn er gode, og du kender ikke engang hele historien om Niklas! Vi har været på besøg, og alt er ikke så fantastisk, som det ser ud. Det så jeg med det samme.
Sig ikke sådan noget. Hvis du ikke blev til noget, bliver dine børn det heller ikke se på jer, hvad har I fået ud af livet?
Det er rigtigt, mor. Jeg blev ikke til noget. Godt job, men ikke i København! En god mand, men ikke rig! Børn med fine eksamener, men kun lokalt!
Lejlighed med godt nyt køkken, men ingen rengøringsdame. Bare en støvsuger og en opvaskemaskine, og vi trykker altså selv på kontakten.
Vi hjælper dig, men ikke så meget. Din Anders kan ikke engang sende penge til medicin, han har jo kæmpestore udgifter!
Han er blevet til noget, men du er ikke blevet til nogen!
En dag kom Anders igen til forældrene. Moren troede, han bare var på besøg, men han var kommet for at blive. Hans kone havde søgt skilsmisse, han var blevet fyret fra svigerfarens firma, og der var store problemer med sønnen.
Han kunne ikke finde job i barndomsbyen, og lønnen i forhold til hovedstadens gik slet ikke.
Freja, vi har besluttet, at Anders skal starte sin egen virksomhed nu. Han er klar. Han kan ikke bare arbejde som ingeniør efter at have været i København, sagde mor.
Fint, så må han bare gøre det.
Vi skal bruge hjælp fra dig. Vi har brug for penge, et lån. Jeres familie mangler jo intet, I bor ikke engang i København.
Nej, mor, Anders bor heller ikke i København mere. Det er tid til at få benene på jorden.
Det er dig, der ikke mangler noget, men det gør han
Mor, vi hjælper stadig børnene, og jer. Ikke alverden, men alle får. Vi skal have ny bil, og så er der de små udgifter.
Bilen kan vente. Pengene til Anders er vigtigere.
Jeg ved det, mor. Anders har altid været vigtigst! Da han først kom til København, begyndte det hele. Jeg ville ikke engang studere i København, men fik ingen hjælp af jer, selv her, hvor jeg læste.
Dit barndomshjem blev solgt for at betale Anders studier og leveomkostninger i byen. Fars barndomshjem blev kørt i bund Anders, den store mand, havde jo brug for en bil.
Dengang bad jeg om at låne til en tvillingeklapvogn. I ville ikke engang låne mig! Og tror du, vi boede hos Anders, når vi var i København? Nej, vi afleverede pakker fra jer. Vi boede på hotel. Vi var ikke fine nok for hans kone vi var jo fra provinsen!
Nu er han skilt, og han har brug for hjælp. Han har ikke engang en lejlighed.
Han har ikke nogen bil heller, den blev smadret. Hans søn sørgede for det.
Lad os ikke tale om hans problemer, men bare hjælpe.
Nej, mor! Der er arbejde her i byen, lønningerne er udmærkede. Okay, for ham er de for små. For os passer det, for ham er det ingenting.
Hvad har jeg at give? Småpenge? Penge til virksomhed, så til bil, så til lejlighed Nej, mor! Det ville simpelthen være pinligt, hvis din succesfulde søn skulle låne penge af sin søster, som aldrig blev til nogen og ingen penge har!
Hvorfor taler du sådan til mig?
Det er helt i orden, mor. Først nu forstår jeg, at det at blive til noget, ja, det blev kun min bror. Nu bor han hos jer, så nu må han hjælpe jer. Det er hans tur.
Freja! Du tvinger os til at sælge lejligheden. Ved du, hvad du udsætter os for?
Gør jeg? Bare husk at købe et værelse til jer selv.
Forældrene solgte lejligheden, købte en lille gammel etværelses, resten af pengene gik til Anders, der tog tilbage til København. Hvad skulle han i deres lille by på Fyn?
Men der blev ikke noget af forretningen, og i mine forældres øjne var Anders stadig blandt folk. Moren mindede stadig Freja om hendes værdiløshed og bad om hjælp nu til renovering af lejligheden. Freja hjalp, men nægtede at betale for istandsættelse.
Jeg ved jo, at lejligheden ender hos brormand, så kan han ordne den. Han er jo så stor en mand!
Pengene slap op for Anders, og han flyttede tilbage til forældrene. En sammenklappelig seng i køkkenet men han havde i det mindste prøvet sig selv blandt folk. Nogle gange satser forældre bare på den forkerte hest, som man siger. Ramt ved siden af
Hvad synes du om det? Skriv en kommentar eller giv et like!
