Helene voksede op i en lille landsby på Fyn. Det var netop dér, at kærlighedens pil ramte hende. Helene forelskede sig hovedkulds i Anders, og han gengældte straks hendes følelser. De besluttede sig for at forlade deres hjemegn og søge lykken i København. De fortalte deres forældre, at de skulle til hovedstaden for at tjene penge til bryllupsfesten, og det var også deres første mål. Men da de så, hvordan unge i København tog til bryllup i sneakers og cowboybukser, kun modtog gavekort eller penge, arrangerede en buffet i stedet for en fest eller endda nøjedes med et online arrangement og brugte gavemidlerne på afdrag til lejligheden blev de enige om ikke at spilde penge på et stort bryllup.
Sådan var det, Helene og Anders gjorde. Dog sørgede deres mødre for en beskeden sammenkomst, da de kom tilbage til landsbyen. De kendte ingen i København, så alle var fra egnen. Alt dette fortæller jeg blot, så du fornemmer, hvilke typer de er og kan forestille dig deres karaktertræk.
Nu er fem år gået siden brylluppet. De har valgt at tage sig tid med børnene, da de begge skal betale afdrag på lejligheden. Helenes mor er en stærk kvinde og har opdraget datteren alene ved hver telefonsamtale minder hun Helene om, at hun er helt klar til at blive mormor. Men Helene ved, at hvis de boede hos hendes mor, ville de hurtigt gå fra hinanden. De har ingen hast; de tager det stille og roligt med børn.
Så begyndte Helene at føle irritationer mod Anders, som hun havde haft før, men dengang kunne hun lettere lægge dem fra sig. Hun ringede til mig:
Han taler længe med andre i telefonen, men med mig går det bare hej-farvel… Når han kommer hjem, kan I tale sammen. Jeg vil gerne se en stille film om kærlighed efter arbejdet, men han stirrer bare på gyserfilm. Hvor mange fjernsyn har I? Man kan jo sagtens se film på computeren med høretelefoner. Men det er ikke familieliv, hvis man sidder ved siden af sin partner, men begge har hovedet helt andre steder. Præcis! Jeg tror ikke, Anders forstår mig! Det er et lidt specielt krav. Hvorfor griner du? Undskyld, det gør jeg ikke. Helene, hvornår hygger I sammen? Når vi er på ferie eller har gæster… så er han så opmærksom.
Vi snakkede sammen i næsten en time. Hun fortalte mig om deres møde, og hvordan alle pigerne var misundelige på hende. For mig stod det klart, at Helenes problem bunder i hendes behov for at vise sig frem for andre og i København er der ingen at vise sig frem for. Det er den første udfordring, den næste …
Helene, hvordan ser du det perfekte ægteskab? Selvfølgelig med børn. Jo, det er almindeligt at tale om børn, men mange par går fra hinanden, når børnene først er kommet… Min mand skal interessere sig for mit humør, hvordan jeg har det på arbejde… Han skal rose mit outfit og min madlavning… Gør han aldrig det? Nej, han siger bare, det smagte godt, men det er ikke nok. Fortæl mig præcis… Han kommer hjem, du serverer mad, og…? For eksempel mos og frikadeller, og så…? Han gnider hænderne sammen og smiler. Men det er da også en kompliment! Du ville vel synes, det var ubehageligt, hvis han skubbede tallerkenen væk og sagde, at han ikke var sulten?
Helene var stille jeg tror ikke helt, hun så hvad hendes anke egentlig var. Men irritationen var der. Det var tydeligt for mig, hvad hun var utilfreds med. For at bekræfte det, spurgte jeg ind til hendes forhold til moderen.
Jeg fandt ud af, at hendes mor var meget følelsesladet. Hun stillede altid spørgsmål og var klar med støtte og trøst, når noget gik galt. Der siges ofte, at vi gifter os med dem, der ligner vores forældre eller i hvert fald dem, der giver os masser af kærlighed. Helene havde ingen far, så hun tænkte ikke over, at ikke alle udtrykker følelser lige så tydeligt.
Jeg forklarede Helene, at hun i fem år havde været gift med sin mor, og forventede, at Anders skulle opføre sig præcis som hende. I starten blev Helene overrasket, men efter lidt tanke accepterede hun det.
Hvordan angriber jeg så det? Det er enkelt. Hver gang du mærker irritationen, så husk dig selv på, at det ikke er Anders, der er skyld i det det er din omsorgsfulde mor, der er til stede i tankerne, og han kan ikke konkurrere med hende! Og dét er alt? Det er alt. Og så vil du selv se, at irritationen forsvinder helt af sig selv.
