Hvorfor vil du ikke lade os få lejligheden? Jeg skal snart føde, og du bor jo alligevel alene.

Halvdelen af min barndom tilbringer jeg sammen med min tvillingesøster på børnehjem, og senere, da vores tante min mors søster fylder 18, tager hun os hjem til sig. Hun og senere hendes mand bliver vores rigtige forældre, og jeg elsker dem virkelig, og jeg er dem evigt taknemmelig for alt det, de har gjort for os.
På vores attende fødselsdag kører de os til en treværelses lejlighed midt i København, som engang var ejet af vores rigtige forældre. Den har været lejet ud i alle årene, men nu foreslår de, at vi sælger den og deler pengene, så vi hver kan købe vores egen lejlighed. Vi synes, det lyder som en god idé. Lejligheden er ret fin, så vi får en god sum for den. Jeg får nok penge til at kunne købe en pæn toværelses lejlighed selvfølgelig med et lån, som jeg knokler for at tilbagebetale på et års tid. Derefter går jeg straks i gang med renovering og indkøb af møbler.
Mine forældre er glade for, at jeg har fundet mig til rette, men de er bekymrede for min søster og prøver hele tiden at forklare, hvordan hun skal leve sit liv. Hun skynder sig ikke med at købe bolig, men bruger i stedet sine penge på dyre gadgets, cafeer og udenlandsrejser.
På et tidspunkt mister vores tante tålmodigheden og truer søsteren med, at hun må flytte hjemmefra, hvis ikke hun sørger for at købe en lejlighed, før hendes penge er væk. Da hun omsider løber tør og ikke længere har råd til at købe, bliver hun nødt til at leje noget.
I mellemtiden har hun fået en kæreste, og de er begyndt at bo sammen, for at kunne spare flere penge op. Jeg glæder mig på hendes vegne det er dejligt, at hun er begyndt at tage ansvar. Selv får jeg en forfremmelse på jobbet, hjælper mine forældre, tager på ferie og møder en sød fyr, som jeg planlægger at flytte sammen med.
Ikke længe efter, vi begynder at ses, samles vi alle hjemme hos mig. Min søster fortæller begejstret, at hun er gravid, og så begynder hun på en lang talestrøm om, hvor svært det er i dag at finde et sted at leje, når lejen er højere end indkomsten… Først fatter jeg ikke rigtig, hvad hun vil frem til, før hun vender sig mod mig.
Giv mig din lejlighed. Jeg skal snart føde, og du bor jo alene hvad gør det for dig at bo hos vores tante, hun har jo et ekstra værelse? siger min søster.
Jeg siger nej til hende, og hun bryder ud i gråd, tager sin kæreste og forlader stedet.
Efterfølgende ringer hun flere gange for at høre, om jeg har ombestemt mig, men jeg står fast. Jeg har knoklet for at sætte lejligheden i stand, arbejdet for hver eneste ting i den skal jeg bare opgive det hele nu?
Det er hendes eget ansvar, at hun ikke har tænkt på fremtiden.