Hvorfor vil du ikke give os en lejlighed, jeg skal snart føde, og du bor jo alligevel alene.

Altså, jeg har altid haft sådan et ret tæt forhold til min tvillingesøster vi tilbragte faktisk halvdelen af vores barndom på børnehjem forskellige steder i Danmark, indtil min moster, min mors søster, blev 18 og hentede os hjem til sig. Hun og senere hendes mand blev som vores rigtige forældre, og jeg elsker dem virkelig højt og er så taknemlig for alt, hvad de har gjort for os.
Jeg kan tydeligt huske, da vi fyldte 18. Vores forældre tog os med ind til et treværelses lejlighed midt i København, som engang havde tilhørt vores biologiske forældre. De havde lejet den ud i mange år, men nu foreslog de, at vi solgte den og delte pengene, så vi hver især kunne få vores eget sted at bo. Vi syntes faktisk, det var en super idé. Lejligheden var ret lækker, så vi fik faktisk en del penge ud af det. Jeg havde så meget, at jeg kunne købe en fin toværelses lejlighed i Valby godt nok tog jeg et realkreditlån, men det fik jeg betalt af på et år. Og så gik jeg ellers i gang med at renovere og købe møbler og virkelig gøre det til mit eget.
Mine forældre var så glade for, at jeg havde fået styr på mit liv, men de var ret bekymrede for min søster, og prøvede konstant at vejlede hende omkring økonomi og fremtid. Hun havde overhovedet ikke travlt med at købe noget hun brugte virkelig mange penge på dyre gadgets, mad på caféer og rejser til udlandet.
På et tidspunkt kunne min moster ikke klare det længere og sagde til hende, at hvis hun ikke snart købte en lejlighed for pengene, ville hun blive smidt ud af hjemmet. Til sidst havde min søster brugt så mange penge, at hun slet ikke havde råd til at købe en lejlighed i København, så hun endte med bare at leje et lille værelse.
Samtidig havde hun mødt en fyr, og de begyndte at bo sammen for at spare penge hvilket jeg faktisk var glad for, da det så ud til, at hun langt om længe havde fået lidt struktur på tingene. Selv fik jeg et fedt job med mere ansvar, hjalp lidt til derhjemme, tog på en dejlig ferie og mødte en rigtig sød fyr, som jeg også begyndte at planlægge min fremtid med.
Ikke ret længe efter jeg var begyndt at date ham, samledes vi hele familien hjemme hos mig til kaffe og boller. Min søster kom med en stor nyhed: Hun var gravid! Men straks bagefter kom et laaangt oplæg om, hvor umuligt det er at finde en lejlighed til fornuftige penge nu om dage, hvor huslejen næsten er højere end månedslønnen.
Jeg fattede faktisk ikke helt, hvad hun ville sige, før hun kiggede direkte på mig og sagde: Kan du ikke give mig din lejlighed? Jeg skal om ikke så længe føde, og du bor jo alligevel alene, så hvorfor kan du ikke bare bo hos moster, så vi kan få dit ekstra værelse?
Jeg sagde bare nej. Hun brød straks ud i gråd, tog sin kæreste under armen og gik.
Efterfølgende ringede hun flere gange og spurgte, om jeg havde ændret mening, men jeg fastholdt mit svar. Jeg har selv brugt både penge og mange kræfter på at renovere og gøre mit hjem hyggeligt det ville jeg altså ikke bare give væk.
Det er hendes eget ansvar, at hun ikke tænkte længere frem.