Kære dagbog,
I går var jeg i en mærkelig situation, som jeg stadig har svært ved at forstå. Min søn, Mikkel, er ni år gammel, rolig og altid med et smil på læben. Min søster Lærke havde netop annonceret sit bryllup, og i invitationen stod der tydeligt ingen børn. Jeg havde ikke meget imod den regel, men jeg havde alligevel aftalt med min veninde Emilie, at hun skulle holde øje med Mikkel under festen.
Om aftenen før vielsen ringede Emilie op og sagde, at hun var blevet syg. Hun undskyldte, men jeg kunne mærke, at hun også var frustreret over, at hun ikke kunne hjælpe. Jeg sad i køkkenet, tænkte på, at Mikkel allerede sov, og at jeg skulle op til bryllup om morgenen. Hvad skulle jeg gøre? Jeg besluttede mig for at tage Mikkel med mig til receptionen. Ville Lærke blive vred, hvis jeg bragte sin nevø?
Min svoger Jens er en velhavende forretningsmand, så brylluppet var planlagt som en stor fest i en lejlighed på Vesterbro. Lærke var nervøs i dagene op til vielsen, så jeg havde ikke givet hende besked om, at Mikkel ville være med. Da hun så drengen, skiftede hendes ansigt straks fra forventning til raseri. Hun råbte højlydt:
Hvorfor har du bragt din søn med til brylluppet? Vi har ikke inviteret børn! Du har ødelagt alt!
Jeg rødmede af skam, mens Mikkel stod forvirret og kiggede rundt, uden at forstå, hvad der foregik. Jeg tænkte, at der ikke skulle laves så meget om, men det viste sig kun at være begyndelsen.
Jens trak vejret dybt og sagde roligt:
Lad ham blive. Det er deres sag, hvor de vil tage ham hen.
Det ramte mig hårdt. Lærke ville ikke engang høre på min forklaring. Jeg forsøgte at tale fornuftigt, men uden held.
I vrede greb jeg Mikkel og forlod festen. Mine forældre blev på pladsen, men de virkede ikke særlig glade for at fejre. Stemningen var ikke festlig overhovedet.
Lærke er såret og forventer, at jeg undskylder. Jeg kan ikke helt se mig selv som den skyldige. Hendes opførsel gør mig bare mere usikker på, hvordan hun vil klare den kommende moderskabet. Skal jeg virkelig bede om tilgivelse? Hvad ville du have gjort i min sko?
Mette
P.S. Jeg har lavet en lille gave til Lærke en håndskrevet kort med et par krøller i danske kroner, men den blev næsten glemt i kaoset.
