Hvorfor skal du tage din egen mad med? Min mands søster og bror samt deres familier har fejret jul hos os hver eneste år i fem år. Jeg har selv lavet al maden, dækket bord, taget mig af alt og gjort rent efter dem. De har bare hygget sig. Men sidste år fik jeg nok og gik nærmest i panik. Det hele blev fysisk, mentalt og økonomisk for meget for mig. Så i år besluttede jeg at fordele ansvaret mellem alle. Men for nylig prøvede min svigermor at overbevise mig om, at de er blevet ældre, at tiden er kort, og at hun ønsker endnu en jul sammen hjemme hos mig. Så jeg ringede til min mands søskende og fortalte, at mor gerne vil samle os til endnu en juleaften sammen. Først var de begejstrede og sagde, at vi selvfølgelig skal lytte til mor, og de var enige. Så fortalte jeg, at vi skal deles om retterne: Hvem laver hvad, og hvad skal alle tage med. Jeg tilbyder at lave hovedretterne, to varme retter og en kage. De skal lave to slags salater, sørge for fisk, kød, ost, frugt og drikkevarer. Alle skal tage noget at drikke med. Men så snart jeg nævnte det hele, forsvandt begejstringen fra deres stemmer. De sagde, at de ikke havde tid til at lave mad, at de arbejder, og at de først skal ud og købe det hele og så tilberede det. Desuden forstår de ikke, hvorfor de skal tage mad med. De vil hellere fejre jul hjemme hos sig selv. Så jeg spurgte dem: Hvad med mor? Og gæt hvad de sagde… Vi ringer bare og ønsker hende glædelig jul. De vil altså ikke deles om arbejdet og indkøbene. Jeg har endnu ikke fortalt det til min svigermor. Og jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal sige det. Hun vil blive meget ked af det. Hvad skal jeg gøre i denne situation? Skal jeg holde jul alene igen i år?

Hvorfor tage mad med til julefrokosten?

Min mands søster og bror med deres familier har fejret hvert eneste jul hos os de sidste fem år. Jeg har stået i køkkenet med grydeskeen, lagt juledugen på, været husbestyrerinde og renset deres risalamande-aftryk af sofapuderne bagefter. De kom bare og hyggede sig. Men sidste år røg mit julehumør på pension. Det hele blev simpelthen for meget både for kroppen, hovedet og dankortet.

Derfor besluttede jeg sidste år at lave revolution og fordele julebøvl og madlavning ud på hele banden.

For nylig synes min svigermor dog, at julen igen bør samles hjemme hos mig. Nu hvor de alle er blevet lidt voksne, og tiden ikke går i slowmotion længere, er det nemmest, hvis jeg åbner hjemmet for endnu en familiehygge.

Så jeg tog telefonen og ringede til både min mands søster, Jytte, og bror, Niels. Jeg sagde, at mor gerne vil have alle samlet til jul. Til at starte med blev de helt begejstrede, som om jeg havde inviteret dem på flæskestegs-weekend med snaps i stride strømme. Man skal jo lytte til mor, lød det.

Så lagde jeg mine kort på bordet: Vi skulle dele maden op! Jeg kan lave to varme retter og en kage, men resten må de tage ansvar for. Salater, fisk, pålæg, ost, frugt og selvfølgelig noget at skylle det hele ned med hver især skulle tage lidt med hjemmefra.

Da jeg kom til punktet med, hvem laver hvad, var det, som om juleglansen forduftede. Pludselig sagde de ikke meget. Ej, vi har travlt med arbejde og børn, sagde Jytte. Det er jo lidt bøvlet, både at købe ind og lave mad, supplerede Niels. Og hvorfor skulle man tage mad med? Så hellere holde jul hjemme hos dem selv.

Så måtte jeg spørge: Hvad med mor? Svaret var, at de da bare ville ringe og ønske hende en glædelig jul på mobilen. Bum.

Så nu står jeg her igen ingen vil slæbe på brie og rødvin, men alle vil spise med. Jeg har ikke fortalt svigermor det endnu, og jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg skal gøre det. Hun kommer ikke just til at juble.

Hvad gør man så? Skal jeg trylle endnu et julemirakel frem alene i køkkenet, eller skal julefreden vige for familielogistik? O jul med din glæde … og lidt dansk julefrustration.