Min svigermor er meget beskyttende over for sin søn. Hver dag, nu hvor det er ferie, stikker min mand forbi sin mor for at få frokost. Hun skriver til ham dagligt, og hvis han har et problem, er det hende han først ringer til for at få råd. Har han brug for penge, så går han over til sin mor.
I dag kommer jeg hjem fra arbejde, og min svigermor står i vores stue med en kuffert fyldt med ting og bøger.
God aften, mor, siger jeg. Hvad laver du med den kuffert?
Jeg har besluttet at bo hos jer en uges tid, så jeg kan hjælpe dig med husarbejdet, barnet og din mand. Du skal jo huske at sørge for, at sønnen min får ordentlig mad. Du har jo travlt, ikke sandt? Du arbejder jo fuldtid, lyder hendes forklaring.
Min svigermor er bestemt en meget dominerende og speciel kvinde. Jeg vælger ikke at diskutere med hende og siger heller ikke noget, men går ind til min mand for at tale. Hans reaktion overrasker mig fuldstændig!
Hør engang, skat, hvad foregår der? Har din mor virkelig tænkt, at hun bare kan flytte ind uden at spørge os? Hun påstår, du ikke klarer husarbejdet godt nok.
Det har jeg faktisk intet imod, svarer han. Hvorfor må din mor komme og bo her en uge, når min ikke må? Er min mor værre end din? Da din mor var her en uge, sagde jeg jo ikke noget? spørger han mig.
Vent nu lidt Min mor bor i Aarhus, hun kommer kun én eller to gange om året! Jeg vil altså ikke smide hende på et hotel. Din mor bor jo på Frederiksberg og kommer her næsten hver dag! svarer jeg ham.
Jeg har virkelig ikke lyst til, at min svigermor bare skal bo her, når jeg er væk. Jeg kan faktisk levende forestille mig hende, der snuser rundt og åbner skabe og roder i alle vores ting, når vi ikke er hjemme.
Min mand er vant til, at hans mor blander sig i alt hun render stadigt rundt, kommer med hjemmelavet suppe og vil tørre næsen på ham, selvom han er ved at få gråt hår. Det her emne giver konstant anledning til diskussioner mellem mig og min svigermor. Det provokerer mig, at min mand aldrig rigtig har sluppet sin mor. Hun bliver fornærmet, hvis hun mener, jeg ikke passer ordentligt på hendes søn, og hun kommer med råd om alt, hvordan jeg bør leve, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal tage mig af ham.
Da vi blev gift, kom hun hver eneste dag, vaskede hans sokker og ventede på, at han skulle komme hjem til aftensmad. Jeg blev træt af det, og efter vi havde talt om det, overbeviste han hende om kun at komme to-tre gange om ugen. Men da vores søn kom til verden, begyndte hun igen med de daglige besøg.
Nu har jeg besluttet, at jeg vil leje en lejlighed og flytte, hvis det ender med, at min svigermor skal styre det hele herhjemme. Det sagde jeg til min mand. Jeg flytter, hvis din mor bliver boende.
Min mor vil bare hjælpe! siger han fornærmet.
Men har jeg virkelig brug for hendes hjælp?
