Altså, min svigermor er virkelig sådan én, der passer på sin søn med både liv og sjæl. Hver dag i ferien smutter min mand lige forbi hos sin mor for at få frokost det er næsten blevet en fast tradition. Og så får han beskeder fra hende hele tiden, du ved, et lille hvordan har du det? eller husk nu at spise ordentligt. Hvis der dukker et problem op, så ringer han straks til sin mor for at få en løsning. Hvis han mangler penge, jamen så går han selvfølgelig til hende for at låne lidt kroner.
I dag kommer jeg hjem fra arbejde, og der sidder hun simpelthen i vores stue med en stor kuffert fuld af alt muligt tøj og bøger og jeg skal give dig.
Hej svigermor! siger jeg lidt overrasket. Hvad laver du med den kuffert?
Jeg har besluttet, at jeg bor hos jer en uge, siger hun. Så kan jeg hjælpe med husholdningen, passe børnene og give en hånd med til din mand. I sidste ende skal han jo have mad, og jeg ved, du har næppe tid til det hele, nu hvor du arbejder her i København, vel? svarer hun, helt afslappet.
Min svigermor, hun er virkelig bestemt og har altid haft sin mening om alt. Jeg gider ærligt talt ikke diskutere med hende, så jeg går ind til min mand for at snakke. Hans reaktion, altså… Jeg var chokeret!
Søde, hvad sker der? Din mor har lige besluttet selv, at hun skal bo her. Uden at spørge os! Og nu siger hun ligefrem, at jeg ikke kan finde ud af at styre huset.
Jamen, jeg har intet problem med det, svarer han. Lad hende da blive. Hvorfor skulle din mor ikke kunne være hos os en uge, når min godt må? Er min mor dårligere? Sidst din mor var her en uge, brokkede jeg mig jo heller ikke, vel? spørger han.
Hold nu op… Min mor bor jo i Aarhus, hun kommer måske en eller to gange om året. Jeg kunne ikke drømme om at sende hende på hotel! Din mor bor jo rundt om hjørnet og er her næsten dagligt! svarer jeg.
Jeg har ærligt talt ikke lyst til, at min svigermor skal være i vores hjem, når jeg ikke er der. Jeg forestiller mig bare, hvordan hun roder rundt i vores skabe og blander sig i ting, der ikke rager hende.
Min mand er vokset op med alt det her omsorg fra moren. Han har mere end nok grå hår, men hans mor render stadig rundt og serverer suppe og tørrer næsten næsen på ham. Vi har altid haft diskussioner om det her. Jeg bliver frustreret over, at han stadig ikke har sluppet morens hånd, og hun bliver fornærmet, hvis jeg ikke tager hånd om hendes dreng. Hun kommer altid med råd hvordan jeg burde leve, hvad jeg burde gøre, hvordan jeg skal passe hendes søn.
Da vi blev gift, var hun her hver dag og vaskede hans strømper og stod klar med aftensmad, når han kom fra arbejde. Jeg blev træt, og til sidst snakkede jeg med min mand, som tog en snak med hende. Hun skruede lidt ned og kom kun to-tre gange om ugen. Da vores søn blev født, begyndte hun at komme oftere igen.
Nu overvejer jeg seriøst bare at finde mig en lejlighed og flytte, hvis det er hende, der skal bestemme herhjemme. Jeg har sagt det til min mand jeg flytter, hvis din mor bliver boende.
Min mor vil jo bare hjælpe! siger han såret.
Ja, men har jeg bedt om hendes hjælp?
