Hvorfor er du kommet til mig, mor? Du har jo hjulpet Anna hele livet, så gå nu til hende efter hjælp! sagde min søn. Mads tilbød mig ikke engang at komme ind, stod bare i døren og talte til mig på en kølig og fremmed måde.
Søn, vil du virkelig ikke lukke din egen mor indenfor? Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage og begyndte at græde.
Mads rystede bare på hovedet og var på nippet til at smække døren, da hans kone pludselig kom ud i entreen.
Mads, hvem står du og taler med? spurgte Katrine og kom ud i gangen.
Mor, er det dig? lød det overrasket fra hende. Men hvor er det da koldt, kom nu indenfor i varmen.
Mads sukkede blot og gik sin vej, mens jeg med lettelse begyndte at tage skoene af. Jeg var faktisk glad for, at min svigerdatter var så gæstfri, for jeg havde noget vigtigt, jeg skulle tale med dem om.
Jeg ved godt, jeg har svigtet min søn det er først for nylig, det for alvor er gået op for mig, hvor meget. Jeg har to børn: Mads og min datter Anna. Hele mit liv har jeg hjulpet min datter, mens min søn er blevet overset.
Jeg tænkte, at han nok skulle klare sig, han virkede altid så stærk. Det gik dog op for mig, at Mads ikke bare klarede sig, fordi han kunne, men fordi han ville vise mig, at han kunne stå på egne ben uden min støtte.
Pengene har jeg ikke manglet. Jeg har arbejdet i Norge i over 20 år og sendt penge hjem. Men pengene gik næsten altid til Anna. Det fortryder jeg nu, for Anna satte aldrig rigtig pris på det, og da jeg fik allermest brug for hende, vendte hun mig ryggen.
Jeg rejste til Oslo, da Mads var 18, Anna var 16. Min mor tog sig af dem, min mand forlod os for mange år siden. Vi havde intet, så udlandsarbejde var vores eneste mulighed.
De første penge, jeg sendte hjem, gik til at modernisere det gamle hus i Odense. Min mor var glad, for nu kunne vi få indlagt vand og rigtige faciliteter.
Kort tid efter besluttede Anna sig for at gifte sig. Jeg syntes, hun var for ung, men blandede mig ikke. Hendes mand var en lokal dreng, og de flyttede ind hos os.
Men Mads og svigersønnen gik ikke sammen, så Mads fandt hurtigt en sød pige, Katrine, og flyttede. Katrine var vokset op på børnehjem, og staten havde skaffet dem et lille værelse i Herlev, hvor de boede.
Anna gjorde hurtigt klart, at pengene fra mig skulle gå til hende.
Mor, jeg er den, der er blevet hjemme, så det hele bør gå til mig, sagde hun.
Mads nævnte aldrig penge, og jeg fandt det nemmere at sende alt til Anna. Hun brugte dem, som hun ville, mens Mads arbejdede og klarede sig selv.
Så blev min mor syg og gik bort. Kort efter lod Anna sig skille.
Hvad vil du så nu? spurgte jeg.
Jeg tager med dig til Norge, svarede hun.
Så Anna og jeg tog til Oslo, men hun havde ikke lyst til at slide hårdt. Hun tog lidt rengøringsarbejde, og pengene gik til husleje og mad. Jeg arbejdede som au pair og kunne spare op. Men de penge, jeg fik, tog Anna, for nu havde hun fået den idé, at vi skulle købe en lille lejlighed i Oslo.
Anna ville ikke hjem til Danmark, så hun pressede på, og til sidst solgte vi huset i Odense. Selv med opsparingen rakte pengene ikke. Anna var parat til at optage et lån, men så giftede hun sig igen hendes nye mand betalte restbeløbet, og de fik en lille lejlighed sammen.
Jeg tænkte ikke så langt, mens jeg selv arbejdede, men for nylig blev jeg syg og var nødt til at stoppe. Nu havde jeg ingen steder at tage hen, for huset var jo solgt. Der stod en tom grund tilbage, næsten en hektar, men enten måtte jeg sælge den eller bygge nyt, og hvor skulle pengene komme fra?
Jeg besluttede mig for at besøge Mads for at høre, om han ville hjælpe mig med at sælge grunden. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.
Mads var stadig såret over fortiden og ville dårligt nok tale med mig, men Katrine lod mig ikke bare komme ind hun fandt også en løsning.
Mor, Mads og jeg leder faktisk efter en grund, vi kan bygge på. Så hvis du vil, begynder vi på din, og når huset står klar, kan du bo sammen med os, foreslog Katrine.
Mads brummede lidt, men han kunne faktisk lide Katrines forslag. Inden aftenen var omme, var han god igen.
Katrine sørgede for mig resten af aftenen, lavede mad og redte op til natten. Næste morgen tog hun mig med til lægen for at blive tjekket ordentligt.
Katrine, hvorfor gør du alt det her for mig? spurgte jeg.
Fordi jeg aldrig har haft en mor men nu har jeg, svarede hun smilende.
Det er mærkeligt, som livet vender: min egen datter tog afstand fra mig, mens min svigerdatter åbnede sit hjem og sit hjerte. Jeg har lært, at kærlighed ikke nødvendigvis følger blodet nogen gange kommer den fra dem, man mindst venter det fra.
