Hvorfor bør du holde døren lukket for gæster? Det har jeg netop fundet ud af.
Jeg har for nylig besluttet mig for at stoppe med at invitere folk hjem. Og nej, det skyldes ikke, at jeg vil spare på krøller eller kroner til gæsterne. Jeg bor i en lille rækkehus i Frederiksberg, har en lille forhave, så jeg har både plads og mulighed for at stille noget på bordet.
Lad mig forklare, hvorfor jeg nu holder døren lukket. Man bruger en enorm del af sin tid på at lave mad til gæster og derefter rydde op igen.
Ja, jeg kan godt lave mad, og jeg er faktisk ret god til det. Men at tilbringe en halv dag i køkkenet er ikke noget, der giver mig sommerfugle i maven. Til mine børn og min mand kan jeg finde på nye tricks, men for venner og slægtninge, hvor jeg skal gøre alle tilfredse, vil jeg spare på energien. Når venner eller familie dukker op, er jeg nødt til at stå i køkkenet i flere timer. Samtidig er det irriterende, at alle andre har det sjovt og slapper af, mens jeg står og hakker løg. Selvfølgelig hjælper gæsterne ikke, for de er jo kommet for at slappe af. Når de så har gået, må jeg stadig bruge et par timer på at feje deres spor væk.
Jeg rydder faktisk, mens gæsterne stadig er i huset.
Det er ikke, fordi de efterlader bunker af affald eller smider slikpapir på gulvet huset ser ikke ud som en skraldespand, når de er ude. Men roen forsvinder. Møbler flyttes, og de skal sættes på plads igen. Når slægtninge med deres små unger ankommer, ligger legetøj spredt overalt, sengetøjet skal skiftes, og der er pletter på duggen og i gardinerne. En gang stødte et barn en vase fra vindueskarmen, så vi måtte samle jord op, vaske gulvet og plante blomsten på ny. Nogle gange knækker de låse eller dørhåndtag i deres nysgerrighed.
Det er børnene. Det er umuligt at holde øje med dem alle, og man kan jo ikke straffe andres børn. Forældrene er ofte optaget af snak med andre gæster.
Så jeg skal både lave mad og gøre hele huset rent efter dem.
Gæsterne vil også vide alt om vores familieliv. Jeg vasker for eksempel aldrig tøj (og især ikke undertøj), når jeg ved, at nogen kommer på besøg. Det samme gælder for andre ting jeg gemmer dem i skabe. Men det holder dem ikke fra at bede om at få åbnet skabet og se, hvad der gemmer sig indeni. Så er der dem, der grundigt inspicerer køkkenet, som om det var en udstilling. Det giver mig enorme stress, for det føles som et indtrængen i vores private rum. Min mand Søren og jeg bor i en lille lejlighed i Aarhus med masser af møbler og vaser. Vi har også hængende blomster, og gæsterne plukker altid en stilk med hjem.
Jeg har ofte tænkt, at måske er det mig, der gør problemet at jeg ikke kan håndtere ankomsten af gæster ordentligt. Men efter at have set, hvor mange besøgende jeg har haft, indså jeg, at jeg ikke vil spilde mere tid og energi på at lave mad og derefter gøre rent igen. Jeg foretrækker i stedet at mødes på en café, tage en gåtur i Tivoliparken og komme hjem til et rent hus uden ekstra besvær.
