Hvordan vi gik fra hinanden, min kone og jeg
Ja, vi blev enige om, at det var det bedste. Helt roligt, uden de store følelser på overfladen. Vi lavede endda lidt sjov ud af det hele vi er jo kultiverede mennesker, skal det siges.
Min kone pakkede sine ting. Hun tog også vores lille hund, Viggo, med sig.
Så kørte hun.
Bare tre dage hjem til sin lillesøster i Odense.
De to søstre ville have lidt tøsehygge i vinterferien. Ligge og dase hele dagen uden dårlig samvittighed, sludre, se gamle danske film, spise chokolade i sengen, tude over grin på Instagram. Og selvfølgelig forkæle Viggo, den lille krudtugle.
Og hvad med mig? Ikke det store, egentlig. Jeg havde ikke trang til øl eller at ringe efter gamle gymnasievenner for at drukne sorgerne i Tuborg. Det siger mig ikke spor.
Nå ja, Skruede musikken lidt højere op end normalt om morgenen. Fornyede mit bekendtskab med komfuret og fik skuret køleskabet det var vel det vildeste, jeg foretog mig.
I går aftes kom min kone og Viggo hjem igen. Medbringende hverdagsstemning og kys & kram sådan skal det være. Jeg foreslog, at vi luftede Viggo sammen, hvilket ellers altid plejer at være hendes tjans og tit kun som en hurtig tur.
Vi fandt den varme vinterjakke til Viggo frem og traskede hele vejen rundt om vores område i Valby, mens vi snakkede om alt og ingenting. Viggo mistede sin ene lille støvle, men vi opdagede det selvfølgelig først senere.
Normalt ser vi enten film om aftenen eller læser bøger. Denne gang lagde vi os bare under dynen lidt tidligere end vi plejer.
Du ved, jeg er blevet overbevist om, at små adskillelser faktisk virker styrkende på et ægteskab. Ærlig talt mener jeg, at vi alle sammen har brug for sådan en pause engang imellem én gang hver halve år måske. Ikke fordi man er uvenner eller skal flygte skrigende hjem til mor. Nej, jeg taler om de der sunde pusterum, hvor den ene tager et par dage til sin søster, fisketur ved Silkeborg, sommerhus på Lolland, eller hvad ved jeg.
At kunne holde ferie fra hinanden er vigtigt. Selv i det bedste forhold. For der skal være noget variation og lidt dramaturgi. Det er lækkert med harmoni, men man har også brug for at ændre på manuskriptet en smule for at gøre det sjovt.
Og for en mand det ved jeg i hvert fald kan det med at være alene i korte perioder føles ret nødvendigt. Ikke med hulemandssprut og total forfald, men bare alene-tid. Måske også vigtigt for kvinder men det skal jeg ikke gøre mig klog på. For mig virker det dog som om, kvinder på en eller anden måde har et større socialt behov og trives med mere kontakt. Men ærlig talt, jeg er ikke ekspert.
For mænd er det korte øjeblik med ro og fred ja, det er nærmest et behov. Hvorfor tror du, at mænd tager på fisketur? De er da ret ligeglade med de fisk. Det er roen, stilheden, det at se på søen og høre fuglene. Det er en slags meditation.
Det vigtigste er dog at mødes igen bagefter. Genforeningen det er glæden, varmen og gnisten. Det hele er til for det. Hej, min elskede!
Og så at kunne lægge sig tidligt. Jo hurtigere, jo bedre.
Jeg har lært, at små pauser fra hinanden uden drama gør, at man faktisk holder endnu mere af at komme hjem igen.
