Hvordan min ægtemand i al hemmelighed forsørgede sin mor, mens jeg ikke havde tøj til vores barn
For mange år siden boede min mand og jeg i en lille lejlighed i Aarhus. Vi levede ikke i overflod, men vi gjorde altid vores bedste. Begge havde vi arbejde, dog var vores lønninger på ingen måde prangende jeg vil nærmest kalde dem beskedne. Sammen havde vi en datter på fire år, en livlig lille pige. Dem, der kender til livet i Danmark, ved sikkert, hvor dyrt det kan være at opfostre små børn nu om dage. Alt koster, og det krævede én krone vendt mange gange for at få hverdagen til at hænge sammen.
Tilmed besluttede min mand, at han ville hjælpe sin mor med huslejen. Det var svært for mig at forstå, hvordan vi kunne give penge videre, når vi dårligt nok selv kunne klare os. Hans mor min svigermor havde det udmærket med helbredet. Hun kunne sagtens have fundet sig et lille deltidsarbejde. Jeg ville selv have gjort det, men når man har små børn, og institutionerne lukker, må der være én til at hente og passe. Flere gange havde jeg spurgt, om hun ville hjælpe med at passe vores datter, men hver gang sagde hun nej og påstod, at helbredet svigtede hende.
Senere blev jeg dog klar over, at svigermor var taget på ferie og ikke en billig én. Det var min mand, der en dag fortalte, nærmest som en selvfølgelighed, at jeg nu skulle tage turen tværs gennem byen for at vande hendes planter, mens hun var væk. Jeg husker tydeligt min forbløffelse var det nu nødvendigt at bruge min sparsomme tid på hendes blomster, når jeg i stedet kunne have tjent lidt ekstra på arbejde et andet sted?
Men det var først senere, jeg for alvor blev overrasket. Pludselig begyndte min svigermor at leve det gode liv. Hun luftede nye tasker, gik i dyre kjoler fra de finere forretninger, og altid var der et nyt tilbehør. Jeg begyndte at undre mig. Hvor fik hun pengene fra? Min mand havde klaget så højlydt over, at hans stakkels mor ikke selv kunne betale sin husleje og nu denne pludselige luksus? Så begyndte jeg at spekulere måske havde hun fundet sig en velhavende onkel, der sørgede for hende?
En dag bemærkede jeg også, at min mand næsten altid slæbte rundt på den samme gamle, tunge taske. Da han var på badeværelset, kunne jeg ikke dy mig for at kigge i den. Der lå elektronik i tasken, blandt andet en computer jeg genkendte fra min veninde. Dagen efter, da jeg kom på arbejde, nævnte min veninde i forbifarten, at min mand tjente lidt ekstra ved siden af. Han reparerede elektronik.
Så der kom altså flere penge ind. Da jeg senere spurgte ham direkte, om samtlige disse penge gik til hans mor, svarede han ja uden tøven.
Så her går jeg og syr sokker for anden og tredje gang, vores datter mangler tøj, og du sender din mor på ferie, køber hende luksustøj fra boutiques?
Det er mine penge. Jeg bestemmer selv, hvad jeg bruger dem til.
Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg sendte ham af sted med hans penge. Hvis han elskede sin mor så meget, kunne han lige så godt bo med hende. Var det ikke kun ret og rimeligt?
