Hvordan, *syg*? Hvordan er han? gispede svigermoren. Han sover. Det er ingenting alvorligt, bare en lille feber, det er vinter, det sker. Det er ikke bare vinter! Det er dit arbejde du bringer alt muligt hjem fra den kasse! Hvor mange gange har jeg sagt det til dig? Skift job!
Mette sov, da hun pludselig hørte en høj lyd nogen åbnede hoveddøren! Hun gned øjnene og kiggede på vækkeuret kun otte om morgenen!
Kristoffer, skat, er det dig? spurgte hun forvirret og lyttede til lydene i lejligheden.
Ingen svar. Hun hørte bare, at nogen åbnede badeværelsesdøren og så blev der stille
Mette smed en morgenkåbe på og løb barfodet hen til badeværelset.
Hun åbnede døren og stivnede af chok.
Der stod Kristoffer foran spejlet og beundrede sin fremstrakte tunge med et tilfredst smil.
Mette, er det rigtigt, at hvis man er syg, så er ens tunge hvid? spurgte han.
Er *du* syg? mumlede Mette søvnigt.
Det tror jeg, svarede han og rørte bekymret ved sin pande. Jeg har brug for et termometer. Hvor er det? Lad mig lige lægge mig. De sendte mig hjem fra arbejde. Måske skal vi ringe til lægen.
Mette fandt termometeret. Ja, der var det 37,5. Nå, vinteren er kommet, og Kristoffer er lagt ned. Lægen kom en time senere og skrev ham sygemelding.
Mette ringede til sin mor:
Kunne du hente Tobias fra børnehaven? Han kan ikke komme hjem Kristoffer er syg.
Moren var næsten glad hun elskede sit barnebarn, boede alene, og Tobias var hendes største glæde.
Hvad er der med Kristoffer? Er det alvorligt?
Nej, slet ikke. Lægen var her, han fik sygemelding og nogle medicin, vi må tage det roligt.
Hvordan har *du* det? blev moren bekymret.
Det går fint! Jeg skal på arbejde i aften, så jeg beder svigermor om at kigge forbi og tjekke på Kristoffer. Og sådan bliver det hele ugen. Men tak, mor, vi aftaler det.
Nå, hvad nu? Hun måtte lave en let kyllingesuppe, så hun skulle lige ud og handle både apotek og dagligvarer. Kyllingekød fra fryseren, gulerødder og kartofler.
Hun købte alt i apoteket. Ved middagstid vækkede hun manden.
Kristoffer, kom nu, spis lidt suppe, ruskede Mette ham i skulderen.
Kristoffer satte sig forvirret op i sengen.
Åh, jeg føler mig helt dårlig! Kan jeg ikke få suppen i sengen? Jeg kan ikke nå ud i køkkenet.
Er det virkelig så slemt? Nå, okay, jeg henter den. Så måler vi temperaturen igen
Efter suppen målte han stadig 37,5. Mette gav ham piller. Kristoffer vendte sig mod væggen og faldt i søvn igen. Nå, det var da godt. Hun måtte bare ikke blive syg hans sygedagpenge dækkede fuldt ud, men i butikken var det sværere for hende. Og så lånte de penge Mette kunne ikke tillade sig at blive syg. Hun ringede til svigermor:
Hanne, Kristoffer er syg. Hvis du har tid, kunne du måske lige kigge forbi i aften? Vi har som regel mange kunder om aftenen, så jeg kan ikke nå at ringe til ham.
Hvordan, *syg*? Hvordan er han? gispede svigermoren.
Han sover. Bare en lille feber, vinteren er kommet.
Det er ikke bare vinter! Det er dit arbejde du bringer alt muligt hjem fra den kasse! Hvor mange gange har jeg sagt det? Skift job!
Hanne, jeg er jo ikke syg! Du sagde selv, at Kristoffer som barn altid kunne blive syg på et øjeblik. Der er frost, så det har ikke noget med mig at gøre
For at afbryde samtalen med svigermor afsluttede Mette hurtigt. Hanne kunne gøre en myg til en elefant, og før Mette vidste af det, ville hun nok stå på dørmåtten. Nå, men så kunne hun lige få et kig på ham, og Mette skulle alligevel til at gå på arbejde.
Præcis svigermor stormede ind med kasser fulde af urter til sin søn, for det kunne jo ikke skade. Nå, men hun ved bedst selv. Hun sukkede og klagede, da hun skiftede hans svedige t-shirt:
Han ligger jo her i en våd t-shirt! Han bliver da bare mere syg. Hvordan kunne du overse det?
Hanne, han sov jo! Hvad skulle jeg gøre?
Mette tog på arbejde. Efter et par timer følte hun sig svag. Nå, nu var *hun* også ved at blive syg! Men hun måtte ikke lade det mærke hun skulle i hvert fald gennemføre vagten. Om aftenen målte hun temperaturen højere end Kristoffers. Hun ville klage over det til ham, men han var optaget af sig selv.
Jeg føler mig helt rystende. Min mor gav mig te med hindbær og honning, det hjalp lidt, men nu er det galt igen. Hvad skal jeg tage?
Ved du hvad, jeg føler mig heller ikke helt god
Så tag da noget, sagde Kristoffer og stirrede igen på sin tunge i spejlet. Den er *stadig* hvid.
Nej, hun måtte ikke blive syg! Og klage til nogen? Det gav ingen mening: Hvis hun fortalte det til sin mor, ville hun ringe hvert femte minut med gode råd. Fortalte hun det til svigermor, ville hun bebrejde hende. Og manden var alligevel ligeglad.
Beslutningen var taget ingen klager, bare stille og roligt tage pillerne og møde på arbejde. Lånet forsvandt jo ikke af sig selv
Hele ugen hyggede Kristoffer sig med sin sygdom, og det lod til, at der ikke fandtes en mere ulykkelig mand selv når termometeret viste præcis 37, påstod han, at han havde det *meget* dårligt.
Svigermor kom ofte med sine urter og teer. Det sidste, Mette havde lyst til, var at støde på hende derhjemme hun så slet ikke særlig frisk ud.
Manden lagde ikke mærke til noget han sov, så han kunne se tv eller scrolle på telefonen. Da Mette kom hjem, målte hun temperaturen, og først på fjerde dagen var den normal.
Hun følte sig stadig sløv, men det gik nok. Kristoffer lå længere, og der var flere krav mad i sengen, mål temperaturen, hent noget at drikke.
Svigermor sagde, at han ofte var syg som barn, men det her var første gang i deres fem år sammen, og det var *uudholdeligt*!
Den mindste forkølelse var en kamp, og han brokkede sig konstant.
Næste uge blev han rask. Tobias kom hjem. I morgen skulle Kristoffer på arbejde
