Hvordan jeg gjorde min svigermor til grin. Hun husker det nok stadig den dag i dag.
Historien udspiller sig lige i begyndelsen af mit ægteskab, da jeg og min mand, Mads Jensen, var blevet gift. Dengang bemærkede jeg hurtigt noget mærkeligt ikke hos Mads, han er stadig min drømmemand men hos hans mor, min svigermor, Grethe Jensen.
Det hele startede faktisk til vores bryllup. Grethe så så sur og frustreret ud, at det virkede mere som en begravelse end en festdag. Da festen var slut, blev hendes opførsel endnu sære, og fordi vi var unge og ikke havde råd til egen lejlighed, måtte vi flytte ind hos hende i Aarhus.
Med det samme vi satte fødderne over dørtrinet, mødte hun os med en overdriven venlighed. Jeg troede faktisk, hun var lykkelig på vores vegne, og at hendes manglende deltagelse til brylluppet skyldtes helbredet. Men bag det triste smil gemte sig en blanding af passiv aggressivitet og små spydige kommentarer. Hun kunne finde på at kritisere mig med forsigtige stikpiller, ofte når Mads ikke var til stede.
Eksempelvis stod hun op midt om natten og vaskede tallerkenerne, jeg allerede havde gjort rene aftenen før. En nat stødte jeg på hende og spurgte: Hvad laver du? Hun svarede med uskyldigt ansigt: Jeg vasker jo bare det beskidte service. Er mine ting urene?, tænkte jeg og var ikke i tvivl om hendes hensigter fra den dag af.
Længe troede jeg, hendes subtile kritik bare var moderlige råd, og jeg betroede hende tit ting som små uenigheder mellem Mads og mig.
En god veninde, Rikke, arbejdede som chauffør samme sted som Grethe. Hun begyndte via svigermors kolleger at høre rygter om vores familieliv, hvor Mads blev set som den svage, og jeg som skurken, der bare ville have Grethes lejlighed. Familiekabale.
Der gik det endelig op for mig, at Grethe var min skjulte modstander.
Grethe har altid haft en besynderlig passion for rengøring hendes hjem var mere klinisk end et hospital, og hun forventede det samme niveau fra mig og Mads. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, men det var aldrig nok.
Da hun skulle på forretningsrejse i to uger, krævede hun, at vi holdt hjemmet spotless. Små rester på tæppet eller hår i badeværelset var nok til at sætte hende helt fra den. Når hun var hjemme, sørgede vi for at alt var perfekt ryddet.
De to uger, hun skulle være væk, planlagde vi at tage lidt afslapning, bare gøre rent før hun kom hjem igen. Men Grethe, som den rev hun var, gav os en forkert ankomstdato med vilje og dukkede op tidligere og tog endda sine veninder med, sandsynligvis for at ydmyge mig foran dem.
Min veninde Rikke advarede mig heldigvis om Grethes plan. Jeg blev rasende og besluttede at gøre noget ved det. Da Grethe og hendes veninder dukkede op, var lejligheden mere ren end den nogensinde havde været alt skinnede, og jeg stod klar, rolig og kunne dårligt skjule et lille grin.
Grethe kom ind, med hele sit følge, trippede forventningsfuldt rundt, og hendes veninder kiggede sig om og begyndte at hvide fnise og viske sammen. Jeg tog afslappet støvsugeren ud i skabet og sagde:
Hvor har du dog fundet sådan et pænt tæppe?
Svigermor var helt modløs. Hun fnøs og tjekkede alle hjørner, men jeg tænkte bare: Du finder ingenting, Grethe! og holdt masken.
Sådan endte Grethe som samtaleemne, og folk begyndte at tage min side, og hun blev til grin på arbejdspladsen. Hendes evige sladder blev ignoreret, og hun mistede meget af sin selvtillid og nu, sytten år senere, er jeg sikker på, hun stadig husker det!
