Tændte op under ægteskabet
Sig mig lige, Lise… Skal vi ikke prøve det der med åbent forhold? spurgte Viktor forsigtigt.
Undskyld, hvad siger du? lød det fra Lise, der ikke helt forstod, hvad manden havde gang i. Er du seriøs?
Hvorfor ikke? Det er jo meget normalt, trak Viktor på skuldrene, mens han prøvede at ligne en, der havde tænkt rationelt og roligt over det hele. I Europa (og ja, han mente vist alle andre lande end Danmark), der gør folk det hele tiden. Det holder gnisten i gang, siger de. Du sagde jo selv, at lidt kage på slankekur ikke skader det hjælper med ikke at falde i. Det var bare det, jeg mente. Man skal have lidt afveksling i det hele.
Lise blinkede langsomt. Var han virkelig i gang med at sammenligne en affære med en flødebolle? Hun var ikke sikker på, om det var komisk, tragisk eller bare uforskammet.
Vik, hvis du har lyst til at gå, så gør det dog ordentligt. Friheden kan du få, men jeg gider ikke trækkes ind i de dér klamme lege.
Liiise, hvorfor skal du altid være så spids? Jeg elsker dig jo. Men… der er jo ikke så meget glød tilbage. Vi sover ryg mod ryg og snakker kun om indkøb og elregninger. Det er da for kedeligt, vi trænger til lidt rusk. Jeg begrænser dig ikke du kan også se andre. Er det ikke bare fair?
Lise kneb øjnene sammen. Hun gennemskuede ham ret så hurtigt: Viktor stod ikke for fornyelse på forskellige fronter han trængte bare til at få godkendt, hvad han allerede havde gang i. Hans løbende blik og fingrenes trommen mod bordet var ikke lige tegn på sandhedens klarhed.
Vik, vær lige ærlig. Har du fundet en anden, og nu foreslår du det her, så du kan slippe for dårlig samvittighed?
Årh, så begynder det igen! Viktor slog ud med armene. Hvis det var tilfældet, ville jeg så spørge dig på den måde? Jeg fortryder allerede, jeg tog det op. Du tænker som en dame fra 50erne. Glem det bare…
Med et opgivende blik à la fornærmet helgen gik han ind i stuen. Lise stod alene tilbage med tankerne.
Femogtyve år. Hun havde givet ham sine bedste år, holdt ud gennem økonomisk krise, hans evige arbejde og alle de undskyldninger, der nu pludselig fik en helt anden bismag. Nu sad han der, mæt og tilfreds, og foreslog at hun blev medskyldig i familiefordærv. Han ville rummelighed… eller rettere frihed for sin egen skyld.
De sov i hvert sit værelse den nat. Nå ja, Lise lå mest og kiggede skiftevis op i loftet og ud i nattemørket. Hvordan kunne det være gået så galt? Han havde jo engang givet hende kæmpe buketter med syrener, knoklet ekstra vagter for, at de kunne holde et ordentligt bryllup, og var lykkelig, da deres datter kom til verden. Nu? Hun ville faktisk hellere, at han bare gik.
Hvornår havde de passeret point of no return? Måske da hun droppede makeuppen derhjemme? Da han for første gang glemte bryllupsdagen og skyldte på endnu en overtid? Men nu var det vel også ligegyldigt.
Af og til havde hun overvejet at blive skilt og glemme det hele. Omvendt… så kunne man ikke bare kylde halvdelen af sit liv ud. Der var da både rutinen, det fælles hus i Hillerød, og et hjem med faste ugesedler. Viktor havde længe været hendes klippe datteren var flyttet hjemmefra, alderdommen bankede snart på, og de havde flere gange passet hinanden igennem både sygdom og bøvl. Han havde endda taget et lån på 70.000 kr. for at hjælpe hendes mor engang. Hvem gør egentlig sådan?
Indeni roder det i Lise lidt krænket, lidt bange, ret sur. Måske tror han, jeg aldrig finder en anden? tænkte hun. Tror han, jeg bare er gammel og uinteressant? At jeg skal sidde hjemme, lave frikadeller, strikke til fremtidige børnebørn og vente ydmygt til han vender hjem mellem jagterne på det nye?
No way.
Okay sagde hun næste morgen til Viktor. Vi gør som du vil.
Hvad?
Jeg siger ja til åbent forhold.
Viktor satte næsten teen i den gale hals. Han havde nok forventet drama, men der kom bare et tørt ja fra hende.
Nåeh… det var jo fint. Måske kan du endda lide det, prøvede han. Jeg bliver lidt sent hjemme i aften, by the way.
Av. Det gik hurtigt.
Aftenen blev grå og flad. Lise følte sig forladt som en aflagt mobiltelefon, man ikke længere kan få reservedele til.
Hun kiggede sig i spejlet. Trætte øjne, små rynker, huden rynket lidt mere end hun huskede. Men kroppen var da stadig ret god. Tykke, mørkebrune lokker. Måske måske var det Viktor, der var noget galt med?
Andre mænd havde da vist interesse fx hendes nye kollega Anders fra regnskabsafdelingen, der stammede fra Aarhus. Flot mand med tvivlsom skjorte og sølvstænk i håret, charmerende hæshed og altid et drillende glimt i øjet. Han havde straks gjort sig gode venner: givet komplimenter, holdt døren, serveret kaffe og inviteret på frokost. For en uge siden spurgte han om de ikke skulle spise middag på en lille bistro.
Anders, jeg er altså på diæt. Den hedder gift, sagde Lise dengang.
Lise, ægteskab er noget, man har i papirerne det behøver ikke være en fodlænke, grinede Anders. Men jeg tvinger dig ikke.
Viktor ønskede, hun skulle opleve noget nyt? Nuvel, så kunne hun da godt det.
God aften, Anders. Er invitationen til middag stadig åben? Jeg har pludselig fået lyst til at bryde en eller to diæter! tastede hun og trykkede send.
Det var ingen hævn. Lise ville bare mærke livet igen, føle at hun stadig var kvinde, ikke bare de praktiske hænder i husholdningen.
Resten af aftenen forløb med venlig opmærksomhed. Anders var faktisk den perfekte gentleman: han trak stolen ud, fyldte glasset op, lyttede interesseret, og så på hende, som var hun den eneste kvinde i hele København.
Hun følte sig næsten flov, men samtidig blev hun ramt af den dér gamle fornemmelse af spænding og at være midtpunktet. Bare for en stund var hun andet end madpakker og sure sokker.
Hjem til mig bagefter? spurgte Anders, da desserten var væk. Vi kan hente lidt vin på vejen og fortsætte en hyggelig aften.
Lise nikkede. I baghovedet råbte en lille stemme, hun skulle tage sig sammen, men så dukkede billedet af Viktor op fra dagen før.
Da de nåede ind i Anders lejlighed, begyndte hendes telefon at vibrere som en overgearet el-tandbørste. Viktor. Hun trykkede den fra gang på gang forgæves.
Ja? sagde hun, prøvende at lyde cool.
Hvor pokker er du henne?! råbte Viktor. Det er ti om aftenen! Køleskabet er tomt, du er her ikke, og jeg er sulten! Er du blevet komplet vanvittig?
Lise stivnede midt i entreen, og Anders forsvandt hyggeligt ud i køkkenet. Romantikken fordunstede, mens dramaet bredte sig.
Jeg er på date, Viktor.
Med hvem?! Hvad fanden for en date?!
Skal jeg virkelig forklare dig det? Du foreslog jo selv, vi skulle prøve noget nyt. At jeg skulle se andre. Det er så det, jeg gør. Vend dokken, Viktor.
Der blev stille, kun brudt af hans snøften i telefonen. Så brasede dæmningen.
Du… Du mener ikke, du faktisk gør alvor af det? Jeg spurgte kun for at teste dig! Jeg ville TJEKKE dig! Du sad bare og ventede på det, hva? Lidt fornærmet et døgn, og så var du parat!
Nu blev det for meget for Lise.
Og hvad har du så selv lavet i dag?
Jeg har bare været på arbejde, det er alt! snerrede han. Ved du hvad? Jeg gider ikke mere. Pak dine ting, eller jeg rejser. Vi skal skilles.
Så lagde han på.
Lise blev stående midt i rummet, følte sig klemt, trampet på og helt til grin.
Er du okay? lød Anders forsigtigt fra døren.
Ja… lidt dramatik, ikke noget særligt, prøvede hun at smile. Det lykkedes ikke.
Lise… det ser ud til, du har rigeligt at rode med. Jeg tror, du skal tage hjem og få styr på det.
Trylleeventyret var slut, græskarvognen blev igen til almindelig hverdag, og Christopher-gentlemanen forsvandt pænt fra scenen. Hvem kunne bebrejde ham? Han havde forventet en hyggelig aften, ikke et familieopgør.
Tankerne kredsede om skilsmisse. Men som altid den gode idé kommer for sent.
Lise tog ikke hjem den nat. Hun kørte ind til et lille hotel i Indre By. Hun gad ikke tage hjem til en gal Viktor, og hun havde brug for tid til at fatte, at deres liv sammen var slut.
Tre år gik.
Tiden slæbte det overflødige væk som en skulptør, der kun efterlader det nødvendige men det gjorde ondt undervejs.
Viktor havde lynhurtigt fundet en ny dame længe før skilsmissen var gået igennem. Tilfældigvis tog hun også hans del af indtægten, da lejligheden blev solgt.
Med Anders blev det aldrig til mere end venskabelige nik på gangen ingen søde smil eller kaffe mere. Lise indså hurtigt, at mænd, der gerne spiller elsker for spændingens skyld, sjældent bliver hængende, når rollen som livsledsager åbenbares.
Men Lise ledte heller ikke. Da hun stod med nøglerne til sin nye lejlighed på Amager, opdagede hun pludselig, hvor meget tid og energi hun egentlig havde. Alt det, Viktor sugede ud af hende, havde hun nu frit. Hun begyndte for sin egen skyld: morgen-svømning mod rygsmerter, engelskkurser om aftenen for hjernen, og hun fik sig en helt ny garderobe og kort frisure.
Det bedste hun blev mormor.
Datteren, Maria, havde fået en lille pige for et halvt år siden. I begyndelsen, midt i det store skilsmиссedrama, var Maria vred på sin mor. Viktor havde spillet stakkels offer og overbevist Maria om, at Lise havde ødelagt hele familien for en tilfældig elsker.
Men tiden går for alle. Maria tog hjem til sin mor, for at stille hende til ansvar og måske tilgive. Hun så ikke en letlevende kvinde, men en træt, ærlig mor.
Lise fortalte hele sandheden. At det var Viktor selv, der havde foreslået det hele. At han var begyndt at komme sent hjem længe inden. At hun følte sig ensom. Maria, der nu selv var gift, forstod pludselig. Ekstra klart blev det, da Viktor hurtigt skaffede sig en ny kæreste.
Nu sad Lise på Marias køkken, med barnebarnet Sonja på skødet. Sonja forsøgte ihærdigt at gribe om hendes finger.
Far ringede igen, sukkede Maria. Ville gerne komme og se Sonja.
Nå, hvad sagde du? spurgte Lise med rolig stemme.
At vi ikke var hjemme. Jeg orker ikke have ham her. Først snakker han grimt om dig, så beder han mig hjælpe jer sammen igen. Jeg bliver altid utilpas, når han er i nærheden. Og jeg vil ikke risikere, han prøver at vende Sonja imod dig. Han kan bare nyde sin frihed videre…
Lise svarede ikke, men holdt bare barnebarnet tættere ind til sig.
Viktor fik præcis, hvad han ville: ubegrænset frihed. Ingen stjal hans opmærksomhed, ingen brokkede sig over lyden af fjernsynet. Men nu opdagede han langsomt, at frihedens smag også kan være bitter og at det var for sent at smage noget andet.
