Hvordan far lærte sin søn at spise ordentligt
Da min søn, tre år gammel, spiste så dårligt, måtte jeg trække ham mod bordet med råb, mens lærerne i vuggestuen hele tiden klagede. Hver måltid blev til en lille krise. En dag var min mand og Rasmus alene jeg var sendt på forretningsrejse. Så sagde han til sønnen:
Du må ikke overspise i vuggestuen. Køleskabet derhjemme er tomt.
Om aftenen roste søsterskønnen, Kirsten, ham. Han spiste endda en ekstra portion til frokost. Da Mikkel kom for at hente ham, spurgte Rasmus straks:
Hvad skal vi have til aftensmad?
Intet. Du spiste i vuggestuen.
Jeg er sulten. Mor lavede suppe i går.
Vi har spist al suppen, gryden i vasken er tom, svarede far.
Rasmus smuttede til køleskabet så snart han var skyllet hænderne:
Far, der er æg!
Skal jeg koge et?
Nej, to!
Hvad med kartofler?
Jeg vil have kartofler! råbte han i ren begejstring.
Den aften spiste han som en galning. Da jeg kom hjem, begyndte stemningen at koge op igen. Jeg må nok tage et par psykologikurser af min mand for at holde balancen.
