Freja, lød svigermors stemme. Freja, der var dybt begravet i en telefonsamtale, fór sammen. Står du der igen, som du plejer, sagde svigermor utilfreds. Freja forsøgte at fortsætte samtalen, prøvede at lade som ingenting. Men svigermor brokkede sig videre: Du snakker og snakker, du skulle hellere have lavet noget mad til min søn.
Kan du ikke lade mig være i fred? svarede Freja irriteret, mens hun afsluttede samtalen. Se nu på hende! Typisk! Svigermor rystede på hovedet og forlod rummet. Freja sukkede dybt, da hun lagde røret. Hun var udmattet af hele situationen. Sidste år havde Freja og hendes mand, Mikkel, endelig betalt deres lån ud. Lejligheden var kun etværelses, men med et rummeligt køkken og en hyggelig altan. Endelig kunne de begynde at drømme om at få børn. Freja arbejdede hjemmefra, og Mikkel forstod godt, at det bestemt ikke var så nemt, som man måske skulle tro. Men det gjorde svigermor bestemt ikke.
Mikkels forældre havde boet i en lille landsby uden for Aarhus, og de unge nåede ikke at besøge dem så ofte. Samtidig havde naboejendommen planer om at bygge til, og i lang tid havde naboen forsøgt at overtale dem til at sælge huset. Pludselig blev der udbudt en lejlighed til salg lige ved siden af Freja og Mikkels. Mikkels mor, som ellers var stejl modstander af at bo i byen, skiftede pludseligt mening og solgte huset. Mikkels far arbejdede stadig, men hans mor var netop gået på pension, og hun kedede sig alene i landsbyen. Her boede Freja dog lige ved siden af. Hvad svigermor ikke forstod, var at hendes svigerdatter faktisk arbejdede i telefonen hele dagen hun sad ikke bare og sludrede eller scrollede sociale medier. Freja havde stramme deadlines.
Alligevel dukkede svigermor op hver morgen, så snart Mikkel var trådt ud ad døren. Først prøvede Freja at forklare hende det, endda Mikkel talte hende til rette. Men det var forgæves. Få dage gik, før svigermor igen trommede på døren. En dag besluttede parret at lade være med at lukke hende ind. Derfor måtte Freja arbejde, mens ringeklokken kimede uafbrudt. Da råbte svigermoren op om at ville ringe til politiet, og først da åbnede Freja døren. Mikkel og Freja følte sig fanget noget måtte ændres, det kunne de ikke leve med. En dag blev svigermor ganske vist fornærmet, men det holdt kun en enkelt dag.
Dagen efter stod svigermor endnu engang i døren med sine råd og sin endeløse sladder. Jeg kan ikke holde til det mere, sagde Freja en aften til Mikkel, hun lytter ikke engang til dig hvorfor skulle hun så høre på mig? Jeg ved godt, hvordan du har det, svarede Mikkel, men hvad kan jeg gøre? Det var mine forældres egen beslutning at sælge huset og købe en lejlighed. Hvordan skulle jeg kunne forhindre det? Kunne vi måske finde noget at give min mor at lave? Hvad skulle det være? Jeg har allerede ledt overalt. Mellem dem lagde sig en tung tavshed.
Hvor meget har vi egentlig stående på opsparingen? spurgte Mikkel pludselig. Lad mig se… Hvorfor? spurgte Freja. Vi har kun én stue nu. Når vi får børn, får vi brug for mere plads. Skal vi ikke prøve at finde en større lejlighed? En større? Et andet sted? Ja, hvorfor ikke bare springe ud i det? Freja kastede sig i armene på sin mand, lykkelig. Næste dag svævede hun rundt i lejligheden, så selv svigermors kommende besøg kunne ikke slå hende ud. To uger senere chokerede de deres forældre med nyheden om flytning.
Hvad mener I? spurgte svigermor chokeret og satte sig tungt ned. Det var godt, børn! Hvor skal børnebørnene så bo? brummede Mikkels far. Mor, slap nu af, sagde Mikkel. Vi skal bare bo i et andet kvarter, det er ikke engang en anden by. Bliv ikke ked af det her er masser af naboer på din alder, og vi kommer selvfølgelig ofte forbi! forsikrede Mikkel hurtigt.
Mærkeligt nok fandt svigermor hurtigt venner blandt de andre beboere. Og de unge begyndte på et nyt kapitel i deres liv.
