Er du en fødefabrik? Hvor mange børn har du egentlig tænkt dig at få? vrissede min svigermor, Grethe, spydigt hen over telefonen.
Hej til dig også, Grethe. Må vi skrue ned for sarkasmen? Jakob fortalte dig, at vi venter os igen, og så blev du oprevet? svarede Anne, hendes stemme rolig og høflig.
Selvfølgelig blev jeg det! Allerede efter det tredje barnebarn bad jeg dig stoppe med at fylde børneværelset. Men du lytter jo ikke til en erfaren kvinde! Jeg gav dig trods alt en pakke kondomer til nytår, så I kunne lære at passe på og alligevel fortsætter du! skummede Grethe.
Anne kom til at tænke på nytårsaften, hvor Grethe havde rakt hende en stor pakke kondomer mellem kransekagerne. Et diskret, men meget tydeligt vink om, at nu var det altså nok. Det var samtidig deres ældste søns fødselsdag, og Anne havde nænsomt ignoreret svigermoderens stikpille.
Vi har hørt dig, men man kan jo ikke altid planlægge livet, svarede Anne tålmodigt.
Skal du gøre dig morsom? Tag så og pas dine børn selv fremover, jeg rækker ikke en hånd mere… Og du har faktisk aldrig men længere nåede Anne ikke, for røret blev lagt på med et hidsigt dut-dut-dut.
Hun lagde telefonen på sengen, smilede og gled en hånd over sin endnu flade mave. Hun og Jakob ventede en fjerde lille ny, og det fik Grethe op i det røde felt. Anne forstod ærlig talt ikke, hvorfor svigermoren var så utilfreds.
Det var ikke sådan, at Grethe havde investeret meget tid eller penge i børnebørnene. Hvis hun kiggede forbi én gang om måneden, var det mest i højtider måske med lidt marcipan eller en lille gave. Økonomisk havde hun aldrig bidraget, og Anne sagde intet, selv om hun tit undrede sig over det. Grethe havde ikke ligefrem pengeproblemer, men tanken om at forkæle børnebørnene lå vist ikke til hende.
Jakob tjente egentlig godt, og Anne havde startet sit lille hjemmearbejde, som nu trak fint ind. Hun havde endda haft råd til at hyre en barnepige, så hun kunne arbejde uforstyrret, mens børnene legede ude i gården eller gik tur i Fælledparken.
De havde det virkelig dejligt, hvis ikke det var for Grethes evige brok. Svigermoren havde fra starten haft svært ved at varme sig ved Anne, og hver gang endnu et barnebarn meldte sin ankomst, løb hun mere og mere sur.
Da deres tredje datter kom til verden, nægtede Grethe først at møde hende hun havde endda prøvet at overtale Anne til en abort. Alligevel ændrede tiden sig, og Grethe blev faktisk blød om hjertet og knuselsker nu pigen. Men netop som fred og ro havde indfundet sig, afslørede Anne, at hun ventede nummer fire. Ikke planlagt, men barnet var velkommen, præcis som det altid skulle være.
Men Grethe blev ikke glad. Anne er overbevist om, at svigermor mest frygtede, at Jakob ville stoppe med at støtte hende økonomisk. Han sendte ofte penge for at hjælpe, og hun frygtede vel, at det nu ville gå til alle børnene i stedet for til hendes egen lille specialforretning.
Anne havde aldrig noget imod, at Jakob hjalp sin mor bare det ikke gik ud over deres egne børn. Der var stadig penge nok, så hun opmuntrede ham til at gøre godt. Han havde betalt hendes tandlægeregning, kørt hende til Skagen om sommeren, og endda betalt for at få hendes lejlighed malet op.
Hvis det virkelig er økonomi, Grethe er bange for, bliver det nok kun værre med tiden. Alt hendes brok og formaninger tynger Anne. Engang imellem tænker Anne, om Grethe forstår, at alle hendes sure miner ikke vil ændre noget. De har besluttet sig for at tage imod barn nummer fire og sådan bliver det.
Men spørgsmålet består: Har svigermor egentlig ret til at blande sig i, hvor mange børn et ungt par i Danmark får?
