Hvem har ligget i min seng og krøllet alt sammen… En historie.
Mads elskerinde var kun lidt ældre end datteren runde, barnlige kinder, store, tillidsfulde øjne, og så en næsepiercing (dengang datteren ville have sådan en, brændte han helt sammen og forbød det). Man kunne umuligt blive vred på sådan en Helle så på hendes blege, kolde ben og den lille kort jakke og fik lyst til at sige noget spidst: Hvis du planlægger at føde børn til den klaphat, så køb dig en ordentlig vinterjakke og tag strømpebukser under dine jeans. Men selvfølgelig bed hun ordene i sig. Helle rakte bare Signe nøglerne, greb to tasker med sine resterende ting og trissede mod busstoppestedet.
Helle, hvad er den der dims under køkkenbordet? råbte Signe hende efter. Skal man opbevare porcelæn der?
Helle kunne ikke holde sig og råbte tilbage:
Jeg plejede at gemme ligene af Mads elskerinder der, men du kan da sagtens vaske tallerkener i det!
Uden at vente på svar eller at se Signehvile ansigt, skridtede Helle, yderst tilfreds med sig selv, ned ad trappen. Ja, ja, det var så dét; tyve år af mit liv lige ud af vinduet.
Det var datteren, Emma, som først gennemskuede, at Mads havde en affære. Hun pjækkede fra undervisningen, troede hun kunne snige sig hjem til et tomt hus, og blev mødt af den unge nymfe, der sad og drak varm kakao af hendes yndlingskop. Når nu nymfen nærmest var uden tøj, og man kunne høre Mads i brusebadet, satte Emmas snu hoved to og to sammen og ringede straks til Helle:
Mor! Jeg tror, far har en elskerinde hun har mine hjemmesko på og drikker af min kop!
Lige som eventyret om Guldlok, tænkte Helle og måtte næsten grine, da hun huskede hvordan Emma blev mest sur over, nogen rørte hendes ting, ikke farens jalousi. Hvem har ligget i min seng og krøllet lagnet
Helle tog det roligere end Emma. Selvfølgelig stak det lidt i stoltheden den unge pige var jo flot som en dansk sommermorgen, og selv havde Helle fået danmarkspuder, cellulite og alt det med småt, der følger med de fyrre. Alligevel mærkede hun mest lettelse alle de mystiske sene opkald, den fleksible arbejdsplan, kvitteringer fra caféer hun aldrig blev inviteret på Helle havde aldrig fået ham på fersk gerning, Mads var fiks til at gøre det til hendes skyld, når hun spurgte.
Det er den første! løj Mads entusiastisk. Jeg ved ikke hvad, det må være sådan en slags formørkelse eller komet-ting.
Kometen var såmænd en medarbejder fra hotellet i Aarhus, hvor Mads havde været til konference. Signe, tyve år og ikke meget andet end et sødt ansigt. Hjernecellerne var måske på spareblus, for hun fulgte med Mads til København og boede i et slidt værelse hun havde sparet op til. Derfor mødtes de mest i lejligheden: der kunne hun bade og få vasket sit tøj. Helle undrede sig tit over, hvorfor vaskemaskinen konstant stod på Superhurtig, aldrig Mixtekstiler!
Lejligheden havde Mads arvet fra sin far før brylluppet, og da Helle ville skilles, måtte hun flytte med Emma til hendes egen lejlighed i Vanløse, arvet fra farmor. Emma brokkede sig: hvordan skulle hun dog komme i skole nu!
Så bo du da med os, foreslog Mads, hvilket gav ham en omgang verbale lussinger. Sådan, tænkte Helle heldigvis tør barnet sige hvad hun tænker!
De første måneder var kejtede nok nye busser, længere Einkaufscentre, og både arbejde og skole blev til maratonrejser. Men snart fandt de rytmen Helle fik nyt job, Emma startede på HF med halvt så lang transporttid. Der var ikke plads til at hænge med hovedet praktik og eksamensræs holdt dem begge i gang, og da stressen stoppede, var der ikke mere at græde over.
Signe ringede et par gange til Helle, spurgte om hvordan man bager boller i ovnen eller hvor man putter opvasketabs i maskinen. En enkelt gang kom hun forbi personligt med glemte billeder Emma akut manglede til sin dimission. Mads var for fejt til at gøre det selv, Helle lå med snot og Emma nægtede at sætte sin fod i den gamle lejlighed, hun sagde det var for stressende, og snart skulle hun til IT-eksamen.
I har SÅ hyggeligt her, hviskede Signe, mens hun betragtede de falmede tapeter og retro-lamper.
Helle trak lidt på smilebåndet ja ja, det er, hvad vi har. Derinde, modernitet og komfort hun havde jo brugt tyve år på det. Men skidt med det det må de bare nyde.
Tilfældet spillede dog Helle et puds omkring et år senere lød der en nøgle i døren en mørk aften.
Er det til dig? hviskede Helle til Emma.
Emma så ud som om hun havde set et spøgelse.
I døren stod Signe tudende, sorte mascara-streger og glimmerskygge, med sportstaske i hånden.
Er der sket noget med Mads? skyndte Helle sig at spørge.
Ja! snøftede Signe. Jeg tog hen for at overraske ham på kontoret og der var han sammen med sekretæren! Jeg ville være sød, og
Resten blev sagt mellem snøft og snot, gemt bag hænderne, som et barn.
Og hvorfor kommer du til mig? spurgte Helle, da det var tydeligt hvad den bulende sportstaske betød.
Må jeg sove her i nat? Jeg har ingen penge. I morgen tager jeg toget til min mor i Odense.
Hvordan vil du tage toget uden penge?
Jeg troede, du ville låne mig.
Helle følte sig helt splittet skulle hun grine eller græde?
Emma tog beslutningen for hende.
Ud med dig! tordnede hun og sendte nogle friske gloser, som Helle aldrig før havde hørt datteren bruge.
Helle skulede lidt til Emma.
Kom ind, Signe, det er sent man smider da ikke folk ud på gaden.
Heldigvis eller ej det blev værre.
Emma blev så fornærmet, at hun erklærede: Enten mig eller hende. Helle trak på skuldrene du er myndig nu, gør som du vil. Tag hen til far, hvis du vil.
Hvem gider jeres far! Jeg smutter hen til Nanna!
Der blev bestilt taxa, og Emma overnattede hos veninden. Bagefter sad Helle og stak Signe varm te og baldrian Signe, som i et år i København hverken havde fået venner eller job, men dog en ny piercing i tungen. Helle lånte hende selvfølgelig penge hvor skulle hun ellers opholde sig? Hun kørte hende endda til Hovedbanegården så hun ikke forsvandt i mængden.
Signe takkede, bad om undskyldning og lovede at tage sig sammen vil læse videre og ikke date gifte mænd mere.
Mor sagde altid jeg var en kvababbelse. Hun havde ret, åbenbart.
Helle manglede kun at vinke på perronen det var alligevel for meget. Emma og hun blev hurtigt gode venner igen, men Emma kunne stadig ikke fatte, hvordan mor havde kunnet lade splittetøsen bo hos dem. Helle strøg hende over det viltre hår, smilede og sagde:
Bare vent, du bliver klogere med tiden.
Mads ringede en uge senere. Han sagde han havde fået åbenbaring, smidt Signe ud og var klar til at genforenes.
Er du løbet tør for rene skjorter? svarede Helle spidst.
Ja og hun kunne ikke vaske tøj, jeg har gået i snavs i et år!
Selvfølgelig flyttede Helle ikke tilbage. Hun lod være med at fryde sig men måtte indrømme, hun fik lidt mere luft i både hoved og hjerte. Hun smilede mere, fik hund og gik tur hver aften i parken. Hun mødte en sød nabo og pyt, han var ti år ældre, hun var heller ikke nogen purung. Livet gik sin snurrige gang, som det nu gør i Danmark.
