Der var engang en kvinde, der altid sparede på sig selv – en skarp iagttagelse fra en dansk forfatter.
*”Når du kræver lidt, får du lidt. Først sparer du på dig selv, så sparer alle på dig…”*
Det siges, at en kvinde, der undværer for sig selv, kun vækker én tanke hos mændene: at de også kan spare på hende.
Først går det ud over én selv, så går livet ud over én.
Beskedenhed, god opdragelse og et venligt sind – disse egenskaber roses i romanerne, men der bliver de også belønnet, uden at forlade bogens sider. I virkeligheden er det anderledes: for den uærlige sjæl er ydmyghed og godmodighed blot egenskaber, der kan udnyttes.
Ikke alle gode egenskaber er lige nyttige; nogle gange er de skadelige. Når et godt menneske omgives af nogen, der misbruger dem, tjener deres godhed kun det onde. Husk det.
En god, velopdragen og beskeden person må lære at gennemskue folk, så de ikke bliver trådt på. Men for at forstå andre, må man først forstå sig selv og spørge: Hvorfor sparer kvinder så ofte på sig selv, og hvad får de ud af det?
Ingen takker dig for at undvære. Det handler ikke kun om materielle ting – kvinder undværer hviletid, løber stærkt for andre på egen bekostning, skærer egne ønskaber ned for andres skyld. Det er at spare på sit eget liv.
Mennesker vænner sig til det: når du kræver lidt, får du lidt. Først sparer du på dig selv, så sparer alle på dig. Sådan en tilværelse slider kvinder ned og gør dem bitre. Når hun spørger skæbnen, hvorfor hendes liv kun handler om andre, og intet om hende, er der kun stilhed.
Ingen glæder sig over, at du er udmattet, at du ikke har kræfter til at nyde livet, at du har det dårligt. Ingen takker dig for at spare på dig selv. Hverken du eller andre.
Dårlige vaner fører til et dårligt liv:
– Gode vaner fører ikke altid til lykke, men dårlige vaner fører altid til ulykke. Vanen til at spare på sig selv opstår ofte, når man får en elsket – en partner eller et barn. Verdensbilledet forskydes: først var din personlighed i centrum, nu er den det ikke længere. En mor elsker sit barn så højt, at hun ofrer sig selv. En forelsket kvinde giver af sin tid, sin komfort, sine mål – alt for at være sammen med den hun elsker. Børn vænner sig til ofringerne, partneren også – det er dig selv, der har lært dem denne livsstil.
Hvad sker der, hvis hun pludselig vil tilbage til sig selv, stoppe med at spare på sig? De, hun har ofret sig for, bliver vrede. Nej, ingen siger: *”Det var en dejlig tid, tak! Nu er det vores tur at ofre os for dig!”* De bliver kun sure – hvorfor tager du det, de altid har fået som en selvfølge?
Hvis hun frygter deres vrede, går årene, årtier, og pludselig står hun tilbage med spørgsmålet: *”Hvor blev mit liv af?”* Vil du ikke leve i skyggen af andre, så stop med at spare på dig selv. Enhver har ret til et lykkeligt liv.
Uvished har ødelagt millioner af muligheder:
– Hvad betyder det at spare på sig selv? At tro, du ikke er god nok til drømmejobbet, at der altid er flinkere og klogere end dig. At du ikke kan lære at danse eller male, fordi du aldrig har prøvet, og alle andre er så talentfulde. At andre kvinder er bedre, fordi deres næse er lige, og håret fyldigere.
At spare på sig selv er en vane, der får dig til at nøjes med mindre og stræbe efter det mindste. En vane, der skaber frygt for afslag: hvis noget mislykkes, eller nogen siger nej, er det ikke grund til at sænke ambitionerne.
Det er en vane, der ikke tillader dig at drømme, ikke lader dig gå efter det, der virker uopnåeligt – lykken selv.
Spær ikke tid til dig selv, til en aften med en rivende bog, til dine drømme, til de små ting, du elsker. Tid brugt med glæde er aldrig spildt – den genopfrisker din energi.
Nogle gange tror jeg, folk regner med at leve evigt: de venter på muligheder der aldrig kommer, sammenligner sig med andre, venter på det perfekte øjeblik og udskyder alt, mens de sparer på sig selv.
Begræns ikke dine egne muligheder, og sammenlign dig aldrig med andre. Hvis jeg sammenlignede mig med andre forfattere, ville jeg spare på papiret og blækket, fordi jeg ikke følte mig værdig til det.
© En dansk forfatter.
