Hvad nu hvis hun ikke er min datter? Jeg bliver nødt til at få lavet en DNA-test Nikolaj sad i dybe tanker og betragtede sin kone, Line, der blidt talte med deres nyfødte datter, men han kunne ikke slippe én nagende tanke: Var pigen mon virkelig hans? Sidste år var han taget afsted på forretningsrejse i en hel måned. Kun et par uger efter at være kommet hjem, fortalte Line ham, at de ventede sig – en glædelig nyhed ifølge hende. Først blev Nikolaj glad. Men så var det, at Lines søster kom på besøg og delte en bemærkelsesværdig historie om, hvordan hun selv havde fået lavet en DNA-test på sin søn, så hendes samlever ikke skulle være i tvivl om, at han var faren. – Line, skal vi ikke også lave en DNA-test? Bare for vores egen ro i sindet. Lines reaktion kom prompte – et kæmpe skænderi med smækken med døre og kastede puder. Selv naboerne begyndte at banke på. – Hvad er der nu så galt i det? – insisterede Nikolaj, mens mistanken voksede i ham. Hun var ham sikkert utro – ellers hvorfor skulle hun blive så vred over sådan en uskyldig forespørgsel? – Jeg vil bare være sikker, ikke andet. – Hvordan kan du overhovedet få den tanke? – råbte Line, mens hun kastede endnu en pude. – Har jeg nogensinde givet dig grund til det? – Jeg var væk i en måned, – sagde Nikolaj med et skævt smil. – Hvordan skal jeg vide, hvad du lavede? Vi får taget testen, jeg får resultatet, og så nævner jeg det aldrig igen. Hvornår skal vi afsted? Vi kan bare spørge din søster om adressen på klinikken. – I næste liv, – snerrede Line, og gik ind til datteren med et smæld af døren. *************************************************** – Det er jo ikke for meget forlangt, – klagede Nikolaj til sin mor, Birthe, mens hun skænkede ham kaffe. – Hvorfor bliver hun så vred? – Din kones samvittighed er ikke ren, – svarede Birthe. – Hun har sikkert været dig utro og er bange for, at du skal finde ud af sandheden. For resten – jeg ved ikke, om jeg skal fortælle det… Men der skete noget, mens du var væk. – Hvad da? – spurgte Nikolaj nysgerrigt. – Jeg vil ikke blande mig, – sagde Birthe og kiggede væk. – Jeg kom bare for at tale om din fars runde fødselsdag. Line lukkede mig længe ikke ind, selvom hun var hjemme. Da hun endelig åbnede, så hun helt forpjusket ud… og der stod et par herresko i gangen. – Hvad sagde hun så? – spurgte Nikolaj vredt. – At der var sprunget et vandrør, – svarede Birthe med et opgivende suk. – Hun kunne da have fundet på noget bedre. – Hvorfor sagde du ikke noget? – Jeg havde ingen beviser, kunne jo ikke bare beskylde hende. Ville ikke ødelægge jeres forhold. – Det var en fejl! – sagde Nikolaj oprevet. – Hvad skal jeg gøre nu? – Få nu lavet den test, – sagde Birthe med et lunt smil. – Eller gør det selv, det er din ret som far. ************************************************ – Du kan tage det helt roligt, – sagde Nikolaj, mens han lod det nu overflødige konvolut glide fra sig. – Anna er min datter. Som lovet, nævner jeg det aldrig igen. – Hvad mener du? – spurgte Line irriteret, mens hun kiggede mistænksomt på konvolutten. – Har du lavet den forbandede test uden mit samtykke? – Ja, – svarede Nikolaj nonchalant. – Jeg gik forbi testen, mens jeg var ude at gå med Anna. Hun er min, der er ingen problemer. – Der ER et problem, – svarede Line lavmælt. – Det er bare ærgerligt, at du ikke kan se det. Næste morgen gik Nikolaj som altid på arbejde. Men om aftenen ventede en grim overraskelse: Lejligheden var tom, Lines og Annas ting væk. Kun en enkel seddel på sofabordet. “Dit mistillid har ødelagt alt mellem os. Jeg vil ikke leve med en, der ikke stoler på mig. Jeg søger om skilsmisse. Jeg vil intet have fra dig – hverken lejlighed eller børnepenge. Jeg vil bare have, at du forsvinder ud af vores liv.” Nikolaj var rasende. Hvordan kunne hun bare forlade ham! Og tage Anna med! Han greb straks telefonen og ringede til Line. En mand tog telefonen. Tavst hørte han Nikolajs vrede udfald og bad ham om ikke at ringe mere. – Jeg vidste det! Hun var mig utro! – råbte Nikolaj. – Knapt ude ad døren, og så har hun allerede en ny mand! Fint, så skrid! Han tænkte ikke over, at Line var taget hjem til sine forældre, og at det var hendes bror, som blot ikke ville forstyrre sin sovende søster, der tog telefonen. Nikolaj havde truffet sin egen afgørelse. Skilsmissen gik hurtigt igennem – med gensidig accept. Lille Anna blev boende hos sin mor og så aldrig siden sin biologiske far…

Hvad nu hvis hun ikke er min datter? Jeg burde få lavet en DNA-test.

Kasper sad stille og betragtede, hvordan hans kone, Rikke, nussede blidt om den nyfødte datter. Han kunne ikke ryste én bestemt tanke af sig. Tænk nu, hvis den lille ikke var hans.

Sidste år blev han sendt på forretningsrejse til Aarhus i en hel måned. Kun et par uger efter, han kom hjem til København, fortalte Rikke, at de skulle have et barn. Ifølge hende, en fantastisk nyhed.

Først blev Kasper glad. Men så lagde Rikkes søster, Maja, vejen forbi til kaffe og fortalte om, hvordan hun selv havde fået lavet en DNA-test på sin dreng bare for at fjerne enhver tvivl hos sin samlever.

Rikke, lad os også bare lave den test, sagde Kasper lavmælt. For ro i sindet, ikke andet.

Rikkes reaktion var voldsom. Pludselig fløj en vase hen over stuegulvet, og naboen begyndte straks at banke i væggen.

Hvad er der så slemt i det? holdt Kasper fast, nu mere overbevist end nogensinde om, at hun måtte have været ham utro. Ellers, hvorfor sådan et hysteri? Jeg vil bare være sikker, ikke andet.

Hvordan kan du overhovedet tænke sådan noget? Rikkes stemme dirrede, mens hun slyngede en pude efter ham. Har jeg givet dig grund til mistanke?

Jeg var væk i én måned, sagde Kasper bittert. Hvordan kan jeg være sikker på, hvad du lavede? Vi får testen, jeg bliver rolig, og så tager vi aldrig snakken igen. Skal jeg spørge Maja om, hvilken klinik hun brugte?

Når det bliver næste liv, bed Rikke af og marcherede ind på børneværelset. Døren smækkede hun så højt, at det gav genlyd.

******************************************************************

Du forstår det da godt, mor, sukkede Kasper senere, mens han fik hældt kaffe op af sin mor, Kirsten. Jeg beder jo ikke om noget urimeligt. Hvorfor går hun sådan til angreb?

Rikkes samvittighed er ikke ren, svarede Kirsten roligt og så alvorligt på sønnen. Hun har rendt rundt, og nu er hun bange for, at sandheden kommer frem. Og, hun tav lidt, da du var væk, skete der faktisk noget

Hvad? Kasper lænede sig ind over bordet, alle muskler spændte.

Jeg blander mig normalt ikke, Kirsten kiggede væk. Men jeg kom forbi for at snakke om din fars 60-års fødselsdag, og Rikke åbnede ikke i lang tid, selvom jeg hørte, hun gik rundt derinde. Da hun omsider lukkede op, så hun noget så forpjusket ud. Og så stod der et par herresko i gangen, den slags, jeg aldrig har set før.

Hvad sagde hun? rasede Kasper.

At der var sprunget en vandledning, Kirsten rullede med øjnene. Hun kunne i det mindste være lidt mere opfindsom.

Hvorfor har du aldrig sagt det før?

Jeg kom jo aldrig længere ind, så havde ikke noget bevis, Kirsten trak på skuldrene. Jeg ville ikke ødelægge jeres forhold unødigt.

Forkert! Kasper sprang nærmest op, kaffen skvulpede over koppen. Helt forkert! Hvad gør jeg nu?

Få lavet den test. Kirsten betragtede ham med mildt triumferende smil. Hun havde aldrig syntes specielt godt om Rikke. Eller få gjort det af dig selv. Du har ret til det som far.

*****************************************************************

Så er der ro på, sagde Kasper og smed den nu ligegyldige kuvert, som buddet havde bragt. Amalie er min datter. Emnet er lukket, som lovet.

Jeg forstod ikke helt, Rikke skævede til kuverten med bitter irritation. Har du lavet den skide test bag min ryg?

Ja, Kasper trak på skuldrene og forsøgte at lyde upåvirket. Jeg ordnede det, da jeg gik tur med hende. Det tog ti minutter. Hun er min, punktum.

Nej, der er en kæmpe udfordring sagde Rikke, så lavt at det næsten var en hvisken. Og det sørgelige er, at du ikke aner hvorfor.

Næste morgen tog Kasper som sædvanlig af sted til jobbet på Rådhuspladsen. Da han kom hjem, var lejligheden tom, og alle Rikkes og datterens ting var væk. Kun en seddel lå ensomt på sofabordet.

Dit mistroiske sind har ødelagt alt. Jeg nægter at leve med en, der tror så lidt på mig. Jeg søger om skilsmisse og beder dig lade os være i fred. Jeg beholder hverken lejligheden eller børnepenge. Alt jeg ønsker er, at du forsvinder ud af vores liv.

Rasende greb Kasper telefonen. Hvordan kunne Rikke overhovedet finde på at forlade ham tage Amalie med? Han ringede op, men en mandlig stemme svarede køligt og bad ham lade være med at kontakte dem mere.

Jeg vidste det! Hun havde en anden! Kasper rystede af vrede. Hun gik nærmest ud ad døren, direkte ind til en anden fyr. Fint! Lad hende bare smutte!

Han overvejede slet ikke, at Rikke måske var hjemme hos sine forældre, og at stemmen kunne være hendes bror, der tog telefonen for ikke at vække den udmattede søster. For Kasper var sagen afgjort.

Skilsmissen kom hurtigt igennem, begge parter var enige. Lille Amalie blev hos sin mor og så aldrig sin biologiske far igen.