Hvorfor vil du ikke tage vores efternavn? råbte min svigermor inde på Rådhuset.
Astrid havde egentlig aldrig haft lyst til at blive gift. Men da hun som 19-årig blev gravid med sin gymnasiekæreste, som hun havde været sammen med i tre år, følte hun ikke, at hun havde et valg. Hun ville ikke have, at hendes barn skulle vokse op uden en far.
Selvom han var ældre end Astrid, var han umoden og alt for afhængig af sin mor. Men han stak ikke af fra ansvaret han sagde, han ville gifte sig og tage sig af barnet. Så de gik i gang med at arrangere bryllup.
Astrid ville bare have et stille og roligt bryllup. Hendes familie, især hendes svigermor og storesøster, insisterede dog på en stor fest. Hun forstod aldrig, hvorfor de ville bruge så mange kroner på gæster, når de penge kunne gå til alt det, barnet skulle bruge. Men ingen lyttede til hende. Restauranten, kjolen, gæstelisten alt blev valgt uden hendes mening. Hvem stod bag? Hendes svigermor og søster, naturligvis!
Da de sendte hende afsted til prøvning af kjole, gik hun mest af pligt. Astrid forestillede sig panisk den kjole, de havde valgt med alt for mange blonder og perler. Hendes svigermor og søster havde aldrig haft god smag. Da hun tilbød at springe kjoleprøvningen over, blev hun kaldt utaknemmelig, og slægten var rasende. Det var dog ikke hendes største bekymring hun tænkte mest på studentereksamen, prøver og at blive klar til den lille ny.
Hun traskede ind på Rådhuset i en enkel, hvid kjole, der sad perfekt og passede til hende. Og så begyndte cirkusset.
Ingen i familien vidste, at Astrid havde besluttet at beholde sit eget efternavn. Hendes kommende mand vidste besked og havde ikke protesteret. Men hendes svigermor så rødt og brølede ud i lokalet:
Hvad er det for noget? Vil du virkelig ikke hedde det samme som os?
Astrid trak bare på skuldrene og smilede svagt. Dagen efter ventede endnu en prøvelse bryllupsmiddagen i hendes mands landsby, med hele hans klan samlet. Hun måtte spare på sine nerver. Ægteskabet holdt kun et par år. Jens viste sig som en slatten ægtemand og en fraværende far. Hver weekend sad han fordybet ved computeren ligeglad med familien.
Da Astrids tålmodighed slap op, pakkede hun sine ting og rejste.
Svigermoren var straks utilfreds med udviklingen. Men Astrid kunne for første gang trække vejret frit hun følte sig endelig fri og lykkelig.
