*Hvad fanden laver du i min bærbar?* – Mads hævede sig over Freja, og hun havde aldrig set ham sådan før…
Freja kom hjem fra skolen og kunne allerede i entreen lugte den tunge stank af øl. Fra stuen lød høj snorken. Far var fuld igen, det var tydeligt. Hun gik direkte ud i køkkenet.
Mor stod ved vasken og skrællede kartofler. Hun hørte skridtene bag sig og vendte sig om. Frejas skarpe blik fangede straks den røde, hævede kind.
*”Mor, lad os komme væk fra ham. Hvor længe skal vi finde os i det? Han slår dig ihjel en dag,”* sagde Freja med arrig stemme.
*”Hvor skal vi gå hen? Hvem har brug for os? Vi har ingen penge til at leje en lejlighed. Bare rolig, han dræber mig ikke. Han er en kujon. Han kan kun finde mod til at true mig.”*
Næste morgen vågnede Freja af underlige lyde. Hun stod op og kiggede ind i køkkenet. Far stod ved komfuret og drak direkte af tekanden med hovedet kastet tilbage. Freja stirrede fascineret på hans adamæble, der hoppede op og ned. Vandet gurglede ned gennem hans hals. *”Lad ham drukne. Lad ham bare drukne,”* tænkte hun med had i blikket.
Men far druknede ikke. Han satte tekanden tilbage, gryntede tilfreds, så på hende med hævede, rødlige øjne og gik forbi hende ud på badeværelset.
Freja rystede af afsky ved tanken om, at mor ville hælde mere vand i tekanden uden at skylle den ren efter hans spytslask. Hun tog tekanden og skrubbede den længe med en svamp, mens hun lovede sig selv, at hun aldrig igen ville drikke af den uden at rense den først.
I juleferien tog Freja med sin klasse til København i tre dage. Da hun kom hjem, lå mor på hospitalet.
*”Var det ham?”* spurgte Freja skarpt, da hun så mors forbundne hoved.
*”Nej, hvad snakker du om? Jeg faldt på isen.”*
Men Freja vidste, at mor løj.
På grund af de hyppige hovedskader fik mor forhøjet blodtryk. Et halvt år senere fik hun et slagtilfælde og døde. Far græd fulde tårer til begravelsen, vekslende mellem at sørge over *”den kære Lise”* og at bande over hende for det samme.
Han sagde, at Freja var lige som mor, og truede med, at hvis hun også forlod ham, ville han slå hende ihjel. Freja ventede bare på at få afsluttet skolen. Hun kom ikke til studenterfesten. Dagen efter hentede hun sit eksamensbevis i skolens kontor. Mens far var på arbejde, pakkede hun sine ting og løb hjemmefra.
Far havde givet hende penge til mad, og Freja havde gemt en del af dem. Nogle gange tog hun dem også direkte af hans lommer, når han sov. Det var ikke meget, men det kunne holde noget tid. Hun havde besluttet sig for at flytte væk, finde arbejde og evt. studere i aftenkurser.
Hun var ikke bange for, at far ville lede efter hende. Politiet og naboerne kendte hans druk, så de ville ikke hjælpe ham. Hun tog til en større by, lejede en slidt men billig lejlighed i udkanten og fik arbejde på *Burger King*. De hjalp hende med sygesikring og gav hende gratis mad…
Hun søgte ind på en erhvervsskole til aftenundervisning. Da de på *Burger King* hørte, at hun studerede til bogholder, satte de hende i kassen.
Drenge prøvede at flirte med hende. *”Først er de alle søde og rare, men så begynder de at drikke eller være utro. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Stol ikke på deres smøreri, min datter. Vær forsigtig. Jeg var også smuk engang. Din far drak ikke, da vi mødtes. Vi elskede hinanden. Hvor blev det af alt det? Hvad fanden gik der galt?”* sagde mor ofte.
Freja huskede hendes ord og reagerede ikke på drengenes opmærksomhed. Hun havde set nok af sine forældres liv.
Mor gik altid i supermarkedet på lønningsdag og købte det nødvendige: pasta, sukker, grød og konserves, så det kunne holde længe. Far baksede penge væk, men der var altid mad hjemme – kedeligt og simpelt, men mad. Nu gjorde Freja det samme.
Hun gik hjem med en tung pose, der trak i hendes arme. En fyr kom gående mod hende, øjnene klistret til sin telefon. Freja håbede, han ville se hende og gå udenom, men han ramlede ind i hende.
*”Undskyld,”* sagde han og kiggede op fra telefonen.
Freja ville svare arrigt, men så så hun hans venlige smil og blev forvirret.
*”Det er okay, det var min fejl,”* sagde hun og smilede.
Fyren tilbød at hjælpe. Freja tøvede, men gav ham posen. Ingen med sådan et åbent smil kunne være ond. De lærte hinanden at kende. Mads bar let posen hjem, men Freja tillod ham ikke at følge hende helt ind i lejligheden.
Næste dag kom fyren til *Burger King*. Han sagde, det var tilfældigt, men Freja var sikker på, det var planlagt. De begyndte at ses.
Mads indrømmede ærligt, at han var skilt og havde en lille datter, han elskede. Han havde givet ekskonen lejligheden, mens han boede hos en ven. *”Vi giftede os for tidligt. Vi kunne ikke finde ud af at leve sammen. Vi havde ingenting til fælles, viste det sig. Der kunne gå dage, uden vi talte sammen.”*
Han talte meget om sin datter, og Freja besluttede, at en mand, der elskede sit barn sådan, kunne man stole på. En måned senere foreslog Mads, at de skulle bo sammen.
*”Lad os leje en ordentlig lejlighed tættere på byen. Det er nemmere at klare det sammen.”*
Freja sagde ja. Hun følte sig lykkelig. Nu skulle hun have en rigtig familie. De flyttede ind i en stor én-værelses og fejrede deres nye liv sammen. Freja tænkte ikke på fremtiden eller bryllup. Mads talte ofte om børn, at de helt sikkert skulle have to – en dreng og en pige. Og Freja troede på det.
Mads betalte huslejen for de første to måneder på én gang. Den tredje måned bad han undskyldende Freja om at betale.
*”Det er, fordi det er min datters fødselsdag. Jeg købte en dyr gave til hende, og så er der børnepengene…”*
Hvorfor tvivle? Freja betalte uden at tænke over det. Hver måned var der en ny undskyldning – datteren var syg, forældrene havde brug for hjælp… Nu betalte hun altid huslejen. De var jo en familie, omend uofficiel.
Da hun opdDa Freja stod der med sin søn i favnen og stirrede ud over Øresund, vidste hun, at selvom verden var fuld af brudte løfter, havde hun altid én person, der aldrig ville svigte hende – ham selv.
