For nylig besøgte jeg min søn, Mikkel. Mere præcist tog jeg derhen for at hjælpe ham. Sagen er den, at Mikkel havde besluttet sig for at sætte nye tapeter op og bad mig om hjælp. Jeg kunne selvfølgelig ikke sige nej til min søn.
Jeg tog fri fra arbejde og rejste til Mikkel. Han bor 250 kilometer fra mig. Jeg ankom onsdag, og vi havde nogle dage til at få det hele gjort. Vi var sikre på, at vi kunne nå det i tide.
Den første dag satte vi tapet op i ét værelse, og næste dag i et andet. En aften ringede telefonen pludselig. Min søn tog telefonen og sagde:
– Ja, kom endelig! Fantastisk! Jeg vil virkelig glæde mig til at se jer alle! Mød mine nye venner! De tager selv maden med!
Jeg spurgte:
– Hvem er det?
– Gæster! Fem personer! Og til den tid skal vi have tapetseret dette rum.
Jeg var simpelthen chokeret:
Mikkel! Hvilke gæster?! Vi har ingen mad! Der er kun æggekage i køleskabet! Og det er jo ikke nok til alle!
– Bare rolig, far! Det hele skal nok gå! Gæsterne tager maden med selv! Vi skal bare finde servicen frem og lave te.
Jeg var meget overrasket. Jeg er vant til noget andet: nemlig at man køber mad og laver en masse til gæsterne. Men min søn sagde, at for dem er det helt anderledes.
Vi havde tid nok til at sætte tapet op, tage et bad og gøre os i stand. Så begyndte Mikkels gæster at ankomme. Hver af dem havde medbragt to retter. Nogle havde bragt borsjtj og ravioli, andre oliviersalat og tærter, nogle grillede kød og salat. Og Mikkel satte bare en kedel over og tog honning og sukker frem. Det viste sig, at Mikkel allerede havde købt engangsservice til lejligheden.
Bordet så overdådigt ud. Alle spiste med glæde og drak derefter te. Pludselig begyndte en kvinde at synge, og vi andre sang med. Aftenen blev meget hyggelig, familiesom og rørende.
Derefter tog hver gæst sin service med sig, og gæsterne tog hjem. Vi skulle kun vaske kopper og skeer, mens tallerkenerne bare blev smidt ud. Det tog ikke mere end ti minutter.
Så spurgte jeg Mikkel: Hvem fandt på det her? Og han svarede mig:
– Tidligere tog vi også imod gæster, som du siger. Men det er så besværligt og dyrt. Vi diskuterede det med vennerne og besluttede, at vi ville mødes hos hinanden på skift, og hver skulle medbringe to retter. Værten behøver kun at sørge for service og te. Vi begyndte at mødes sådan, vi kunne alle rigtig godt lide det, og nu mødes vi altid på denne måde!
Jeg kunne også rigtig godt lide det. Jeg fortalte det til mine venner og bekendte. Men de kunne af en eller anden grund ikke lide det. Ærgerligt!
De nægtede endda at prøve sådanne sammenkomster. Hvilket er en skam, for jeg synes, det er en rigtig god idé.
