»Hvad fanden har der været for nogle uanstændige mennesker her? Ring til din familie og få dem til at komme og rydde op,« rasende Lærke. »Jeg gider ikke gøre rent efter dem. Det er nok, at jeg konstant vasker sengetøj efter dine venner. De har taget det som en vane at overnatte på vores sommerhus.«
»Hør her, mor ringede lige,« sagde Lærkes mand ved aftensmaden. »Hun og resten af familien vil på grilltur i weekenden.«
»Godt for hende,« svarede konen. »Lad dem tage afsted, men hvad har vi med det at gøre?« Lærke kunne ikke lide sin svigermor.
»De vil bruge vores sommerhus,« forklarede Mikkel. »De har ikke selv et, og jeg skal til mekanikeren lørdag.« Han sagde det, som om det var helt naturligt. »Jeg sagde, vi ikke kunne tage derud i weekenden, så mor bad om nøglerne.«
Lærke havde ikke andet valg end at sige ja, noget hun senere fortrød. Da de næste weekend kom til sommerhuset, stivnede hun ved synet. Det så ud, som om der havde været hærværk.
Bærrene var plukket, gulvet var beskidt, og på komfuret stod en gryde med gammel suppe. Gardinet i køkkenet var fjernet. Lærke nægtede at forstå, hvad der var foregået. Svigerforældrene var i halvtredserne.
Hun konfronterede sin mand.
»Hvad fanden har der været for nogle uanstændige mennesker her? Ring til din familie og få dem til at rydde op!« rasede Lærke. »Jeg gider ikke gøre rent efter dem. Det er nok, at jeg konstant vasker sengetøj efter dine venner.«
»Åh, hold nu op. Smid det i vaskemaskinen, hæng det op, og slap af.«
»Hvad med, at du gør det næste gang? Er du tilfreds med, hvordan vores sommerhus og grund ser ud?«
Men manden ringede ikke til nogen. Lærke talte ikke med ham, men de blev senere forsonet. I ægteskabet havde de kun været sammen i to år, gift af kærlighed, selvom Lærke nu ind imellem tænkte, hun havde hastet sig. De havde ingen børn endnu.
Dagen gik som altid arbejde, hjem, hjem, arbejde. I weekenden gik de ture eller tog på udflugt med venner. Alt ændrede sig, da Lærkes mor pludselig giftede sig og flyttede til sin mand i en anden by. Familien sommerhus gik til Lærke.
Pludselig elskede Mikkels familie hende. Nu var der altid nogen, der ville besøge dem på sommerhuset. Alle ved jo, at grillmad smager bedre i det fri!
Familien dukkede op som ud af den blå luft. Fætre, kusiner, onkler, tanter og selv Mikkels bedstemor alle ville pludselig ud i naturen, til floden og på grilltur. Og så var der Mikkels venner.
Alle kom med nattøj. Manden stod som sædvanlig og grillede. Lærke begyndte at blive træt af det, men hun ville ikke ødelægge forholdet til mandens familie og venner. Alligevel måtte der gøres noget.
Nu ventede hun på weekenden med ængstelse. Da Lærke og Mikkel giftede sig, var hans mor allerede oppe i årene. Hun havde fået ham sent i livet. Der var også en søster, Freja, ti år ældre end Mikkel. Svigermoren var fra landet og mente på en eller anden måde, at alt omkring hende var fælleseje.
Svigermoren og Freja tog alt fra sommerhuset cremer, shampoo, svampe og selv Lærkes hjemmesko. Og så ringede svigermoren igen og bad Mikkel om nøglerne. Denne gang ville Freja tage sin chef med derud. Der skulle være afslapning og grillmad.
Og som altid blev Lærke ikke spurgt, hvad hun mente om det.
»Vi giver nøglerne til mor,« sagde manden. Selvfølgelig huskede han Lærkes reaktion sidste gang, men han ville ikke tale om det.
Lærke indså, det var tid til handling, og manden stod på den modsatte side. Efter at have overvejet forskellige muligheder, ringede hun til sin mor og klagede.
»Jeg ringer tilbage,« sagde hun kort.
Tyve minutter senere ringede hun og sagde, at hendes søster og svoger ville bruge sommerhuset i den næste tid. »Bare rolig. Tante Solvej hjælper dig.«
Lærke gispede. Hun havde altid været bange for tante Solvej. Som barn var hun blevet sendt til hende på sommerferie flere gange, og minderene sad i hende for livet. Ja, Solvej Birgit vidste, hvordan man satte grænser.
Tanten ringede om aftenen.
»Hvorfor har du ikke ringet til mig før, niece?« spurgte hun. »Skal vi gå blødt til det, eller skal det være radikalt?« Hun grinede forventningsfuldt.
Lærke rystede. »Har du fortalt dem, at sommerhuset står i dit navn?«
»Jeg kan ikke huske det, men de er alle overbeviste om, det er mit.«
»Bare rolig, skat. Vi klarer det på bedste måde.«
Om søndagen ringede en rasende svigermor til Mikkel. »Har I solgt sommerhuset?« råbte hun. »Hvor er pengene? Hvorfor har I ikke sagt noget?«
Det viste sig, at Freja og chefen samt svigermor og hendes mand var ankommet til sommerhuset lørdag. Men der var allerede en malerisk gruppe på fem mennesker, der grillede.
»Hvem er I?« gispede Karen Poulsen.
»Hvem er I, egentlig?« spurgte en selvsikker dame og gik hen mod dem. »Jeg ejer sommerhuset, og jeg kender ikke jer. Hvordan kom I ind? Hvor har I nøglerne fra?«
Forvirring bredte sig i gruppen. Freja prøvede at forklare noget om familieforhold og de nøgler, de havde fået. Den selvsikre dame stirrede utilfreds på hende, og Freja blev straks forvirret. Karen Poulsen holdt sig tilbage.
Resultatet blev, at de mistede nøglerne, blev bedt pænt om at gå og ikke komme tilbage. Ellers ville de undersøge, hvor de havde fået de fremmede nøgler fra.
Lærke kunne høre svigermoren råbe i telefonen på afstand. Mikkel forstod ingenting, men han kunne ikke få et ord indført.
»Giv din kone telefonen,« sagde Karen.
»Sommerhuset er ikke dit!« råbte hun højtideligt.
»Spurgte I overhovedet?« sagde Lærke roligt. »Eller besluttede I bare, at alt omkring jer tilhører jer, og vores ting også?«
»Forstår du, at Freja inviterede sin chef derud? Ved du, hvilke konsekvenser det kan få? Der er fyringer på vej, og hun ville smigre hende. Hvis hun bliver fyret, er det din skyld!«
»Hvad har jeg med det at gøre? Tante Solvej ejer det, hun kom for at slappe af
