Min svigermor gik bort for nogle år siden, og efter begravelsen besluttede jeg mig for, at jeg altid ville holde mig til reglen: enten taler man godt om de døde, eller også tier man.
Dertil lovede jeg mig selv, at ligegyldigt hvilken svigerdatter, der skulle komme ind i mit hjem, ville jeg aldrig ende som hende.
Men livet former sig sjældent efter ens intentioner.
Min eneste søn, Mikkel, fyldte 25, og tidligt på sommeren tog han sin kæreste med hjem for første gang.
Tro mod mit løfte om ikke at blande mig, tog jeg pigen imod med åbent sind og et halvt lukket blik.
Jeg sagde til mig selv, at jeg hverken ville kigge skævt på hende, finde fejl eller komme med formaninger alt det gjorde min afdøde svigermor, og det førte kun til, at vi kom på kant med hinanden til sidst.
Jeg ønsker ikke at jage hverken Mikkel eller hans kæreste ud af huset. Helt ærligt, så nyder jeg faktisk at lave kaffe til dem begge, jeg ved allerede, hvem der foretrækker hvad til morgenmad, og i weekenden forkæler jeg dem på hverdagene har jeg ikke overskud til den slags små forkælelser.
Ofte smutter jeg så ud måske tager jeg ud til Furesøen med min mand, besøger en veninde eller hjælper min mor med at sylte agurker og lave æblemarmelade, så de unge har huset for sig selv.
Men forleden skete der noget, som måske var lidt komisk, men som satte sig i mig, og jeg har tænkt på det lige siden. En aften viste min søns kæreste, Ida, stolt en ny bluse frem, hun havde købt på vej hjem fra arbejde.
Den havde ikke kostet mange kroner, især nu, hvor én knap var faldet af.
Hun prøvede blusen på; den sad virkelig pænt, og jeg syntes, hun så så nydelig ud. Dagen efter, det var fredag, skulle vi begge to på visit, så jeg spurgte, om hun ikke ville have den nye bluse på. Men hun sagde nej… fordi hun ikke havde fået syet knappen i.
Åh, ja! kom jeg til at sige jeg kunne simpelthen ikke begribe, hvordan en ung kvinde på 22 år ikke har en nål, tråd og et par ekstra knapper liggende.
Og hvad så i morgen, kære Ida? Hvordan vil hun klare husholdningen, tage sig af familien og klare hverdagens små og store valg?
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op om jeg bare skal sy knappen i uden et ord, vise hende hvordan det gøres, eller lade det ligge, indtil hun selv vil lære det. Hvis hun vil have blusen på, må hun jo gøre noget ved det, ellers bliver den nok bare liggende bagerst i skabet uden knap.
En ting ved jeg dog med sikkerhed jeg vil ikke være en dårlig svigermor, sådan som jeg selv oplevede det. Det kan jeg simpelthen ikke forlige mig med.
