Man skal aldrig dømme en bog på dens omslag eller et menneske på dets tøj. Denne hændelse, der netop udspiller sig i et eksklusivt bilhus i København, giver stof til eftertanke.
Midt i et skinnende showroom med superbiler står en mand. Han har en almindelig grå hættetrøje på og slidte jeans. Han hviler afslappet op ad en spritny sportsvogn og lader blikket glide over detaljerne. En ung kvinde i spadseredragt Line Mikkelsen nærmer sig med hastige skridt. Hendes jakkesæt er nypresset, og hun har et overbærende smil om læben.
Hun stopper et par skridt fra manden og peger, uden at skjule sin foragt, hen imod døren:
Busstoppestedet ligger ovre til venstre, min ven. Flyt dig venligst fra bilen du laver mærker på lakken, og det er næppe en bil, du nogensinde får råd til bare at kigge på.
Manden fortrækker ikke en mine. Han står roligt og sender kun et flygtigt blik til sit ur. I det samme går dørene ind til kontoret op med et brag, og bilhusets direktør, Henrik Sørensen, styrter ind. Han ser stresset ud, retter på slipset og folder jakken om sig med nervøse hænder.
Henrik iler forbi den målløse medarbejder uden så meget som et blik. Han standser foran manden med hættetrøjen, bukker dybt og taler med respekt i stemmen:
Velkommen, hr.! Undskyld ventetiden, vi havde ikke regnet med at franchiseejeren selv ville møde så tidligt op!
Line bliver bleg som et lagen. Hendes selvsikkerhed fordufter på et splitsekund, og hun stirrer måbende. Manden i hættetrøjen vender sig langsomt mod hende. Hans blik udstråler ikke vrede, men snarere et skuffet kulde. Han træder tættere på og siger lavmælt:
Ved du, jeg var faktisk kørt herud for personligt at underskrive dit oprykningstilbud. Men din måde at omgås mennesker på har gjort mit valg uendeligt simpelt.
Line tager en rystende indånding og forsøger at svare, men ordene sætter sig fast i halsen.
Manden ser derefter på direktøren og siger tørt:
Jeg har ikke brug for medarbejdere, der vurderer andre ud fra deres pengepung. Giv hende hendes sidste løn i dag. Og hent nøglerne til bilen jeg kører selv hjem i den.
Han fisker afslappet et almindeligt plastikkort frem fra lommen det viser sig at være et eksklusivt, sort kort uden beløbsgrænse og rækker det over til direktøren. Line bliver stående midt i salen, tom for ord, mens manden, hun netop havde dømt på hans påklædning, på få sekunder formåede at vende hele hendes karriere på hovedet.
Morale: Penge kan købe dig en bil til flere millioner kroner, men de kan ikke købe dig pli. Behandl altid andre med respekt for du aner aldrig, hvem der står foran dig.
