Signe står i køkkenet med køleskabet åbent, mens hun holder sig til hovedet. Hendes mand har igen spist alt op. Hun forstår simpelthen ikke, hvor al maden bliver af. Hun havde lige lavet mad, nu er det væk.
En samtale om det med hendes mand hjælper ikke de ender altid i skænderi. Det frustrerer hende også, at han har gået hjemme for anden måned i træk og ikke kan finde et job. Imens arbejder hun udelukkende for mad, der hurtigt forsvinder. Signe er nærmest vant til at gumle rugbrød og drikke tynd kaffe. Efter arbejde orker hun sjældent at lave mad, og hendes mand virker efterhånden til at regne med, at hun spiser på arbejde.
Jeg tager til Jylland i morgen. Vi skal hjælpe Anders, råber hendes mand fra stuen.
Signe tager sig ikke rigtigt af det hun har det skidt. Hun vågner næste morgen med feber og beslutter sig for at blive hjemme. Hun tager noget medicin og lægger sig i sengen.
Hun vågner ved lyde fra køkkenet. Nogen slår med grydelåg og åbner hele tiden køleskabet. Larmen stopper ikke nu nynnede gæsten også sange. Signe rejser sig og går ud i køkkenet. Det er hendes svigerinde, Lærke, som hun aldrig har haft et nært forhold til.
Lærke mener, at hendes bror skal forsørge hende og hendes børn, ikke kun sin egen familie. Familieøkonomien lider ofte, fordi hendes mand hjælper sin søster. Lærke har allerede ryddet en del af køleskabet og pakker ting ned i plastikbøtter.
Nå, hej, siger Signe.
Hvorfor er du ikke på arbejde? Lærke ser forskrækket ud.
Jeg er syg. Ved min mand, at du er her?
Han gav mig selv nøglerne.
Så det viser sig, at det ikke er ham, der er sulten det er bare dig, der har lange, grådige fingre.
Jeg har ret til at hente lidt mad til mine unger, det er min bror.
Men din bror arbejder ikke, han køber jo ikke ind. Det generer mig virkelig, at jeg skal brødføde to familier uden at vide det.
Jamen, du kan da ikke tro, at jeg kan klare det hele selv. Skal jeg undskylde for lidt leverpostej?
Giv mig mine nøgler, ellers ringer jeg til politiet. Du har da ikke glemt, at din bror intet har at gøre med den her lejlighed?
Vil du ringe til politiet over noget billig leverpostej? Ej, hold nu op! Her, tag dine nøgler, nærige kvinde! Jeg fortæller ham, hvilken slags hustru han har.
Det gør du bare det bliver sikkert bedre for ham at finde en ny.
Signe græder de har snydt hende hele tiden. Ingen ville tro hende, hvis hun sagde, at hendes svigerinde stjæler mad og tømmer deres køleskab, så der kun er rugbrød tilbage. Det værste er, at hendes mand ved det hele og dækker over sin søster med sin falske store appetit.
Det overrasker Signe ikke hendes svigermor er nøjagtig magen til. De føler, de bare kan komme og tage, hvad de vil, når som helst. Signe sidder længe og tænker det hele igennem så ringer hun til sin mand og siger, at hun vil skilles.
Lad mig komme hjem, så vi kan snakke. Luk mig ikke ude, beder hendes mand.
Der er ikke mere at tale om. For mig er det klart nu.
Sådan nogle folk ændrer sig ikke, tænker Signe. Hun fortryder de spildte år. I det øjeblik er hendes mand en fremmed, og hun skulle nok have sat grænsen meget tidligere.
