Altså, jeg har kun mig selv at takke for det her rod! Min venindes søster sidder med tårer i øjnene, helt fortvivlet. Jeg anede ikke, at det ville ende sådan! Nu ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal få ret på det hele igen, uden at tabe ansigt?
Min søster blev gift for et par år siden.
Efter brylluppet besluttede de, at de skulle bo hos svigermoren. Min mor har en stor treværelses lejlighed på Østerbro, og hun har kun én søn.
Jeg beholder ét værelse, og resten er jeres! sagde svigermoren. Vi er jo opdraget ordentligt, så det går sikkert fint. Vi kan altid finde noget andet! sagde hendes forlovede dengang. Jeg ser ikke noget galt i at prøve at bo sammen med min mor et stykke tid. Hvis det ikke fungerer, kan vi altid finde en lejebolig…
Så det gjorde de. Men det viste sig nu hurtigt, at det ikke var helt så nemt. Både svigermor og svigerdatter gjorde deres bedste, men dag for dag blev det sværere. Små irritationer hobede sig op, og pludselig eksploderede det i skænderier, som blev flere og flere.
Du sagde selv, at vi bare kunne flytte, hvis det ikke gik! græd hustruen til sin mand. Synes du det her fungerer?! Han svarede lidt overlegent: Slap nu af, det er jo bare småting. Skal vi virkelig pakke og flytte for sådan noget pjat?
Et år efter brylluppet gik hun på barsel, og lidt efter fødte hun en sund og rask dreng.
Det skete lige samtidig med, at hendes svigermor blev arbejdsløs. Hun havde ikke fået nyt arbejde endnu, for arbejdsgiverne stod jo ikke ligefrem i kø for at ansætte én tæt på pensionsalderen. Så nu sad begge kvinder hjemme hele dagen og kunne ikke komme væk fra hinanden. Stemningen i lejligheden på Østerbro blev mere og mere tung.
Manden trak bare på skuldrene han var jo den eneste, der tjente penge i den periode.
Vi kan ikke bare flytte nu, hvor min mor ikke har noget at leve af. Jeg kan ikke bare lade hende i stikken, og jeg kan heller ikke både betale husleje et andet sted og hjælpe hende økonomisk. Når min mor finder et arbejde, så flytter vi!
Men hustruen blev mere og mere slidt, før svigermor overhovedet fandt et nyt job. Til sidst pakkede hun sine ting og flyttede med sin søn hjem til sin egen mor på Frederiksberg. Hun sagde til sin mand, at hun aldrig satte sine ben i svigermorens lejlighed igen. Hvis familien betød noget for ham, måtte han selv finde på noget.
Hun var sikker på, at han ville gøre alt for at få dem hjem igen, men dér tog hun grueligt fejl.
Nu er der gået over tre måneder, og manden har ikke gjort det mindste for at få dem tilbage. Han bor stadig hos mor på Østerbro han snakker med sin kone og barn på Facetime og besøger dem hos sin svigermor i weekenderne.
Det er nærmest blevet et gæsteægteskab.
Nu har han både sin mors omsorg og lidt medlidenhed oveni, fordi hans hysteriske kone har forladt ham, og samtidig slipper han for at tage sig af et lille barn døgnet rundt. Han står faktisk med alle fordelene! Og svigermor mangler heller ikke noget…
Min venindes søster fortryder alt det her rigtig meget. Hun trives på ingen måde med situationen. Hun elsker sin mand, godt nok selvom hun godt ved, han ikke opfører sig helt optimalt.
Hvad regnede du med, da du gik? svarer hendes mand, når hun spørger, om han vil have hende hjem igen. Du kan jo bare komme tilbage.
Det virker ærligt talt ikke som om, han nogensinde har tænkt sig at hive teltpælene op og finde en lejlighed sammen med hende. Hun har jo alligevel ikke penge til det, mens hun er på barsel.
Er det virkelig sådan, familien ender?
Hvad ville du gøre? Tror du, min venindes søster har den mindste chance for at flytte hjem til svigermor og redde æren?
