Det var fredag. Anne havde haft en hård dag. Hun skulle afslutte et par forretninger og havde et vigtigt møde med ledelsen. Anne skulle vise potentielle lejere nogle boligmuligheder. Da arbejdsugen endelig var overstået, syntes hun, hun fortjente at spise aftensmad på restaurant.
Restauranten lå midt i København og var kendt for at være et sted, hvor folk fejrede fødselsdage og særlige begivenheder. I gården foran stod dyre og splinternye biler parkeret. Selv en lille forret kostede nærmest det samme som en festkjole. Men hvorfor ikke unne sig noget ekstra godt, tænkte hun. Bestyreren kom straks hen og viste Anne hen til et bord. Der var ikke mange gæster, og diskret jazzmusik spillede i baggrunden. En smuk sangerinde sang en blid sang.
Velkommen til vores restaurant, sagde tjeneren venligt. Jeg vil gerne anbefale dagens ret, fiskesuppe. Tak, måske senere. Kunne jeg få et glas vand, hvis det er muligt? Anne var egentlig ikke tørstig, hun havde bare brug for lidt betænkningstid. Hun vidste udmærket, at stedet var dyrt, men SÅ dyrt? Priserne i menukortet virkede uvirkelige. Anne lagde mærke til, at bestyreren kiggede nærgående på hende hvem siger kun vand på sådan et sted? De ansatte havde tydeligvis allerede vurderet hendes outfit: slidte hvide sneakers, en sort jakke med mærker og en taske, der havde set bedre dage.
Personalet kastede drilske blikke og hviskede til hinanden; hun lignede vist en eller anden tigger. Anne tog menukortet og lod, som om hun læste grundigt. Rejer i flødesovs til den pris… jeg kunne lige så godt betale elregningen med de penge,” tænkte hun. Tiramisu til en halv månedsløn? Jeg kunne bage den selv derhjemme. Undskyld, kunne jeg bestille bruschetta med ost og pære? spurgte Anne forsigtigt. Jeg spørger køkkenchefen, da du har valgt en ret fra morgenmadsmenuen, svarede tjeneren.
Nu var det ikke kun tjenerne og bestyreren, men resten af gæsterne, der kiggede i Annes retning. Hør, sagde bestyreren dæmpet til tjeneren, du må få vores gæst til at forstå, at vi ikke er en grillbar. Vi risikerer at miste kunder på grund af hende. Tag dig sammen. Men hvis hun er her, er hun også vores gæst, og jeg skal betjene hende, hviskede tjeneren igen. Hør nu, hvis du ikke straks får hende væk, skal jeg sørge for, du aldrig får job i en anden restaurant i byen. Den slags folk hører ikke hjemme her!
En dame ved nabobordet hørte samtalen. Imens sad Anne og prøvede diskret at rette på sit udseende. Sandt nok, hun så ikke ud som om hun plejede at spise på fancy steder. Lidt efter kom tjeneren med en tallerken med velduftende kødstykker overhældt med kirsebærsauce. Duften spredte sig hurtigt i lokalet.
Undskyld, men det er ikke min bestilling, sagde Anne forlegen. Ingen grund til bekymring, det er på husets regning, sponsoreret af en af vores stamkunder, svarede tjeneren og pegede diskret over på kvinden ved nabobordet. Aldrig havde Anne smagt noget så lækkert. Kødet var utroligt mørt og smeltede på tungen. Hun sneg et blik ned i menukortet for at tjekke prisen hun blev målløs! Flov og overvældet gik hun hen til kvinden og spurgte om hun kunne få hendes MobilePay-nummer, hun ville betale hende tilbage så snart hun fik løn.
Undskyld, men det her føler jeg faktisk ikke, jeg kan tage imod. Jeg kender dig ikke engang hvorfor inviterede du mig egentlig? Jeg forstår godt din situation, svarede kvinden blidt. Jeg er selv vokset op i en lille landsby her i Danmark, kun med min mormor. Begge mine forældre døde i en bilulykke, og jeg skylder min mormor alt for, hvad hun har lært mig om venlighed. Jeg har arbejdet hårdt på flere job, og nu har jeg mit eget firma. Men jeg har aldrig glemt min mormors ord man skal hjælpe dem, der har brug for det. Derfor gav jeg dig middagen i dag, sagde hun med et varmt smil.
Efter Anne var gået, bad kvinden bestyreren om at komme hen til sig. Du er fyret. Man må aldrig dømme folk på tøjet. Den kvinde var vores gæst, og du havde ingen ret til at forlange, at hun skulle gå. Undskyld, det skal nok ikke ske igen. Det er for sent. Fra i morgen er du ikke længere ansat her. Jeg vil ikke have medarbejdere her, som mangler medmenneskelighed.
