Jeg har været på barsel i fire år. Da mine børn ikke er langt fra hinanden i alder, tager jeg mig af dem fuldt ud og passer min rolle som mor. Min mand har to jobs, vi ejer vores egen lejlighed i Aarhus, og vi klarer os derfor ganske fint.
Hvad har du egentlig opnået som 25-årig? Du burde have satset på en karriere, ligesom min datter, sagde min svigermor en dag til mig.
Min svigerinde, Frederikke, har ikke travlt med at gifte sig. Hun har store ambitioner og prioriterer sin ungdom og sit udseende højest, så børn og familieliv har aldrig været hendes mål. Men det valg træf jeg for mange år siden, og jeg er tilfreds med det. Ærligt talt går det heller ikke så godt med Frederikkes karriere hun virker tit misundelig og elsker at brede sladder om andre.
Frederikke bruger tiden på at rejse, tage på ferie og leve et frit liv. For en måned siden kom hun dog grædende til mig. Hendes chef skulle på barsel, og arbejdspladsen skulle finde en vikar til en ledende stilling. Den medarbejder, der kunne udarbejde det bedste projekt, ville få jobbet. Men Frederikke har aldrig været ferm til computere, så jeg tvivlede på, at hun kunne klare det alene.
Min svigermor begyndte også at presse på og sagde, jeg burde træde til. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle nå at lave projektet plus tage mig af børnene. Men min svigermor lovede at tage sig af alt i hjemmet, bare jeg ville hjælpe Frederikke. Så jeg sagde ja.
Jeg kan ikke tage børnene i morgen. Jeg skal på landet og sylte grøntsager du må selv klare den, ringede min svigermor allerede næste dag.
Frederikke dukkede heller ikke op for at hjælpe. Jeg sad vågen det meste af natten og forsøgte at få noget fra hånden, men jeg var udmattet. Jeg ville egentlig gerne hjælpe hende, men ingen uden mig havde nogensinde passet mine børn, så tiden slog ikke til.
Hvorfor er det ikke færdigt? Du lovede jo! råbte Frederikke.
Du og din mor lovede begge at passe børnene. Jeg har ikke haft mulighed for at koncentrere mig om jobbet.
Frederikke blev rasende og sagde, hun ville klare det hele selv. Naturligvis endte hun med slet ikke at lave noget, og jobbet gik til en anden, fordi dovenskab og undskyldninger endnu engang havde overtaget.
Du er forfærdelig, du lagde min datter en fælde! Du er bare misundelig! jamrede min svigermor.
Men jeg behøvede ikke at forklare mig mere. Det vigtigste for mig var, at min mand forstod alt han forbød nu at have mere kontakt med sin søster. Nu må Frederikke og hendes mor tage ansvar selv. Måske lærer de, at sand frihed og uafhængighed ikke kun handler om at gøre, hvad man vil men også om at tage ansvar for sine valg.
