Bagruden var smadret, og bilen lå på taget. Jeg var ved bevidsthed, men jeg kunne ikke bevæge mine ben.
Senere skulle jeg få at vide, at jeg havde brækket mit bækken tre steder på grund af ulykken.
Pludselig dukkede en bil op på landevejen. Lygterne lyste klart, mens jeg desperat prøvede at vinke og råbe om hjælp. Jeg fik skræmt ud, at jeg var kommet alvorligt til skade, før jeg besvimede helt. Føreren af bilen så mig og stoppede straks! Han steg ud og løb over til mig for at se om jeg var okay.
Jeg var allerede bevidstløs på det tidspunkt, men han kunne se blodet, der strømmede fra mit hoved og mine arme. Han ringede straks til 112 og blev hos mig, indtil ambulancen kom. Takket være ham overlevede jeg denne frygtelige oplevelse!
Jeg ved ikke, hvor længe jeg var væk, før jeg vågnede, men da jeg gjorde det, følte jeg en stor tilstedeværelse omkring mig. En kvinde var ude og gå tur med sin hund på stierne omkring Odense, da hun pludselig faldt om på jorden.
Hun fik et hjertetilfælde og lå livløs mens hendes hund stod trofast ved hendes side og passede på hende. Først mange timer senere fandt en forbipasserende dem og ringede til en ambulance men kvinden var død, da hjelpen nåede frem.
En mands loyale hund forlod ham ikke under hans tre dage lange coma på Rigshospitalet; den nægtede at gå fra hans side bare ét øjeblik. Den trofaste hund hyldes nu som en sand helt, fordi den viste sig at være menneskets bedste ven, netop når det gjaldt.
