Nå, hør her, jeg skal altså fortælle dig en sjov historie om en fyr, som hedder Mikkel. Han er 40 år, stadig single og bor i København. For nogle år siden var han virkelig eftertragtet blandt kvinderne han var høj, flot, havde styr på karrieren og masser af penge på kontoen. Men nu er der kun pengene tilbage, hvis vi skal være helt ærlige. Håret er begyndt at forsvinde, og maven får mere og mere kant fra dag til dag. Han er selvfølgelig godt klar over det, og for første gang i sit liv begyndte han sådan rigtigt at tænke over at slå sig ned og blive gift.
Problemet er bare, at han også ved, han ikke er den nemmeste at leve sammen med. Han kan være ret kontant, lidt grov i det og meget streng omkring sit hjem. Alle i omgangskredsen ved det pigerne advarer endda hinanden på forhånd, hvis nogen skulle få øjnene op for ham. Så Mikkel har altså rimelig lave forventninger til at finde en kone.
Han snakkede selvfølgelig med vennerne om det, og de kom med lidt forskellige råd og hvad tror du? Efter et par måneder mødte han faktisk Line, en rigtig københavnske, og de blev gift ret hurtigt.
Allerede dagen efter brylluppet fik Line en grundig indføring i Mikkels krav:
Du flytter hjem til mig, og det burde du tage som noget helt særligt, sagde Mikkel. Der skal altid være orden og rent over det hele. Line kiggede på ham, smilte sødt og spurgte stille: Hvad mener du? Jeg forklarer dig det kun én gang, sagde han og smilede lidt køligt. Du skal forstå, at hvis du ikke følger reglerne, kan du miste alt. Jeg er meget kontrolleret, og du skal leve med det. Og i øvrigt håndklæderne skal altid være tørre og hænge pænt på plads. Det vigtigste er, at her er rent. Fatter du? Line nikkede og lyttede tålmodigt videre. De gik ud i køkkenet, og Mikkel begyndte at remse alle sine regler op. Ja, skat, svarede Line med et lille smil. Hvornår regner du med at være hjemme? Mikkel stivnede lidt. Hvorfor skal du vide det? Så jeg kan lave aftensmad, sagde hun. Hmm du får det aldrig helt at vide, men maden skal stå klar uanset hvad. Og bare vent dig, hvis jeg ikke kan lide det så ryger det direkte i skraldespanden, og så får du ballade.
Helt i orden, min skat. Jeg skal nok gøre mit bedste, svarede Line og smilede igen. Den bemærkning kunne han slet ikke ryste af sig hele dagen.
Senere samme dag besluttede Mikkel sig for at teste sin nye kone. Han ville købe lækker takeaway i en lille restaurant på Vesterbro, spise dér, og når han kom hjem, ville han bare, uden at smage, sige at Lines mad var uspiselig og nægte at røre den. Sådan blev det hele ugen.
Da han kom hjem, var der stille. Er der nogen hjemme? Jeg er tilbage! Han hørte Line svare fra sofaen: Nå, det er dig. Jeg så fjernsyn og slumrede vist lidt hen. Er maden klar? Aftensmad? Åh ja, det er rigtigt! Kom med ud. Mikkel forberedte sig på at levere sin tale, men før han nåede at sige noget, sagde Line: Sæt dig ned. Hun serverede en skål halvslatten grød, satte den foran ham og sagde: Så! Den her grød er kold og ret kedelig. Hvis du ikke spiser op, er det din egen skyld, ikke min. Jeg smutter bare, og så ser du mig ikke igen. Hun grinede og blinkede: Ej, det er for sjov så ser du mig sikkert sammen med en anden. Og by the way, jeg ved godt, du har været ude at spise kan næsten mærke, hvor ondt det må gøre nu at tvinge den her grød i dig med en fyldt mave.
Mikkel sad helt paf. Vil du vide, hvorfor jeg kan være så streng? spurgte hun ham. Bare husk, at sådan bliver det altid, hvis du prøver at undgå mine spørgsmål. Og nu: Spis din grød, og det skal være til bunden. Jo før du starter, jo før er du færdig.
Hun var selvfølgelig blevet advaret af veninderne mod alle hans specielle sider, men hun sprang altså ikke fra.
Som hun sagde: Mænd er ikke født søde og kærlige de bliver det under lidt fast styring. Og hun havde sørme ret. Mikkel spiste grøden lynhurtigt og tænkte: Endelig har jeg fundet den kvinde, jeg har drømt om hele livet.Ugen efter, da Mikkel trådte ind gennem døren, ventede der ham duften af hjemmebag og latter ude fra køkkenet. Line stod med forklæde påmen denne gang var der ingen regler, kun fredagsstemning og et ekstra glas vin på bordet. Hun kastede et hurtigt blik over skulderen og sagde kækt: I dag får du ingen liste. I dag bestemmer vi sammen.
Mikkel smilede, først tøvende, men hurtigt med oprigtig varme. Pludselig gik det op for ham, at hans mest velordnede planer aldrig havde givet ham så meget ro som Lines spontane styrke og kærlige drilleri. For første gang mærkede han, hvordan hans hjem føltes levende, ikke bare rent.
Han greb hendes hånd og sagde blidt: Du må love mig én tingaldrig at holde op med at drille mig sådan. Line lo og rystede på hovedet. Lov mig så, at du aldrig bliver træt af at lære nyt, selv om du er lidt stur. De skålede, og for hver dag der fulgte, forsvandt reglerne lidt mere, mens latteren fyldte deres hjem.
Og på den måde fandt Mikkel ud af, at det ikke er orden, men kærlighed og en smule venlig grød, der gør et hjem værd at vende hjem til.
