En gammel grøn bus kørte gennem regnvåde gader i København. Det var en tid, hvor folk sjældent smilede til fremmede, og hverdagene syntes grå og ensformige. Passagererne sad tavse, nogle stirrede ud af de duggede ruder, andre var fordybet i deres egne tanker. De lagde ikke mærke til hinanden; hver især var optaget af sit.
Ved Nørrebros Runddel steg en hjemløs mand på. Han så ikke ud til at være ældre end halvtreds, men hans rynkede ansigt bar præg af mange hårde år. En tung, ubehagelig lugt bredte sig hurtigt i bussen. Hans tøj var laset og beskidt, og hans hår klistrede til panden.
Gode mennesker, vil I ikke nok hjælpe mig med lidt penge til et stykke rugbrød? Jeg har ikke fået mad i tre dage, sagde han med blikket rettet mod gulvet.
Langt de fleste vendte sig bort, mens et par stykker rodede i tasker og lommer efter mønter.
Pludselig rejste en mand sig længere nede i bussen med vrede i stemmen:
Har du ingen penge til mad? Så må du jo finde dig et arbejde! Hvor længe vil du leve af andres nåde? Jeg er selv blevet fyret i dag fra mit job, og jeg har ovenikøbet et lån på min lejlighed.
Han var velklædt og bar sin sorg stolt. Den hjemløses ansigt blev med ét mere sky. Han søgte febrilsk i sin lomme, fandt en krøllet hundredekroneseddel frem og rakte den til manden.
Tag den, du har mere brug for den end jeg. De gode mennesker skal nok hjælpe mig.
Efter de ord ville den hjemløse forlade bussen. Manden løb efter ham for at returnere pengene, og alle passagererne så måbende til.
Ude på fortovet forsøgte han at forklare det meningsløse i hans gestus. Den hjemløse lo venligt og afviste at tage sin seddel tilbage.
Livet er værdifuldt, sagde han roligt. Der er stadig mange gode mennesker blandt os. Det gælder om at værdsætte hvert øjeblik, det har jeg lært.
Manden stod tilbage i regnen med tårer trillende ned ad kinderne. Den krøllede hundredekroneseddel knugede han tæt ind til kroppen. Hændelsen satte sig dybt i hans hjerte selv nu, mange år efter, husker jeg stadig stilheden i den bus, og læren om medmenneskelighed, vi alle fik den dag.
