**Dagbogsnotat**
“Vil du have pølser eller æg?” spurgte Astrid. Magnus sad ved bordet og scrollede gennem nyhederne på sin telefon.
“Pølser. Men uden dine eksperimenter,” mumlede han.
Astrid sukkede. Lille Freja lå i hendes arme og snorkede, og det var ikke nemt at lave mad.
“Vil du måske holde Freja lige et øjeblik?” spurgte hun forsigtigt.
“Om lidt, bare lige færdig,” svarede han uden at kåge op.
Freja begyndte at klynke. Astrid prøvede at berolige hende, mens hun vendte pølserne. En af dem brændte på.
“Brændt på igen?” gryntede Magnus irriteret. “Måske skulle du være mere opmærksom?”
“Eller måske skulle du hjælpe?” Astrid vendte sig skarpt mod ham.
“Åh, nu begynder det… Jeg arbejder for resten, sørger for familien.”
“Og hvad med mig? Jeg arbejder også – døgnet rundt. Uden fridage.”
Astrid satte en tallerken foran ham uden et ord. Før i tiden var de en rigtig familie, de gjorde alt sammen. Nu føltes det, som om hun var den eneste, der trækkede læsset.
Dagene gik i et monotont træk. En aften besluttede Astrid sig for en alvorlig snak:
“Magnus, vi bliver nødt til at tale. Du er altid optaget – af arbejde, spil, telefonen. Hvad med mig? Hvad med Freja?”
“Astrid, nu starter du igen. Jeg gør jo alt for jer.”
“Men det er ikke nok! En familie er ikke bare penge. Det er omtanke, opmærksomhed, hjælp.”
“Det er din opgave,” trak han på skuldrene.
“Jeg vil have dig til at være en del af familien. Jeg er træt af at stå alene med ansvaret.”
“Jeg er træt efter arbejde, Astrid. Jeg har brug for tid til mig selv.”
“Og hvad med mig?” tårerne pressede på.
Lige da lød der gråd fra Frejas værelse. Magnus rørte sig ikke.
Da hun kom tilbage fra barsel, startede Astrid et nyt job. Nu begyndte hver morgen klok 5. Magnus deltog ikke i husarbejdet. Senere den aften blev hun længere på arbejde. Da hun åbnede døren, var klokken næsten 21. Lejligheden lå i halvmørke, og køkkenet var fyldt med beskidt service. Magnus lå på sofaen.
“Laver du aftensmad?” spurgte han i stedet for at sige hej.
“Seriøst? Jeg blev forsinket, og du har ikke engang vasket op?”
“Jeg er træt.”
“Hvor er Freja?”
“Hun sover. Jeg bestilte pizza til hende.”
Astrid gik tavst ud i køkkenet. Hænderne rystede. Engang, da hun tjekkede sin konto, opdagede hun, at Magnus havde taget 5.000 kr. fra hendes opsparing uden at spørge – til en ny laptop.
“Hvad mener du med *dine* penge?” sagde han forvirret. “Budgetter er fælles i en familie.”
“Fælles? Men når jeg beder om hjælp i hjemmet, er det pludselig *dit* bidrag, der tæller?”
Den sidste dråbe var Frejas fødselsdag. Astrid havde brugt en uge på at forberede festen. Magnus lovede at komme tidligt hjem og hjælpe.
*”Undskyld, bliver længere på arbejde. Håber du klarer det,”* skrev han en time før.
Astrid stirrede på beskeden. Noget knækkede indeni. Om aftenen, da hun lagde Freja, besluttede hun sig.
Da Magnus kom hjem senere end normalt, lød det:
“Astrid, stryg min skjorte til i morgen. Og hvorfor er der ingen aftensmad?”
Hun vendte sig langsomt mod ham.
“Lav mad selv, gør rent selv og tjpenge selv – jeg er ikke din hushjælp mere.
