I den store sal i en restaurant midt i Københavns hjerte var brylluppet mellem Freja og Anders en fest der fyldte rummet med latter og musik. Gæsterne fejrede, mens det nygifte par strålede af lykke i centrum for opmærksomheden. Da tiden kom for gaverne, var Frejas forældre de første og rakte en kuvert fyldt med kroner. Derefter kom Anders mor, Birthe, med en blomsterbuket af margueriter. Hun lænede sig mod de nygifte og hviskede: “Min rigtige gave kommer efter brylluppet.” “Hvad mener du?” spurgte Freja forvirret og så på sin mand. “Ingen anelse,” svarede Anders og lo, uden at forstå. Men Freja kunne ikke ane det spil, hendes svigermor havde sat i gang.
Allerede før ceremonien havde Birthe lagt mystiske spor. “Jeg vil ikke give jer en eller anden lille ting,” sagde hun. “På bryllupsdagen skal I ikke forvente noget, men bagefterså forbered jer på en kæmpe overraskelse!” “Der er ingen hast,” svarede Freja, urolig. “Mor, vi er bare glade for at du er her,” prøvede Anders at berolige. “Jeg kommer ikke tomhændet til min søns bryllup,” erklærede Birthe fast. “Men fortæl ikke resten af familien om det.” “Aftalt,” sagde Anders, selvom Freja tvivlede på, at svigermoren ville holde løftet. Hun vidste, at Birthe ikke havde det store, men brylluppet var betalt af parret uden hjælp. Frejas forældre, selv med beskedne midler, havde sparet tyve tusind kroner sammen til dem. På festdagen kom Birthe kun med margueriterne, der blev overskygget af skåler og dans. Men hun skinnede under talerne, hvor hun udførligt ønskede dem lykke, som en stjerne, der krævede bifald.
“I aner ikke, hvad jeg har forberedt,” hviskede Birthe sent om aftenen, øjnene fyldt med mystik. “Det bliver en overraskelse, der vil gøre jer målløse… men ikke før senere.” “Det er helt fint, bare rolig,” sagde Anders og greb sin kones hånd. “Jeg er faktisk nysgerrig,” indrømmede Freja og skjulte uroen. “Ved du noget, jeg ikke ved?” “Jeg lover, jeg ikke gør,” trak Anders på skuldrene. “Men gaven er underordnet. Det vigtigste er, at vi er sammen.” Freja nikkede, men nysgerrigheden gnagede. Hun prøvede at lokke hint ud af svigermoren, der kun svarede med gådefulde smil: “Hvis jeg fortæller, ødelægger det overraskelsen. Bare vent!”
Månederne gik, og gaven dukkede aldrig op. Hvad der før var en vittighed, blev nu en torn i siden for Freja. Otte måneder efter brylluppet besluttede hun at bringe emnet op. “Åh, du tænker kun på penge!” eksploderede Birthe, stemmen dirrende af falsk fornærmelse. “Du spørger aldrig, hvordan jeg har det, om jeg har brug for hjælp!” “Hvis du mangler noget, sig til,” svarede Freja overrasket. Men Birthe tav og spillede offeret, før hun klagede til sin søn over sin svigerdatters “manglende respekt.” “Lad min mor være i fred,” bad Anders. “Hun lavede en scene, det er nok.” “Jeg spurgte bare af nysgerrighed, hun skabte selv alle de forventninger!” forklarede Freja.
Fra da af undgik Freja Birthe og talte kun, når det var nødvendigt. Hvilket kun forværrede det hele. “Da hun troede, hun fik dyre gaver, var hun fuld af smil,” sukkede Birthe til sin søn. “Nu hvor hun ved, hun ikke får noget, kigger hun ikke engang på mig!” “Det passer ikke,” forsvarede Anders. “Så forklar hendes adfærd!” insisterede Birthe. “Siden den samtale opfører hun sig, som om jeg har pest. Hun undgår endda at komme hjem til mig!” Da Freja hørte det, sukkede hun: “Din mor er aldrig tilfreds. Før irriterede min interesse hende, nu irriterer min afstand hende. I morgen brokker hun sig over, hvordan jeg ånder!” “Hun tror, vi kun vil have noget fra hende,” sagde Anders flovt. “Netop,” svarede Freja. “Mine forældre kommer altid med nogetgrøntsager fra haven, hjemmelavet kagemen hun dukker op tomhændet og tager rester med hjem!” “Antyder du, at min mor er nærig?” vrissede Anders. “Respekt, tak. Hun er den eneste mor, jeg har.” “Intet problem,” afbrød Freja. “Men hvis hun vil have respekt, kan hun starte med at give den.”
Emnet blev tabu, men konflikterne fortsatte. Birthe, som om hun piskede en flamme, kritiserede Freja for alt. Til andre fortalte hun dog en anden historie: “Jeg gør alt for dem, giver dyre gaver, jeg har endda overvejet at give hende min oldemors familie-ring! Og det er den tak, jeg får!” Tilhørerne, rørte, troede på hendes fejlfrie fortælling.
På deres bryllupsdag genoplivede Birthe løftet. “Forbered jer på en uforglemmelig overraskelse!” annoncerede hun, da de inviterede hende til en intim middag. “Bare rolig,” prøvede Freja at moderere. “Jeg takker for input, men det bestemmer jeg,” svarede Birthe med et skarpt smil. Anders blev irriteret: “Hvorfor udfordrer du altid min mor? Hvis hun vil give noget, lad hende!” “Lige præcis,” kontrede Freja. “Hendes ‘bryllupsgave’ er stadig ikke kommetvi har ikke brug for endnu én.”
De aftalte at undgå flere skænderier. Til festen bragte Frejas forældre et håndbroderet dug og linned af hør. Vennerne gav dem krystalglas. Birthe ankom med et kæmpe kort og læste en endeløs tale, der varede tyve minutter. Naturligvis mente hun, det var nok som bidrag. “Hvis du nævner gaver igen, skændes vi,” advarede Anders på vej hjem. “Det var ikke planen,” løj Freja.
Men tavsheden varede ikke længe. Næste månede krævede Birthe en dyr telefon til sin fødselsdag. “Giver vi virkelig efter?” spurgte Freja. “Hun har brug for den, og vi har råd,” retfærdiggjorde Anders. “Selvfølgelig,” svarede hun tørt. “Men husk, min mor har fødselsdag næste måned. Gaverne bør være lige store.” Anders regnede på udgifterne og gav sig. Til sidst fik Birthe en basis-model og reagerede rasende. Hun beskyldte Freja for at “manipulere” sin søn og svor at hævne sig på sin svigerdatters “smålighed.”
