Frue, du forstår ikke… Den hund er et regulært kaos. Den er vild og gør konstant ad folk!
Pigen i kørestol rullede ind på det lokale dyreinternat, fast besluttet på at tage den mest berygtede hund med hjem. Da hunden så pigen, begyndte den straks at gø men så gjorde den noget helt andet…
Det var første gang, pigen i kørestol tog turen til et internat. Hun havde længtes efter en hund ikke bare til leg og gåture, men en sand støtte i hverdagen.
Hjulene på hendes kørestol peb sagte mod det kolde linoleumsgulv, da hun trillede ind i den store sal fyldt med bure.
Hundene bjæffede og sprang op ad gitteret nogle logrede begejstret med halen, andre gøede så selv postbuddet ville få tics. Én var simpelthen på vej til at save tremmerne over. Pigen standsede op ved hvert bur og kiggede grundigt men nej, ingen kontakt. Ingen af hundene rørte hende.
Hun nåede at tænke, sikke noget tidsspilde, lige inden hendes blik faldt på et mørkt hjørne. Der i skyggen lå en schæferhund.
Han hverken sprang, gøede eller så overhovedet ud til at himle op over besøgende. En kæmpe, bomstærk hund med kloge øjne han lå nærmest og fnyste af det hele, langt væk fra hundegildet.
“Der. Det er hende, jeg vil have,” sagde pigen pludselig og pegede uden tøven på schæferen.
Internatets medarbejder løftede øjenbrynene så højt, at de næsten ramte loftet.
“Frue, du forstår ikke… Den hund er virkelig en udfordring. Den er vild og gør ad alt, der rører sig. Ingen kan håndtere ham. Vi har næsten overvejet… ja, du ved,” sagde han med et alvorligt blik.
Pigen smilede bare skævt og trak på skuldrene.
“Vi har jo alle vores svagheder,” sagde hun, mens hun pegede på sin kørestol. “Jeg vil gerne hilse på ham. Prøv nu at se lyset i hans øjne.”
“Jaja, det må du jo selv om,” sukkede manden. “Men jeg advarer dig det kan ende galt.”
Da buret blev åbnet, og schæferen blev ført trykkende ind til pigen, faldt der en spændt tavshed blandt både personale og besøgende. Det var decideret dramatisk: Ville hunden fare på hende? Gå i flæsket på folk endnu en gang? Alle forberedte sig på det rene mareridt.
Schæferhunden stod længe og så anspændt, ørene spidse, blikket naglet fast på pigen i kørestolen. Sekunderne trak ud, som om DR havde sat en pauseskærm på. Så begyndte han at gø højt lyden hang i lokalet og alle stivnede, som om de selv var på menuen.
Men så skete det uventede.
Hunden tog forsigtigt et skridt frem. Og så et til. Han gik roligt, nærmest tøvende. Pigen rørte sig ikke ud af flækken hun sad bare med et lille smil og kiggede ham direkte i øjnene.
Så, til alles store overraskelse, gik schæferen helt hen til pigen, bøjede sig og lænede sig blidt op ad hendes ben. Han snusede til hendes knæ og hjul, og uden så meget som et piv lagde han sig ned lige ved fødderne på hende og lukkede øjnene.
Pigen trak vejret dybt og rakte hånden ud; hunden veg ikke tilbage, ikke så meget som en løftet overlæbe. Han lod sig kærtegne og sukkede og ganske chikt, så faldt han i søvn på stedet.
Hele gangen var musestille. Ingen troede deres egne øjne nogle hviskede: “Det er aldrig sket før… Den hund har bidt alle og har ikke stolet på nogen.”
Pigen lænede sig frem og sagde stille:
“Nu er du min. Vi er et team nu.”
Og ganske rigtigt, den dag gik de begge hjem pigen og den vilde schæfer, som alle frygtede.
Hvis du vil følge flere tossede historier, så følg med på siden! Smid gerne et like eller en kommentar vi elsker at høre fra jer.
