Forrådt ved bryllupsbordet
Mette-Lise Nielsen bankede hurtigt på døren til sin søns og svigerdatters lejlighed. Hun var fyldt af glæde – hun ville vise dem billederne fra sin yngste datters store bryllup, der havde været den forrige weekend. Da døren gik op, stod svigerdatteren Freja i døråbningen. Hendes ansigt var mørkt, og øjnene var røde af tårer. »Nå, er det dig? Kom ind,« sagde hun køligt. Mette-Lise mærkede straks, at noget var galt. »Freja, hvad er der sket?« spurgte hun forsigtigt, mens hun trådte ind i stuen. »Hvad der er sket? Din søn og jeg skal snart skilles!« Frejas stemme dirrede af vrede. »Skilles? Hvorfor?« gispede Mette-Lise og kunne knap tro sine egne ører. »Ved du virkelig ikke, hvad din søn har gjort?« Freja fnøs bittert. »Nej, hvad har han dog gjort?« Mette-Lises hjerte bankede af bekymring.
For to måneder siden var der opstået en diskussion mellem Freja og svigersøsteren Mathilde i den hyggelige by ved Limfjorden. »Et bryllup er kun én gang i livet! Hvorfor vil I ikke fejre det ordentligt?« protesterede Mathilde, da hun hørte, at Freja og hendes bror Jakob havde valgt et enkelt borgerligt bryllup. »Jeg synes, det er spild af penge. Dem kan vi bruge bedre,« svarede Freja roligt. »Til hvad, for eksempel?« Mathilde kneb øjnene sammen. »En ferie, en bil eller indskud til et hus,« begyndte Freja at liste op. »Så I har pengene, men vil bare ikke bruge dem på en fest?« Mathilde lød forbløffet. Freja svarede ikke direkte, men hendes tavshed sagde det hele.
Jakob og Freja valgte kun en simpel vielse på rådhuset og en lille middag med de nærmeste. Mathilde og hendes kæreste blev også inviteret, modvilligt. Først nægtede hun at komme, men i sidste øjeblik bakkede hun om. Mathilde havde en plan – en overraskelse, der ville ændre alt.
Efter vielsen gik de nygifte og gæsterne til Frejas forældres store hus ved fjorden. Der var kun tolv gæster, men bordet bugnede af hjemmelavet mad.
Da skålerne begyndte, rejste Mathilde sig pludselig med sit glas. »Jeg vil også sige tillykke til det unge par,« begyndte hun, »men jeg har en meddelelse: Nikolaj og jeg skal også giftes!« Alle stirrede på hende. Gæsterne jublede, men Freja følte en knugende fornemmelse i brystet. Mathilde glædede sig åbenlyst over opmærksomheden og fortalte stolt om det store bryllup, hun ville holde.
Resten af aftenen føltes som en mare for Freja. Hvordan kunne Mathilde stjæle hendes dag? Den eneste trøst var, at de ikke havde spildt deres penge på en fest. »Hvorfor gjorde hun det?« brokkede Freja sig til Jakob senere. »Hun kunne lige så godt have sagt det en anden dag!« »Glem det,« sagde Jakob. »Vi har sparet pengene, og nu kan vi bruge dem på noget bedre.« »Hvad med en rejse til Mallorca?« foreslog Freja. »Jeg har brug for at komme væk.« Jakob nikkede, men uden begejstring. »Vi snakker om det i morgen.«
To uger senere modtog de en indbydelse til Mathildes bryllup. »Jeg gider ikke,« mumlede Freja og vendte kuverten i hænderne. »Så lad være,« svarede Jakob let. »Men hvad nu, hvis vi tager til Mallorca i stedet?« spurge Freja. »Efter hvad Mathilde gjorde, ønsker jeg ikke at se hende.« Jakob blev pludselig urolig. »Måske en anden gang? Jeg kan ikke undvære min søsters bryllup,« sagde han tøvende. »Så hvorfor lovede du først?« Freja vendte sig væk.
Modstræbende tog Freja alligevel med til brylluppet. Det var en pragtfuld begivenhed – limousiner, en dyr middag, fyrværkeri og professionelle fotografer. »Hvor mange penge har de smidt efter det her?« sukkede Freja. Jakobs svar var uforståeligt.
Dagen efter forsøgte Freja igen. »Jeg har fundet nogle gode billetter til Mallorca. Skal vi ikke bare tage afsted?« »Freja, vi har ikke pengene lige nu,« mumlede Jakob. »Hvad mener du?« lo hun. »Vi har jo hundrede tusinde kroner sparet op!« »Jeg… lånte dem til Mathilde til brylluppet,« indrømmede han undvigende. »Hun betaler dem tilbage.« Frejas ansigt blev hvidt. »Uden at spørge mig? Det var vores fælles opsparing!« »Hun havde virkelig brug for hjælp,« forsøgte Jakob at forklare. »Hun betaler i rater.« »Jeg vil have dem NU!« råbte Freja.
Lige da bankede Mette-Lise på døren, glad og stolt med bryllupsbilleder i hånden. »Vidste du, at din søn gav Mathilde alle vores penge?« spurgte Freja surt. »Selvfølgelig,« svarede Mette-Lise roligt. »En børn skal hjælpe hinanden.« »Utroligt!« Freja knugede hænderne. »Vi aflyste vores eget bryllup for at spare, og så giver han dem bare væk!« »Er det virkelig værd at skændes over penge?« råbte Mette-Lise og beskyttede sin søn. »Halvdelen var MINE!« sagde Freja iskoldt. »Hvis jeg ikke får dem tilbage inden fredag, anmelder jeg det!«
»Utaknemmelige møgunge!« råbte Mette-Lise efter hende. Men Freja mente det. Hun indledte skilsmisse og søgte retten for at få sine penge tilbage. Hun vandt søgsmålet – Jakob blev pålagt at betale halvdelen tilbage.
Med pengene i hånden rejste Freja til Mallorca. Under solen og havets lyd mødte hun en mand, der blev hendes nye kærlighed. Da hun kom hjem, var hun ikke længere alene. I hendes hjerte var der endelig ro og håb om en ny begyndelse.
