Forræderi i det nye hjem
Lasse og Signe blev gift og flyttede ind i en ny lejlighed i forstaden til Aarhus. De var fyldt med glæde: de unge par ordnede hjemmet, skabte hygge og drømte om fremtiden. Men efter et halvt år kom Lasses forældre på besøg. Først virkede de sig overraskede over Signes tilstedeværelse, og under middagen, efter et par snaps, udbrød der en skandale.
”Hvorfor har du taget den tøs med hjem?” spurgte svigermoren skarpt.
”Hvad mener du? Jeg er hans kone!” protesterede Signe og mærte, hvordan blodet steg til hovedet.
”Kone?” grinede svigermoren hånligt. ”Hvilken slags kone er du? Gør dig ikke til grin! Lasse har allerede en kone og to børn. Vores børnebørn! Hvem er du? Er du ude efter lejligheden?”
Signe så på Lasse, men han kiggede bare ned og hviskede:
”Tag hjem til din mor. Jeg ordner det. Jeg sender dem afsted i morgen tidlig.”
Da Signe blev atten, begyndte hendes mor at tale om ægteskab. Hun skyndte sig ikke, men var bekymret: Signe brugte for meget tid derhjemme med bøger. Hun var ikke asocial – hun var aktiv i skolen og på universitetet, men afviste alle drenge, der prøvede at gøre indtryk på hende. Hun foretrak at fordybe sig i en historie fra en roman fremfor at gå på dates. Moren var bange for, at datteren ville ende alene.
Signe blev færdig med universitetet, fik arbejde som projektleder, men livet forblev det samme: hjem, arbejde, hjem. Så besluttede forældrene, at det var tid til, at hun flyttede ud. De havde længe ejet en treværelses lejlighed i en gammel bygning og lejet den ud. Efter en renovering gav de Signe nøglerne og bad hende om at flytte.
Signe følte sig forrådt. Hvordan kunne de bare smide hende ud? Men livet tvang hende til at tilpasse sig. Hun kunne ikke lide at rydde op i den store lejlighed eller handle ind, indtil Lasse dukkede op. Han tog sig af de praktiske ting, og det vandt hendes hjerte.
Da Signe præsenterede ham for sine forældre, rynkede moren panden. Hun ønskede en mand med en højere uddannelse og egen bolig til sin datter. Lasse, der var automekaniker, boede i et kollegie i nærheden. Faren sagde bare:
”Vi får se.”
Lasse elskede Signe, og det var det vigtigste. Brylluppet var enkelt, kun hendes forældre var der. Lasses forældre fra en lille by i Jylland kom ikke, og de unge planlagde at besøge dem, men udsætte turen igen og igen.
Et år senere begyndte parret at tale om børn. Lasse foreslog at sælge den gamle lejlighed uden elevator og købe en ny i et nyt byggeri, selvom det var i udkanten af byen.
”Hvordan skal man bære en barnevogn op på femte sal?” overtalte han.
Signe gik med på det, selvom moren var imod det. Den dag, hvor de skulle underskrive papirerne på den nye lejlighed, måtte Lasse på sygehuset med blindtarmsbetændelse. Signe måtte ordne dokumenterne selv og tog moren med – hun var vant til, at andre besluttede for hende.
Da Lasse kom hjem fra sygehuset, var det til den nye lejlighed. De var begejstrede for at indrette hjemmet sammenhængende og sætte møbler op. Livet føltes som et eventyr – indtil hans forældre dukkede op.
Under middagen kom svigermoren med en strøm af beskyldninger. Signe var målløs og kunne ikke tro sine egne ører. Lasse sagde ingenting, bad bare hende om at tage hjem. Hun pakkede en taske og kørte til sin mor med et knust hjerte.
Næste dag vendte hun tilbage. Lasses forældre var væk, og lejligheden var så ren, som om intet var hændt.
”Hvad mente din mor med det, hun sagde i går?” spurgte Signe og kæmpede mod tårerne.
”Åh, glem det. Der var en kvinde før dig. Vi fik to børn. Men nu er jeg sammen med dig,” svarede Lasse ligegyldigt.
”Du løj for mig! Det er forræderi!” råbte Signe. ”Jeg kan ikke leve med en løgner!”
”Kan du ikke? Så skrid! Lejligheden bliver min. Hvis du sagsøger mig, betaler jeg af på din del resten af livet,” grinede han hånligt.
”Det er dig, der skal ud,” svarede Signe koldt. ”Mor var klog nok til at få lejligheden sat i mit navn. Hun anede urent spil.”
Signe blev alSigne lukkede bogen og så ud ad vinduet mod den danske sommerhimmel, fordi hun endelig forstod, at kærligheden til sig selv var vigtigere end enhver andens løgne.
