**Forræderi, anden omgang**
Jeg sidder her og tænker på min venindes historie. Mette og Lise pendlede altid sammen til arbejde. Lise, den ansvarlige og alvorlige, kørte bilen, mens Mette, den sjove og lidt når-det-passer-type, sad ved siden af. De havde kendt hinanden i snart ti år, delte kontor med to andre kolleger. Ingen af dem var gift – børnene var voksne og havde deres egne liv. Lises mand døde for syv år siden i en bilulykke, og hun havde ikke tænkt på at finde en ny mand.
“Mette, du skal finde dig en mand – ikke nødvendigvis til ægteskab, men bare til selskab,” sagde Mette altid, mens hun selv aldrig gav op på at møde den rette.
“Jeg vil ikke engang tænke på det. Min mand og jeg var som to halvdele, og nu er han væk. Der er ingen anden,” svarede Lise tungt.
Mette var smuk, veluddannet og fri. For otte år siden forlod hun sin mand efter at have opdaget ham i en ubehagelig situation i deres lejlighed. Ingen skænderi – hun smed bare hans ting ud. Der havde været andre mænd siden, men ingen, der virkelig fangede hendes hjerte.
For nylig fejrede hun sin “bærjubilæum” – 45 år. De var ude på en restaurant, hvor der sad få gæster i den anden ende af lokalet. Mellem dem var en charmerende mand, der mindede om en skuespiller. Lise så det ikke, før Mette pludselig havde ham siddende ved deres bord.
“Hvor fandt du ham henne?” hviskede Lise.
“Han inviterede mig til dans, og så fortalte jeg ham, at det var min fødselsdag. Han lovede en gave i morgen,” grinede Mette.
Dagen efter begyndte Mette at se Nikolaj. Allerede ved anden date fandt hun ud af, at han var gift.
“Vi skal skilles snart. Det var ikke meningen,” forsikrede han. “Børnene er voksne. Der er ikke mere tilbage.”
Nikolaj forkælede hende – blomster, middage, udflugter. Snart sov han hos hende. Lise genkendte ikke sin veninde.
“Mette, du svæver rundt som en sommerfugl uden bekymringer,” sagde hun.
“Du aner ikke, hvor fantastisk han er! Jeg tror, jeg er blevet tosset,” lo Mette.
“Vær forsigtig,” advarede Lise. “Jeg kan se på hans øjne – han er en kærestejæger.”
“Åh, Lise, er du misundelig?”
“Nej, jeg prøver bare at beskytte dig. Du ved, hvor følsom du er.”
Romancen varede halvandet år. Nikolaj tav pludselig om skilsmissen. I stedet fandt han en yngre kvinde, ti år yngre end Mette. Da hun konfronterede ham, svarede han ærligt:
“Jeg er forelsket. Jeg ville fortælle dig det… Kvinders intuition, hva?”
Mette brød sammen i Lises arme. “Han er en forræder,” sagde Lise. “Han leger kun. Se dig selv – du er blevet bleg, tynd og trist. Han er ikke værd din sorg.”
For at distrahere hende tog Lise hende med i biografen, til sin sommerhus eller inviterede venner til grillaftener.
“Du er en sand veninde,” sagde Mette efter at have kommet sig.
En dag afslog Mette pludselig en tur til sommerhuset. “Jeg har noget andet,” sagde hun vagt.
Da Lise kom hjem søndag aften, fik hun et chok. Foran Mettes opgang stod Nikolajs bil. Hun kørte væk uden at blive set.
“Nå, så *det* var dine ‘andre planer’?” tænkte Lise bittert.
Næste morgen kom Mette glad ind på kontoret. “Jeg så Nikolaj ved din lejlighed,” sagde Lise.
“Åh, Lise, så kig ikke sådan på mig! Ja, jeg er faldet i igen. Men denne gang inviterede han mig til Spanien! Han sagde, han havde savnet mig, at livet der er vildt, og at jeg ville skinne.”
“Og du troede ham?”
“Han undskyldte. Han sagde, det bare var en fase, men han elsker mig. Vi trykkede på pause, og nu genoptager vi.”
Lise rystede på hovedet. “Mette, du er femogtredive, ikke femten. Jeg troede, du havde sendt ham til helvede.”
“Jeg kan ikke hjælpe det,” sukkede Mette.
Da Mette ringede fra Spanien, lød hun lykkelig. “Nikolaj er en skat! Han siger, han nu vil skille sig og gifte sig med mig.”
Lise tvivlede stadig.
Men da Mette kom hjem, brød Nikolaj igen sit løfte. Denne gang for en tyveårig.
“Han forlod mig igen,” hulkede Mette.
“Nu må du forstå det,” sagde Lise. “Det er forræderi – anden omgang.”
Mette nikkede. Men Lise vidste ikke, om hun virkelig havde lært lektien.
**Noget at tænke over:** Nogle mennesker ændrer sig ikke. At tro på det samme løgn igen og igen er som at løbe mod en mur – det gør kun ondt hver gang.
