19. juni
Jeg har tænkt meget over vores hus i landsbyen. Min mand og jeg elsker virkelig livet på landet alt er så fredeligt, og vi bruger timer i haven og drivhuset. Der er ingen moderne bekvemmeligheder, man skal hente vand udenfor og lave mad på det gamle komfur, men det er netop dét, der gør det specielt for os. Fra april til oktober bor vi her; hvis det stod til os, ville vi gerne blive hele vinteren, men det ville kræve en del investeringer i huset. Min svigerdatter, Katrine, synes dog, det er mærkeligt. Hun mener, at vi hellere burde tage på ferie til en resort i stedet for at bo her om vinteren.
For omkring fem år siden bad min mand og jeg vores søn, Mads, og hans kone om hjælp til at renovere huset. De havde netop arvet en betydelig sum penge 70.000 kroner og havde ikke planer om at bruge dem lige med det samme. De lånte os pengene uden tøven, og vi lovede at betale dem tilbage inden for to år.
Kort tid efter, at vi havde fået pengene, fødte Katrine tvillinger. Hele denne periode tilbød jeg Katrine den støtte, hun havde brug for. Jeg var der hver dag og hjalp med børnene, selv når jeg egentlig hellere ville være ude i haven. Katrines egen mor kunne ikke give samme hjælp, fordi hun stadig arbejdede. I mellemtiden knoklede min mand alene med jorden.
I løbet af de to år bragte jeg ofte samtalen op om tilbagebetalingen. Jeg forsikrede dem om, at vi ville klare det inden for tidsfristen. Men efterhånden blev det sværere at tale om, og til sidst kunne vi ikke betale tilbage min mand blev syg og måtte stoppe sit arbejde, og jeg har været pensionist i seks år nu. Det er tydeligt, at vi ikke har mulighed for at indfri lånet.
Katrines veninde foreslog: Lad os nu glemme de penge. Din svigermor har hjulpet dig med tvillingerne og sørget for friske grøntsager og bær fra landsbyen. Veninden mener, at gæld mellem forældre og børn ikke giver mening. Men min egen mor insisterer på, at vi burde betale tilbage, fordi vi jo har lovet det.
Nu sidder jeg her, fanget mellem følelser og forpligtelser. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Hvad ville du gøre, hvis det var dig?
