For tre år siden blev jeg skilt fra min mand. Vi havde intet tilfælles udover vores søn. Jeg blev ik…

For tre år siden blev jeg skilt fra min mand. Vi havde faktisk intet tilfælles længere, bortset fra vores søn. Det kom heller ikke bag på mig, da min eksmand allerede en måned efter skilsmissen fandt en ny, yngre kvinde. For tre måneder siden blev de gift.
Ærligt talt rører det mig ikke længere. Men i går aftes modtog jeg en besked fra hende, som virkelig forvirrede mig. Hun skrev, at vi burde lade Anders være i fred og stoppe med at kræve penge fra ham, for der ville ikke komme mere fra ham nu.
Min søn er fem år gammel. Tidligere var jeg på barsel, så Anders dækkede alle udgifterne. Nu arbejder jeg deltid.
Lige efter skilsmissen aftalte vi at sælge vores treværelses lejlighed og i stedet købe to mindre, så Anders fik sin egen, og min søn og jeg kunne få vores.
Anders betaler faktisk ret gode børnepenge. Men jeg vil helst klare mine egne udgifter, så jeg går til mange jobsamtaler og leder efter et fuldtidsjob. De penge, Anders betaler hver måned, går udelukkende til vores søn. De dækker børnehave, fritidsaktiviteter, legetøj og mad. Noget af beløbet bruger jeg også til el og varme.
De judo-timer, min søn så gerne vil gå til, koster selvfølgelig også ekstra.
Denne sommer sendte min eksmand flere penge, men på betingelse af, at jeg tog min søn med på ferie. Så vi tog op til Mols Bjerge, og min søns glæde var uden grænser.
Jeg er virkelig glad for, at Anders trods skilsmissen ikke har glemt sit barn. Selv hvis jeg havde travlt, lod jeg ofte min søn være sammen med ham. Min eksmand tog ham med i centret, gik ture eller tog i biografen med ham. Min søn har dog aldrig været hjemme hos sin far.
Mit indtryk har været, at det skyldes den nye kvinde. Det har jeg ikke rigtigt haft ondt af, før jeg fik den der besked.
For nylig turde hun endda ringe til mig. Hun sagde, at jeg ikke havde nogen samvittighed, når nu min eksmand brugte det meste af sin løn på os. Jeg tav dog ikke stille, men fortalte straks Anders om det hele. Han blev rigtig vred og sagde til hende, at hun skulle blande sig udenom især når det kom til hans penge og hans søn.
Selvom han sagde det, frygter jeg stadig, at hun måske kan overtale ham til at give færre penge til vores søn. Så vil jeg være nødt til at sige nej til mange ting, som mit barn gerne vil have eller opleve.
Jeg håber virkelig, at Anders stadig har den menneskelighed, ærlighed og godhed i sig, som jeg engang forelskede mig i. For når vi hjælper og tænker på vores børn først, vokser vi som mennesker og giver dem de bedste værdier med videre i livet.