Det var en solrig morgen i København, hvor Lasse, en flittig rengøringsassistent, stod og nynnede med til en sang i sine høretelefoner, mens han moppede gulvet på busstationen. I ti år havde denne station været hans lille univers.
Pludselig blev han afbrudt af en skræmt kvindestemme. “Undskyld mig…”
Lasse vendte sig og så en kvinde på omkring 35 år. Hun så træt ud med rødkantede øjne og tårestriber på kinderne. I armene holdt hun en baby, og ved hendes side stod to ældre børn.
“Kan jeg hjælpe dig?” spurgte Lasse og tog høretelefonerne af.
“J-jeg skal til Aarhus. Kan du hjælpe mig med en billet?” Hun lød rystet.
“Er alt okay? Du virker presset,” sagde han.
Kvinden tøvede. “Min mand… han er ikke en god mand. Jeg har ikke kunnet få fat på ham i dagevis, og det han har sagt og gjort… jeg er bange. Jeg skal til min søster i Aarhus. Jeg har mistet min pung. Vil du hjælpe os?”
Lasse kunne ikke sige nej, selvom det betød, at han måtte ofre sine sidste penge. Han købte billetten til hende.
“Tak, tusind tak,” hulkede hun, da han rakte hende billetten.
“Pas godt på børnene,” sagde han blidt.
“Kan du give mig din adresse?” spurgte hun.
“Hvorfor det?”
“Jeg vil gerne gengælde din hjælp. Vær sød.”
Lasse gav efter og gav hende sin adresse. Snart forsvandt bussen med kvinden og børnene ned ad gaden.
Efter arbejde gik Lasse hjem til sin datter, Freja. Hun var alt, han havde tilbage, efter hans kone forlod dem. Selvom han var knust, havde han samlet sig for Frejas skyld.
Allerede som 10-årig havde Freja taget ansvar langt ud over sin alder. Efter skole hjalp hun med husarbejde og madlavning. Om aftenen sad de altid sammen på sofaen og snakkede om dagen. Denne aften var ikke anderledes – men næste morgen var det.
“Far! Vågn op!” Freja ruskede ham.
Lasse satte sig forvirret op. “Hvad er der, skat?”
“Der er nogle mærkelige kasser udenfor! Kom med!”
Udenfor stod der en stak kasser. Lasse troede først, det var en fejlleverance, men så fik han øje på et brev på toppen. Han læste det, mens Freja allerede åbnede kasserne.
“Hej! Det er kvinden fra i går. Tak for din hjælp. Disse kasser indeholder mine ting, som jeg egentlig skulle have med til Aarhus, men jeg vil hellere lade dig sælge dem og tjene lidt penge. Alt det bedste!”
Lasse var stadig ved at fordøje brevet, da der lød et brag. Freja havde tabt en vase. Han blev irriteret – indtil han så noget glimre blandt skårene. Han tog den skinnende sten op. Han pustede på den, og den duggede ikke. *En ægte diamant?*
“Vi er rige!” jublede han.
“Vi bliver nødt til at returnere den, far!” Freja læste afsenderens adresse. “Den er ikke vores!”
Lasse insisterede på at beholde den, men Freja overtalte ham til at returnere den. Alligevel besluttede han sig for at få den vurderet hos en antikvitetshandler, hr. Mikkelsen.
“En imponerende diamant!” sagde Mikkelsen og undersøgte den. “Værd omkring 700.000 kroner. Hvor fik du den?”
“Arv,” løj Lasse. “Kan du købe den?”
Mikkelsen ringede til en “kollega” og kom tilbage med et tilbud på 70.000 kr. Lasse protesterede, men Mikkelsen forklarede, at uden dokumentation kunne han ikke give mere.
Lasse kørte hjem, men da han kom ind, var Freja væk. Der lå en seddel: *”Hvis du vil se din datter igen, bring diamanten til denne adresse. Ingen politi!”*
Hans hjerte hamrede. Kvindens ord om sin mand ekkoede i hans hoved. Han kørte til adressen og mødte en mand med et ar på kinden og en pistol rettet mod ham.
“Har du diamanten?”
Lasse viste den, men manden rasende: “DET HER ER GLAS! HVOR ER DEN RIGTIGE?”
Lasse gættede, at Mikkelsen havde byttet den. Han løb tilbage til butikken, konfronterede Mikkelsen og fandt ud af, at de to var i ledtog – Mikkelsen havde stjålet diamanten fra en milliardær.
Lasse slog Mikkelsen ud, bundt ham og ringede til politiet. Derefter løj han overfor kidnapperen: *”Din makker har snydt dig! Han har diamanten i sin safe!”*
Kidnapperen stormede væk for at konfrontere Mikkelsen – netop som politiet ankom. Lasse reddede Freja.
“Far… dræbte du nogen?” hviskede hun bange.
“Nej, skat. Det var en bluf. Men nu er de fanget.”
Og sandt nok – både kidnapper og Mikkelsen blev arresteret. Selvom Lasse vidste, han burde have involveret politiet tidligere, var han bare glad for, at Freja var i sikkerhed.
Moralen? Godhed kan føre til uventede problemer – men også til uventede løsninger.
