Jeg troede egentlig, at den slags historier kun var noget, man læste om på nettet. Men pludselig befandt jeg mig midt i en lignende beretning.
Jeg var kun seks år gammel, da min far forlod mig, min mor og mine to yngre tvillingesøstre. Det skete fra den ene dag til den anden. Tilbage stod vi mig, mor og søstrene. Mor forsvarede ham længe og fortalte mig, at han var ude at rejse med arbejde. Men jeg vidste godt, det ikke passede. Da hun indså, at der ikke var grund til at holde facaden mere, sagde hun: “Din far er ikke en del af vores liv længere!”
Mit barnesind kunne slet ikke kapere de voksenkomplikationer. Jeg var vred på ham og forestillede mig, hvordan han ville komme tilbage til os. Men det gjorde han aldrig. Mor knoklede for os hun fandt aldrig en ny mand. Det må have været hårdt, men hun havde ikke mange muligheder. Hvem ville have en fraskilt kvinde med tre børn? Årene gik. Nu er jeg selv gift og har børn. Vi bor stadig på landet. Vi har vores egen lille gård og en æbleplantage. Den er ikke stor, men den begynder så småt at give overskud.
For nogle måneder siden blev jeg ringet op af en mand, jeg ikke kendte. Han sagde, at det var meget vigtigt, at vi fik talt sammen. Han påstod endda, at han ville købe æbler i store partier. Så vi aftalte selvfølgelig et møde. Inde i plantagen dukkede han op en skaldet, kraftig mand. Han smilede til mig og rakte mig en pose. Jeg åbnede den, og til min overraskelse indeholdt den billigt slik og en æske pulverkaffe. Forvirret gloede jeg på ham, og han sagde:
Jeg er din far.
Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg fik presset frem: Har du været i fængsel? Nej. Skal du købe nogle æbler? Nej. Jamen, farvel så. Farvel…
Han lagde sin taske på bænken. Jeg nåede ham op og gav ham posen med det billige slik og kaffe. Jeg undrede mig over, hvad han havde håbet på. Jeg advarede mine søstre om, at far nok ville dukke op hos dem med den samme taske. Og jeg havde ret han tog hen til dem med det samme indhold. Hvordan vender man tilbage efter 24 år med en æske pulverkaffe? Det giver ingen mening.
Jeg har lært, at familie skal bygges på ægte nærvær ikke billige gaver fra en fraværende fortid.
