Ved du hvad, sagde Lise til sin datter, mens hun fandt de rigtige ord. Når de voksne opfører sig dumt, kan de nogle gange være endnu mere dumme end børnene.
Far vil ikke introducere mig for tanten, han holder af? spurgte Freja med en lav stemme.
Jeg tror ikke, det er, at han ikke vil. Måske har de bare ikke fundet ud af, hvordan de skal ordne det hele endnu. Eller måske er Anne lidt genert.
Hvad skal hun være genert for? Jeg bider jo ikke.
Nå, men andres børn er altid et ekstra ansvar. Ikke alle er klar til det.
Lise stod i gangen og så, hvordan Freja hastede sig for at mødes med far.
Frejas telefon vibrerede i lommen. Pigen trak halen ud, greb røret og så straks ned i sit ansigt.
Kommer han ikke? spurgte Lise.
Han sagde, at arbejdet er kaotisk, mumlede Freja uden at løfte øjnene. En anden gang.
Forstået. Så er du klar?
Lise gik ud i køkkenet for ikke at afsløre for meget. Hun fyldte kedlen med vand og trykkede på knappen.
Lyden af det kogende vand dæmpede tankerne en smule.
Det var otte år siden skilsmissen, men Mikkel var stadig mester i at trække stemningen ned.
***
De første tre år af ægteskabet lignede et eventyr: blomster uden grund, morgenmad i sengen, gaver overalt. Lise troede, at hun havde trukket vinderen af livets lod.
Da hun blev gravid, bar Mikkel hende i armene.
Men allerede i fødestuen ringede den første telefon, som hun så let kunne ignorere.
Lægen udfyldte barnets journal, mens Mikkel stod ved siden af, bleg og nervøs. Han var til stede ved fødslen.
Hvilken blodtype har hun? spurgte den nyfødte fars.
Pigen har en negativ Rh, svarede lægen uden at tøve.
Mikkel rynkede panden.
Hvordan kan det være? spurgte han, og i hans stemme hørtes en skinger tone. Jeg har en positiv, Lise har også en positiv.
Hvor kommer minusdelen fra? Har I lavet en fejl?
Lægen gik fra brillerne, rystede let på næsen.
Husk din skolebiologi. Rhfaktoren er snedig. Hvis begge har et skjult negativt gen, kan barnet ende med minus. Det er helt normalt.
Er du sikker? spurgte Mikkel med et skævt smil. Ingen fejl?
Analysens resultater lyver ikke.
Mikkel ringede hundredvis af gange til Lise og spurgte, hvorfor det var sådan.
Lise gentog hundrede gange lægens forklaring, sendte ham links, og han syntes at falde til ro, men…
***
Efter udskrivelsen gik alt i stå Mikkel forandrede sig.
Han havde diabetes, og Lise holdt altid øje med hans mad og mindede ham om insulin.
Pludselig begyndte han at opføre sig som en teenagepige på flugt.
Jeg skal til fodbold, sagde han, mens han pakkede tasken.
Mikkel, hvilken fodbold? Din blodsukker er i kaos, lægen sagde, du skal holde dig til planen.
Hold nu op, jeg er en mand, jeg har brug for at bevæge mig. Du kvæler mig med din omsorg.
Han kom hjem sent.
En aften kom han ind, rystende, ansigtet blegt, sveden løb i store dråber hypoglykæmi.
Lise, uden at tænke på Frejas følelser, løb rundt med juice og glukose.
Hvor har du været? spurgte hun, da han kom sig.
Jeg sagde jo, jeg var til fodbold. Jeg løb rundt.
Til klokken to?
Vi sad og snakkede bagefter. Du starter igen? Det er okay.
Lise troede på ham. Eller hun ville tro det. Hun sad alene hjemme, strøg de lille håndflader og forsøgte at overbevise sig selv om, at det bare var en krise, at han var træt.
Når hun bliver ældre, vil alt gå op igen.
Det gik ikke så. Telefonen ringede ofte om aftenen, når ekskollegaer fra regnskabet eller ledelsen ville snakke.
Lise havde venner på arbejdet, mens hun stadig var ansat.
Hej, Lise, forstyrrer jeg?
Hej, nej, alt i orden. Hvad sker der?
Bare nysgerrig. Mikkel er på firmafest i aften?
Måske. Hvad så?
Altså begyndte Katrine at grine. Du skal ikke tro, jeg mener noget dårligt, men han hænger med den nye kollega, Veronika, hele aftenen, hihi.
De snakker alt for meget. De har været på gækkebånd sammen fem gange. Og han holder om hende på taljen
Lise mærkede fingrene blive kolde.
Katrine, stop. Måske har de bare et fælles projekt.
Det ved du bedst. Jeg ville bare give dig et headsup, venner.
Lise lagde røret på og sukkede.
Sladder. De kunne kun gnave hinanden i tænderne. Hun var sikker på, at Mikkel elskede hende. Han var bare udadvendt.
Hun fik sine veninder på plads med jokes og foregav fuld tillid til sin mand.
Indeni voksede en uro. Om halvandet år efter Frejas fødsel gik alt i stykker.
***
Lise fik invitation til en stor firmafest. Forældrene sagde ja til at passe Freja.
Hun tog en kjole på, som hun mente skjulte alt efter fødslen, sminkede sig.
Hun længtes efter en fest, efter at føle sig som en del af en verden, der ikke kun bestod af bleer og grød.
De gik sammen med Mikkel, men han forsvandt straks.
Jeg går og hilser på folk, råbte han og forsvandt i mængden.
Lise talte med kolleger, smilede, tog imod komplimenter. Men hun ledte med blikket efter manden.
En time gik, så gik to. Ingen spor af ham.
Hun gik på jagt. Så i en stille gang ved en nødudgang så hun dem.
De stod i halvdunklet, bag en stor fikus. De kyssede ikke det ville være for meget men de stod tæt, mens Anne lagde en hånd på Mikkels frakke.
Mikkel lænede hovedet mod hendes skulder og smilede med den samme smil, han engang gav Lise.
Det så ud som en barnlig hemmelighed. Lise stod stille, som om en spand iskoldt vand blev hældt over hovedet åndedrættet gik i stå.
Hun lavede ingen scene, råbte ikke. Hun gik bare ud, bestilte en taxa og kørte tilbage til Freja.
Mikkel kom tilbage tidligt næste morgen.
Hvorfor tog du af sted? spurgte han, mens han trak slipset i.
Lise så på ham og sagde, at der ikke var meget at sige.
Jeg så jer. Bag fikusen.
Han stod stille et øjeblik, så rystede han på hovedet.
Åh, hvad så du? Vi snakkede bare. Du finder på alt selv. Du er paranoid, Lise.
Lad være, sagde hun roligt. Det er nok.
Måneden gik som i tåge. Det var fysisk smertefuldt at bo sammen i samme lejlighed.
Da han pakker sine ting og flytter ud for at bo hver for sig, fordi du er så nervøs blev luften klarere.
Skilsmissen gik hurtigt. Mikkel forsvandt fra radarerne med et tryk på en knap.
Det første år ringede han slet ikke. Ikke en gang.
Freja var to og et halvt år, og hun spurgte indimellem: Hvor er far?, og Lise svarede roligt: Far er på arbejde.
Lise løj ikke, hun sagde bare intet.
Mors hjælpe med Freja, Lise gik tilbage på arbejde. Hun kæmpede hårdt for at være uafhængig, og hun klarede det.
Pengene holdt. De boede hver for sig, tog på ferie.
Hun søgte ingen underholdsbidrag, fordi hun ikke ville jagte ham, blive ydmyget eller skrive papirer.
Stolthed? Måske. Eller lige så lidt respekt for ham.
Så en aften ringede Mikkel.
Jeg er far, sagde han. Jeg har ret til at se barnet.
Lise lod ham ikke stå i vejen. Kom så, så mødes vi lørdag.
Han kom sjældent, men han betalte engelskundervisning og danseklasser. Det var hans måde at købe sig ind som en god far. Han var ingen aktiv forælder, men han ville have titlen.
Freja søgte ham. For hende var han en festperson: gaver, film, caféer.
Hvor meget skal et barn have?
Lise så på det filosofisk det vigtigste er, at datteren har en far, uanset hvad.
***
Freja gik ind i køkkenet i sin hjemmetrøje. Hænderne var røde.
Mor, hvorfor er han så? spurgte hun stille, mens hun satte sig ved bordet.
Hvad mener du, skat?
Jo han lover, men gør ikke.
Lise sukkede.
Folk er forskellige, Freja. Far gør det ikke med vilje. Han kan bare ikke planlægge.
Han sagde, at det er din skyld, sprang Freja ud.
Lise stivnede med koppen i hånden.
Hvad?
På telefonen sagde han: Din mor roder altid rundt, så du kan ikke mødes med ham.
Lise lagde langsomt koppen på bordet. Sådan gik det
Freja, Lise så sin datter i øjnene. Har jeg nogensinde forbudt dig at se din far?
Nej.
Har jeg nogensinde talt dårligt om ham?
Freja rystede på hovedet.
Nej.
Så brug din egen fornuft. Hvem tror du på fakta eller ord?
Historien om den nye tante havde gået i et halvt år. Freja kom en dag hjem fra faren og sagde:
Far bor sammen med tante Anne. Hun er smuk, jeg har set billeder. De har en kat.
Lise trak bare på skuldrene. Bor og bor, tænkte hun. Men Freja brændte på at møde hende.
Mor, jeg vil gerne venskabe med hende. Far siger, hun er sød.
Lise ringede til Mikkel.
Mikkel, Freja ved om din kæreste. Hun vil møde hende. Hvad siger du?
Der gik et øjeblik i stilhed.
Jeg ved ikke, sagde Mikkel. Det er måske for tidligt. Lad os tale senere.
Senere strakte sig over en måned. Mikkel ville introducere, men trak sig så.
Hun vil så meget møde Freja! sagde han for en uge siden. Hun drømmer om det.
Skal vi mødes i næste weekend? Gå i parken eller spise pizza?
Okay, svarede Lise. Aftal det med Freja.
Og igen blev det aflyst.
Lise gik ud på altanen med telefonen, for at tale med ham uden vidner.
Den tidligere mand svarede langsomt, hans stemme var irritabel, mens baggrunden spillede musik.
Hallo, Lise, jeg har travlt, hvad vil du?
Travlt? gentog hun. Du sagde lige til datteren, at du har travlt på arbejdet. Jeg hører musik. Er du på en bar?
Jeg er til et møde, svarede han. Har jeg ret til at slappe af?
Du har ret, men lad være med at lyve for barnet. Og lad være med at skyde mig for, at vores møde gik i vasken.
Hvem er skyld? spurgte Mikkel. Du blander dig altid i min kontrol. Hvornår henter du, hvornår leverer du. Du kvæler mig.
Anne er bange for at blande sig i vores liv, fordi du er ustabil.
Jeg er ustabil? lo Lise. Mikkel, lad os holde os til fakta. Freja stod klar i en time. Du ringede i sidste øjeblik. Er det min skyld?
Eller er det, at Anne bare ikke vil møde dit barn, og du er for doven til at indrømme det?
Du må ikke tale sådan om Anne! råbte han. Hun vil! Det er bare omstændigheder!
Hvilke omstændigheder? Femte gang i træk?
Mikkel, lad være med at rotere Frejas hoved. Hvis din dame ikke vil have kontakt med dit barn fra et tidligere ægteskab, er det hendes ret.
Men hav modet til at fortælle Freja sandheden. Eller find på en bedre undskyldning end at skyde alt på mig.
Du gør alting kompliceret, mumlede han. Du kan ikke finde en anden, så du bliver sur, fordi alt går så let for mig.
Mikkels telefon gik i hus.
**
Om aftenen, da Freja sov, gik Lise tankerne igennem samtalen igen.
Hun blev træt af at bøje kanterne. Hun tog telefonen og skrev til eksen:
Mikkel, fra nu af sker alle aftaler kun gennem mig, med 24 timers varsel. Hvis du lover Freja og aflyser på dagen, får du ingen næste møde i en måned. Jeg vil ikke have, at hun bliver en neurotiker. Hvis du vil introducere Anne, sæt en fast dato, tid og sted. Hvis Anne ikke vil, er det slut. Jeg forklarer Freja selv. Ikke flere senere eller måske. Godnat.
Svaret kom efter et minut præcis som forventet:
Det er ligegyldigt! Du har brug for de møder mere end mig.
***
Lise sagde nej til, at Mikkel måtte se datteren uden forudgående aftale. Da han igen forsøgte at komme ind, sagde hun fast, at al kontakt kun sker efter en retlig afgørelse.
Mikkel ville ikke anlægge sag det kostede tid og penge. Den nye partner ville heller ikke møde sin stedbørste.
Freja lider, men Lise gør alt for, at hun ikke føler sig afvist.
