Når man er venner, lidt ligesom et gammelt, velfungerende ægtepar, så opstår der før eller siden uenigheder. Jo flere mennesker, jo flere diskussioner og utilfredsheder.
Jeg husker engang, hvor min ven Mads fortalte mig, hvordan de fejrede nytår med deres vennekreds. Normalt plejede de tre familier at holde fest sammen hjemme hos én af dem, men sidste år besluttede den ene familie, at de ville fejre hos forældrene i stedet for.
Derfor valgte de to tilbageværende familier at dele aftenen op først i det ene hjem, senere i det andet. Maden blev købt i fællesskab, regningen blev delt ligeligt, og både mad og drikke blev ordnet sammen.
Alle mødte op med børnene under armen. Vi sad ved bordet indtil midnat, men lige så snart klokken slog tolv, begyndte værterne stille og roligt at rydde bordet af og pakke resterne væk i køleskabet. Først forstod vi ikke helt, men da ejeren fandt støvsugeren frem, blev det tydeligt det var på tide at gå. Den slags synes jeg altså ikke er særlig høfligt, vel?
Det pudsige er, at da vi senere tog videre til den anden families hus, var der ingen, der havde travlt med at pakke sammen eller smide os ud. Vi sad sammen indtil det blev lyst, spiste, drak, hyggede os.
Tja, måske hjalp støvsugeren min kollega af med gæsterne på en diskret måde, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at nogle bare har bedre manerer end andre.
