Jeg har ikke altid haft det tætteste forhold til min søster, Freja, selvom vi begge bor i Aarhus. Fra fælles venner havde jeg hørt, at Freja gik igennem en svær periode, så jeg besluttede at besøge hende for at vise min støtte. Freja fortalte, at hun netop var blevet fyret, at hendes mand arbejdede uregelmæssige timer, og at de kæmpede med regninger og at få økonomien til at hænge sammen, mens de samtidig passede på deres barn. Jeg følte en dyb medfølelse for Freja og besluttede mig for at hjælpe på alle tænkelige måder.
Da jeg kom hjem den dag, sad jeg med en tung følelse i brystet. Næste morgen samlede jeg alt, jeg kunne undvære af tøj, legetøj og dagligdags fornødenheder, og kørte det hele hjem til Freja.
Det blev begyndelsen på flere måneders støtte, ikke blot fra mig, men også fra mange i familien. Nogle af os kom med vintertøj, andre med næsten nye støvler til deres datter, og naboerne forærede også ting væk. Vi købte dagligvarer til dem gryn, kartofler, småkager og frugt. Vi gjorde alt, vi kunne, for at hjælpe Freja og hendes familie. Hendes mand så vi dog sjældent; jeg gik egentlig ud fra, at han knoklede for at få det hele til at hænge sammen.
En morgen besluttede jeg at kigge forbi Freja før arbejde i stedet for om aftenen. Da jeg ankom, så jeg en usædvanligt stor og flot bil parkeret foran huset helt tydeligt en dyr bil. Frejas mand kom ud, satte sig ind i bilen og kørte væk. Nysgerrig styrtede jeg ind til Freja og spurgte ind til bilen. Hun forklarede, at de havde taget et lån for at købe den, og at de nu betalte den af måned for måned.
Min overraskelse voksede, så jeg spurgte: Så I har næsten ingen penge hjemme, men har alligevel formået at købe sådan en dyr bil på afbetaling? Vi har alle troet, at I stod med uløselige problemer, men det virker jo til, at I har kunnet købe en luksusbil med vores støtte. På det tidspunkt gik det op for mig, at al den hjælp, vi havde givet, var blevet prioriteret på en måde, ingen af os havde været klar over.
Efter den dag trak jeg mig lidt væk fra Freja og fortalte ærligt familien, hvordan tingene hang sammen. De havde ret til at vide, hvad deres hjælp faktisk gik til.
Det hele har lært mig, at det er vigtigt at være hjælpsom men også, at man skal kende hele sandheden, før man engagerer sig fuldt ud.
