Lærke rejste sig fra sædet i bussen og gjorde plads til en ældre dame. Hun havde det dog ikke godt selv. “Åh, måske vil nogen snart give mig plads?” tænkte hun hurtigt. Nej, ikke det! Hun håbede bare, at alting ville gå vel. Lærke havde lovet sig selv, at hun ville holde sig i skindet og holde afstand til mænd for at undgå problemer…
I år fejrede de nytårsaften i en glad vennekreds. Forberedelserne havde stået på længe. De havde reserveret en café med pejs og et stort lokale og bestilt et program. Snacks var der ikke mange af – studerende lever ikke i luksus. Men det vigtige var, at hun og Mads ville være sammen, og alle ville se dem som et rigtigt par.
Indtil nytår forestillede Lærke sig og Mads’ fremtid som et glansbillede fra reklamer for rengøringsmidler og madvarer – en ægte idyllisk familie. Men nu var det blevet til en grå masse af nyheder: Mads havde en kæreste, og hun var gravid og ventede barn. Før eller siden ville sandheden komme frem.
På caféen delte en studiekammerat hemmeligt nyheden med Lærke, som konfronterede Mads med det, men han kaldte det en misforståelse og noget tilfældigt.
Lærke blev så ulykkelig, at hun drak for meget, og det var vennen Nikolaj, der elskede hende håbløst, der fulgte hende hjem. Nikolaj havde altid blik for hende, både i undervisningen og til fester. Han var en dygtig fodboldspiller på universitetets hold, og de gik ofte og heppede på ham.
Mens hendes følelser for Nikolaj var smigret, var hun ligeglad. Hun var straks forelsket i den høje, fascinerende ældre studerende, Mads, der lignede en prins fra en Disney-film.
Lærkes bedstemor var hende meget kær, og de talte ofte om livets store spørgsmål. “Bedste, hvordan ved man, om man er forelsket og møder den rigtige?” spurgte Lærke.
“Forestiller du ham for din indre øje i dit liv? Sådan skal han være,” svarede bedstemor.
Mads passede ind i det billede. Nye opdagelser i det nye år mindede mere om et tabloidskandal end idyllisk lykke.
Midt i det hele var Nikolaj parat til at tage hånd om hende, selv når hun havde glemt gårsdagens bedrifter. Da hendes verden faldt sammen, tilbød Nikolaj at tage sig af hende i et forhold.
Efter en tumultarisk nat og skandalekonfrontation var Lærke nødt til at tage en graviditetstest. Hele gårsdagens stress havde fået hende til at frygte det værste – gravid uden fornuft.
Apotekeren, uden en antydning af bedømmelse, spurgte om Lærke ønskede den dyre eller billige variant. Finanserne var knappe, så hun valgte den billige test.
Verden syntes uretfærdig nu. Efter mere af livets kaos begyndte hun at drømme om en mindre resten-baseret eksistens. “Kære mor, jeg troede ikke, at min 1. april-spøg ville blive en realitet,” tænkte hun trist. Imens hun huskede på bedstemors advarsel om at passe på, blev hendes beslutning om at tage testen mere akut.
Uret tikkede langsomt som hun så på den lille test i rummet. At vente på resultatet var som en langsom sjælsrejse. Pludselig dukkede resultatet op: en svag anden streg.
I panik vendte Lærke tankerne mod Nikolaj. Han var overraskende glad, da hun delte nyheden. Nikolaj var en venlig skæbne. Lærkes skuffelse snurrede mod accept – hun havde ikke mistet hans samvær.
Nikolajs tilbud om at gifte sig hurtigt var modig og mere end Lærke havde forventet. Måske var Nikolaj hendes rigtige prins? Han brydde sig, og hun spurgte sig selv, om dette uventede resultat stadig kunne føre til noget godt.
Hun købte dog en dyrere test senere, som tilbød en anderledes virkelighed: ingen graviditet. Det havde måske kun været en let forkølelse efter festfrodi og den billige tests fejl.
Men måske havde de falske streger givet noget rigtigt – et ægte bånd, som stadig bestod mellem hende og Nikolaj… engang næret af håb, nu med et fundament af forståelse.
Nikolaj bøjede sig for Lærkes humor og kærlig omfavnelse, mens de begge byggede videre på deres fælles drøm – uanset hvordan virkeligheden så ud.
