Min veninde Katrine har ikke fejret nytårsaften i fem år. Hun køber hverken juletræ, pynter lejligheden eller hænger lyskæder op. Katrine gider heller ikke stå i køkkenet for at lave særlige retter eller købe gaver til alle familiemedlemmer og venner. Når folk hører om hendes holdning til højtider, bliver de ofte oprigtigt overraskede. Men det handler ikke om at hun er deprimeret eller isoleret, for hun har både familie og et socialt netværk. Hun valgte bare for fem år siden, at nytårsaften ikke længere skal fylde i hendes liv, og hun har holdt ved beslutningen siden.
For Katrine er den 31. december bare en dag som alle andre i kalenderen. Hun prøver ikke at overbevise nogen om at hendes måde er den rigtige, men har heller ingen planer om at ændre mening foreløbigt.
I starten var Katrine faktisk nervøs for at sidde alene nytårsaften. Hun havde ingen kæreste, forældrene fejrede i Jylland det år, og hendes venner var optagede i larmende selskaber andre steder i København. Katrine sad alene hjemme, men intet katastrofalt indtraf. Hun ringede til sine nærmeste og ønskede dem godt nytår, lavede noget ekstra lækkert mad kun til sig selv og brugte aftenen i et varmt karbad med ro på. Det var den nat, at betydningen bag den velkendte danske talemåde om: “som du fejrer nytåret, bliver dit kommende år,” gik op for hende. Katrine havde ingen stress over madlavning, ingen panik over oprydningen eller jag i kroppen i stedet kunne hun bare slappe af alene og endda uden alkohol.
Da hverdagen vendte tilbage efter højtiden, opdagede Katrine en ekstra fordel hun havde sparet penge. Et juletræ, pynt, mad og dekorationer koster nemt mange hundrede kroner, ikke mindst i en by som København. Men ingen fest, ingen unødvendige udgifter.
Man sparer også masser af tid ved ikke at skulle forberede og gøre hovedrent. Normalt bruger folk timevis på at gøre sig klar, ordne hår og finde tøj; værter sidder fuldstændig udmattede, når klokken har slået midnat, og orker faktisk ikke drømme om næste år de drømmer bare om dyner og ro.
Gaveindkøb har hun også lagt bag sig. Katrine skal ikke længere stå i Magasin eller Illums kaotiske menneskemængder og bruge hele månedslønnen på pakker til halvdelen af slægten. Reelt set kunne man næsten lige så godt tage en ferie sydpå for samme beløb og glæden kan man finde enhver dag, mens årets afslutning nu bruges til at reflektere og sætte mål for fremtiden.
På mange punkter har Katrine ret, og folk omkring hende, der tager sig tid til at lytte, ender ofte med at give hende ret. Men ganske få tør udfordre jule- og nytårstraditionen de fleste antager straks, at hun må have økonomiske problemer eller skjulte sorger.
Det tager Katrine sig ikke af. Engang i fremtiden, hvis hun får børn, vil hun nok pynte op og pakke gaver ind, men hendes grundlæggende tilgang ændrer hun næppe. Vi vælger alle selv, hvordan og hvornår vi siger farvel til det gamle år og byder det nye velkommen. Vil man lave fest skal man gøre det, men man kan også gøre enhver anden dag til en fest.
Selv holder jeg af, når vi samles mange til nytår, og jeg elsker at gøre klar og pynte op, men jeg forstår virkelig Katrine. Hvis jeg en dag skulle sidde alene d. 31. december, ville jeg nok ikke græde snarere bruge dagen til at slappe af, nyde stilheden og bare have det godt i mit eget selskab.
